EventBliver I nævnt i ChatGPT?

Tilmeld dig
Ordbog

Keywords / søgeord

Keywords, på dansk søgeord, er de ord og fraser, brugerne skriver i søgefeltet, når de leder efter noget. De er fundamentet under alt arbejde med SEO: I kan kun blive fundet på de søgninger, I har indhold til, og derfor starter enhver strategi med at forstå, hvad jeres kunder faktisk søger på.

Bag hvert keyword gemmer sig en search intent, altså formålet med søgningen. "Løbesko" og "hvilke løbesko skal jeg vælge til marathon" handler om det samme produkt, men om to vidt forskellige situationer: Den ene bruger er klar til at se på udvalget, den anden har brug for vejledning først. Korte, brede keywords har typisk stor volumen og hård konkurrence, mens longtail keywords er mere specifikke, lettere at vinde og tættere på beslutningen.

Arbejdet med at kortlægge volumen, konkurrence og intent hedder en søgeordsanalyse, og den afgør, hvilke sider I skal bygge, og hvad de skal handle om. Vi har skrevet en samlet guide til søgeordsanalysen.

Prompts er AI-æraens keywords

Search er i dag mere end Google. Når folk spørger ChatGPT, Copilot eller Perplexity til råds, skriver de prompts i stedet for keywords, og de formulerer sig længere og mere samtalende: "Hvad skal jeg vælge af regnskabsprogram som lille webshop?" i stedet for "regnskabsprogram". Dynamikken er dog den samme: Bag prompten ligger stadig en intention. Sider, der matcher intentionen præcist og forklarer emnet i klart sprog, vinder derfor både placeringerne i klassisk search og citaterne i AI-svarene.