Sitemap
Et sitemap er et indeks over siderne på jeres website. I SEO-sammenhæng menes der næsten altid XML-sitemappet: en maskinlæsbar fil, der lister jeres URL'er, så søgemaskinernes crawlere hurtigt kan finde alt indhold, også de sider, der ligger dybt i strukturen eller har få interne links.
Sådan fungerer et XML-sitemap
Filen ligger typisk på domænet som /sitemap.xml, og de fleste CMS'er som WordPress og Shopify genererer den automatisk. Ud over selve URL'erne kan sitemappet angive lastmod, altså hvornår en side sidst har ændret sig, og det felt bruger Google aktivt til at prioritere, hvad den skal crawle igen. Store sites deler typisk sitemappet op i flere filer samlet under et sitemap-indeks, og ud over websider findes der særlige sitemaps til billeder, video og nyheder.
Sitemappet spiller desuden sammen med Google Search Console: Et indsendt sitemap udløser rapporter over, hvor mange af de listede sider Google faktisk har indekseret, og afvigelser her er ofte det første tegn på tekniske problemer.
Betyder et sitemap noget for rankings?
Et sitemap er en hjælp til opdagelse, ingen rankingfaktor. Jeres sider kan godt ranke uden, hvis den interne linkstruktur er stærk. Men på store sites beskytter det jeres crawl budget, og nyt content bliver fundet hurtigere, både af Googlebot og af de AI-crawlere, der henter indhold til ChatGPT og andre AI-tjenester. Prisen for at have det i orden er tæt på nul, og derfor hører det til det tekniske fundament på ethvert website.