

Pleo
Fem selvstændige content-strategier til fem konkurrenceprægede markeder: Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
EventBliver I nævnt i ChatGPT?
Tilmeld dig
Indhold til nye markeder er indhold skabt fra bunden til det marked, I vil ind på. Vi bygger det op fra det nye markeds virkelighed, med udgangspunkt i det, folk faktisk søger efter, og måden, de formulerer sig på. Skal eksisterende sider overføres til et sprog, I allerede arbejder på, er SEO-oversættelse den rette leverance i stedet. Leverancen her indgår typisk i et Content Subscription ovenpå jeres Baseline.
Søgeadfærd kan ikke oversættes en til en. Det keyword, der driver kategoritrafik i Danmark, kan være marginalt i Sverige, hvor kunderne bruger et andet ord med en anden intention bag. Derfor starter hvert marked med sin egen analyse.
Det samme gælder AI-svar. En oversat side bliver sjældent den kilde, et AI-svar bygger på. Kilden bliver den side, der er skrevet ind i markedets egne spørgsmål og formuleringer af nogen, der kender dem.

Markedet bruger andre keywords, de samme ord kan dække over andre behov, og læseren kan mærke, når en tekst ikke er skrevet til dem. Tilsammen koster det også konverteringer.
AI-svar forstærker forskellen. ChatGPT, Copilot og AI Overviews vælger deres kilder pr. sprog og marked og foretrækker content, der matcher lokale spørgsmål, entiteter og formuleringer. Skal I citeres i Sverige, skal indholdet være svensk i mere end grammatikken.
Før der bliver skrevet en linje, kortlægger vi keywords, intention og konkurrence i det enkelte marked, så vi ved, hvad hver side skal vinde netop dér.
Derefter beslutter vi side for side: Skal den oversættes, tilpasses eller skrives forfra? Masterindholdet leverer struktur og faglighed, mens vinkler, eksempler og formuleringer bliver formet efter markedet – af folk, der kender det.
Bag processen kører Morrison, vores egen AI content ops-platform. Den har læst hele jeres website og lært jeres brand fra jeres egne dokumenter, så tonen holder på tværs af sprog. Efter lancering viser tallene, hvad der skal justeres på hvert marked.
En afdækning pr. marked af, hvad jeres kunder søger efter på deres eget sprog, og hvilken intention der ligger bag. Den afgør, hvad der skal oversættes, tilpasses eller skrives forfra.

I er på vej ind i et nyt marked og vil have synligheden bygget ind fra start, så lanceringen lander hos kunder, der allerede kan finde jer. Det er lettere at bygge rigtigt fra begyndelsen end at rette op bagefter.
Eller I har allerede oversat sitet, men markederne klarer sig påfaldende forskelligt. Så er det som regel søgeadfærden og de lokale kilder, der mangler i indholdet; sproget er sjældent problemet.
Keywords: Vi bygger et selvstændigt keyword- og emnekort pr. marked i stedet for at oversætte det danske. Ordvalg, volumen og konkurrence er forskellige fra land til land, ligesom de spørgsmål, AI-søgemaskinerne får stillet.
Intentionen: Samme produkt kan mødes af researchtunge søgninger i ét marked og købsparate i et andet. Sidetyper og vinkler følger den lokale intention frem for skabelonen hjemmefra.
Kulturen: Eksempler, referencer, prisformater, sæsoner og tillidsmarkører er lokale. Det er i de detaljer, læseren mærker, om siden er skrevet til dem.
AI-search: Modellerne vælger deres kilder pr. sprog. Vi arbejder med lokale entiteter, klare svar på lokale spørgsmål og en struktur, der gør siden nem at citere, så I kan blive referencen i AI-svar på hvert marked.
Og vi stiller selv op til samme øvelse. Bonzer arbejder på tværs af Norden fra kontorer i København, Stockholm og Oslo, og vores egne fire platforme bliver lokaliseret efter præcis de principper, vi anbefaler jer: Dansk er master, men intet marked får en rå oversættelse.
Resultatet er content, der kan konkurrere lokalt fra dag ét. Hvordan det arbejde ser ud hos rigtige kunder, kan I se i vores cases.
SEO-oversættelse overfører eksisterende indhold til et andet sprog med keywords og intention valideret pr. marked. Indhold til nye markeder starter et skridt før – i det nye markeds egen søgeadfærd, intention og kultur. Nogle sider skal blot tilpasses, andre skal skrives forfra, fordi efterspørgslen er en anden. Den vurdering er selve arbejdet.
Ja, det er det typiske udgangspunkt. Masterindholdet giver struktur og faglighed, og markedsanalysen afgør derefter side for side, om vi oversætter, tilpasser eller skriver nyt. I slipper for at starte forfra, og markederne bliver ikke spist af med genbrug.
Norden er hjemmebane med kontorer i København, Stockholm og Oslo, og vi arbejder for kunder i hele Norden, Europa og USA. Hvilke sprog og markeder det giver mening at prioritere, finder vi frem til sammen ud fra efterspørgsel og forretning på hvert marked.
Vi arbejder ud fra jeres tone of voice og eksisterende materiale, og Morrison, vores content ops-platform, har lært jeres brand fra jeres eget website og jeres dokumenter. Alt indhold bliver gennemgået af en specialist, der kender markedet. I godkender inden udgivelse.
Hvert marked følges for sig på rankings og organisk trafik i klassisk search, og på om I bliver nævnt som kilde i AI-svar på markedets eget sprog. Rapporteringen kobles til jeres Baseline, så tallene lander samme sted som resten af jeres SEO.
Vi arbejder med de spørgsmål, der bliver stillet lokalt, klare svar, der er nemme at citere, og lokale entiteter og kilder. AI-modellerne vælger kilder pr. sprog, så arbejdet ligger i selve indholdet til markedet og kræver ikke et separat AI-spor.
Vi starter med den lokale analyse pr. marked og en prioriteret plan. Fra jer skal vi bruge jeres tone of voice-materiale, adgang til jeres data og én, der kan godkende pr. marked. Herefter kører produktionen løbende i abonnementet.
To samarbejder, hvor markedsspecifikke content-strategier har skabt organisk vækst langt ud over hjemmemarkedet.


Fem selvstændige content-strategier til fem konkurrenceprægede markeder: Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.


Med USA som primært marked, og Brasilien, UK, Tyskland og Japan på listen, har international optimering givet Tiimo topplaceringer i flere markeder.

En specialist gennemgår jeres domæne i hånden, i både klassisk search og AI-search, og går resultatet igennem med jer på et møde. Uforpligtende.
Gratis SEO analyseBaseret på erfaring fra mere end 3.000 analyser og 1.000+ virksomheder