SERP
SERP står for Search Engine Results Page, altså den resultatside, en søgemaskine viser, når nogen har indtastet en søgning. SERP'en er det sted, hvor al synlighed i klassisk search afgøres, for det er her brugeren vælger, hvilket resultat der får klikket.
Hvad består en SERP af i dag?
Den moderne SERP er en sammensat side, hvor Google vælger elementer ud fra søgningens search intent:
- AI Overviews, Googles AI-genererede svar øverst på mange informationssøgninger, med kildehenvisninger til de sites, svaret bygger på
- Annoncer markeret "Sponsoreret"
- De klassiske organiske resultater
- Featured snippets, fremhævede svarbokse hentet fra en enkelt side
- People also ask, foldbare spørgsmål relateret til søgningen
- Lokale kortresultater, produktkarruseller, billeder og video
Ingen ser den samme SERP: Resultaterne varierer efter placering, enhed, sprog og tidligere adfærd.
Rankings måles i pixels, ikke kun positioner
Sammensætningen ændrer, hvad en ranking er værd: En side 1-placering under en AI Overview, fire annoncer og et kortudsnit får færre klik end den samme placering på en ren SERP. I SEO-arbejdet er SERP-analyse derfor en disciplin i sig selv, for elementerne på resultatsiden afslører, hvilken search intent Google tillægger søgningen, og hvilke features et site overhovedet kan vinde. Hvordan man arbejder med SERP'ens mest omdiskuterede element, dækker guiden om Googles AI Overviews.