EventBliver I nævnt i ChatGPT?

Tilmeld dig
Ordbog

SEO analyse

En SEO analyse er en systematisk gennemgang af et websites synlighed i search: hvor godt sitet performer i dag, hvad der holder det tilbage, og hvor de største muligheder ligger. Analysen er det naturlige første skridt i alt seriøst SEO-arbejde, fordi den omsætter en fornemmelse af "vi burde ligge bedre" til en konkret, prioriteret plan.

Hvad kigger analysen på?

En grundig SEO analyse dækker typisk fire områder:

  • Teknik: Kan søgemaskinerne crawle og indeksere sitet uden problemer? Her ser man på hastighed, Core Web Vitals, redirects og struktur.
  • Content: Matcher jeres sider den search intent, de skal ranke på, hvor er I tæt på side 1, og hvilke emner mangler helt?
  • Autoritet: Hvor stærk er jeres linkprofil sammenlignet med konkurrenternes, og hvor kommer jeres backlinks fra?
  • AI-synlighed: Bliver jeres brand nævnt og citeret, når ChatGPT, Perplexity og Googles AI-svar besvarer spørgsmål i jeres kategori?

Konkurrentbilledet løber som en rød tråd gennem det hele, for det interessante er afstanden op til dem, der ligger foran jer, og hvad den afstand konkret består af.

Fra analyse til strategi

Resultatet er en prioriteret liste over indsatser med størst effekt i forhold til arbejdet: quick wins som sider, der ligger midt på side 1, og længere træk som nye emneområder og linkarbejde. Analysen er fundamentet for jeres SEO-strategi og der, vi selv starter alle samarbejder. Hos Bonzer udarbejder vi en gratis SEO analyse, manuelt og uden forpligtelser, hvis I vil se metoden anvendt på jeres eget site.