
Teknisk SEO-audit
Alt andet SEO-arbejde hviler på teknikken. Vi gennemgår crawl, indeksering, hastighed, sidestruktur og strukturerede data og oversætter fundene til en prioriteret plan for det, der holder jeres synlighed nede. Auditten kan stå alene, men er en kerneleverance i enhver Baseline.
I får et fundament, der er i orden: sider, der bliver crawlet og indekseret som tænkt, hastighed, der ikke koster rankings, og en struktur, som både mennesker og maskiner kan finde rundt i. Resultatet er et site, hvor arbejdet med content og links får lov at virke.
I ender med en backlog, hvor hvert punkt er vejet op efter, hvor meget det flytter, og hvad det kræver at rette. Vi kan implementere selv, klæde jeres udviklere på eller køre rettelserne som fokuserede sprints. Uanset model følger vi op, til forbedringerne kan måles.

Content og links kan ikke redde et site, der ikke kan læses.
Vi har gennemført mere end 3.000 SEO-analyser, og langt de fleste sites har tekniske fejl, der koster synlighed. Typisk er det sider, der aldrig bliver indekseret, crawl budget, der brænder af på dubletter og filtersider, eller sidetyper, der er for langsomme til at rangere. Når et site med godt indhold ikke flytter sig, ligger forklaringen derfor som regel i fundamentet under det.
ChatGPT, Perplexity og AI Overviews citerer de kilder, der er lette at crawle, hurtige at hente og entydige at forstå. Teknikken er samtidig den del af synligheden, I selv har fuld kontrol over.
Vi crawler som maskinerne og prioriterer som forretningen.
Vi crawler hele sitet, som søgemaskiner og AI-crawlere gør det, og lægger resultatet op mod Search Console og logdata. Afstanden mellem det, der bliver crawlet, og det, der bliver indekseret, viser, hvor crawl budget går til spilde på sider uden værdi.
Derefter går vi i dybden med hastighed og Core Web Vitals, taksonomi og intern linking, canonicals, hreflang, rendering og strukturerede data. Hvert fund vurderes ud fra, hvad det flytter på netop jeres site. En generisk tjekliste giver ingen prioritering, og det er prioriteringen, jeres udviklere har brug for.
Til sidst vejer vi fundene op mod hinanden efter effekt og omkostningen ved at rette dem. Jeres udviklere får konkrete opgaver med problembeskrivelse og anbefalet løsning, og vi følger op på, at rettelserne lander og virker.
Fra fund til rettelser
En komplet gennemgang af crawl, indeksering, hastighed, struktur og strukturerede data, prioriteret efter effekt og indsats. Øverst står de fejl, der holder mest synlighed tilbage.

Før enhver relancering eller migrering, og når kurven flader.
I står foran et nyt site, en migrering eller et skift af platform. En audit før og efter lanceringen afgør, om rankings følger med over på det nye site, eller om synligheden skal bygges op forfra. Det er mange års arbejde, der står på spil i én lancering.
I producerer godt content og bygger links, men synligheden følger ikke med. Så er det ofte fundamentet, der bremser, i form af indekseringsproblemer og langsomme sidetyper. En audit viser, hvor proppen sidder, så I ikke bruger endnu et kvartal på at skrive jer ud af et teknisk problem.
Hvad vi typisk kigger på i en teknisk SEO-audit
Crawl og indeksering er det første filter. Vi kortlægger, hvor meget crawl budget der går til filtre, parametre og dubletter, og tjekker, at canonicals, noindex og hreflang bruges som tænkt.
Hastighed måler vi dér, hvor den koster: Core Web Vitals på jeres vigtigste sidetyper. Langsomme kategori- og produktsider koster både rankings og konverteringer, så vi prioriterer efter trafik og værdi frem for gennemsnit.
Struktur og intern linking afgør, hvordan autoritet flyder gennem sitet, og hvor let maskiner forstår hierarkiet. En klar taksonomi løfter rankings og gør det lettere for AI-modeller at bruge jeres sider som kilde.
Strukturerede data gør indholdet entydigt for maskiner: produkter, priser, organisation, FAQ. Det giver rich results i Google og hjælper AI-modeller med at koble jeres brand til de rigtige entiteter.
Rendering og adgang tjekker vi på tværs af crawlere. Vi ser, om Googlebot og AI-crawlere som GPTBot kan læse indholdet uden tung JavaScript, og om robots.txt eller CDN-regler blokerer de forkerte steder.
Til sidst vejer vi alt efter forretning. Fejl på sider tæt på omsætning vejer tungere end fejl på arkivsider, og det er den prioritering, der gør, at tekniske rettelser kan ses i kurverne, som i flere af vores cases.
Én audit viser, om jeres fundament bremser eller bærer.
Få en gratis SEO analyseOfte stillede spørgsmål
Crawl og indeksering, hastighed og Core Web Vitals, sidestruktur og intern linking, canonicals og hreflang, strukturerede data samt rendering og adgang for både søgemaskiner og AI-crawlere. I får en prioriteret plan med konkrete opgaver, som udviklerne kan lægge direkte i deres backlog.
Mindre, end de fleste frygter. Hvert punkt kommer med anbefalet løsning og klare kriterier for, hvornår det er løst – prioriteret efter, hvor meget det flytter. Mange rettelser er små. Vi kan implementere selv, arbejde sammen med jeres udviklere eller rådgive et eksternt bureau.
Typisk 2–4 uger afhængigt af sitets størrelse, teknologi og antal sprogversioner. Omfanget ligger fast inden start, så I ved, hvad I får, og hvornår jeres team kan begynde at rette.
Vi måler niveauet, før rettelserne går i luften, og følger derefter crawl-statistik, indekseringsgrad, Core Web Vitals og synlighed på de berørte sider. Så kan effekten af hver enkelt rettelse aflæses direkte.
Ja, og mere end de fleste tror. AI-modeller citerer kilder, de kan crawle, hente hurtigt og forstå entydigt. Strukturerede data, ren rendering og adgang for AI-crawlere er samme fundament, som løfter jeres klassiske rankings.
Begge dele. Auditten kan købes alene, men hver release og hver ny template kan introducere nye fejl. Som kerneleverance i Baseline overvåger vi fundamentet løbende og fanger problemer, før de koster synlighed.
Så tidligt som muligt. Redirects, URL-struktur og rendering skal være planlagt før lanceringen, for efterfølgende lapperier bliver hurtigt dyre. En audit før og efter migreringen er den billigste forsikring for, at jeres rankings følger med over.

Få et overblik over jeres potentiale
En specialist gennemgår jeres domæne i hånden, i både klassisk search og AI-search, og går resultatet igennem med jer på et møde. Uforpligtende.
Gratis SEO analyseBaseret på erfaring fra mere end 3.000 analyser og 1.000+ virksomheder

