Opdateret 21. september 2022 af Thomas Bogh / Peter Ottendahl Anberg

Lav en søgeordsanalyse: guide til at finde de rigtige søgeord

→ Download gratis søgeordsanalyse
Lav en søgeordsanalyse: guide til at finde de rigtige søgeord

En søgeordsanalyse – eller en keywordanalyse – er en analyse til at finde samt udvælge relevante søgeord.

Ved at finde og målrette din side mod de rigtige søgeord, får du:

  • Højere placeringer i søgeresultaterne
  • Mere trafik
  • Flere besøgende, der er klar til at købe dit produkt eller ydelse

At finde de rette søgeord er et af grundelementerne i både SEO og betalt annoncering med Google Ads. Derfor kan man betragte det som fundamentet for al Search Engine Marketing (SEM).

I denne artikel bliver du klogere på, hvad analysen består af, hvilke værktøjer (både gratis og betalte) du kan bruge til finde de rigtige søgeord – og ikke mindst en trin for trin-guide til, hvordan du laver din egen søgeordsanalyse. Her har vi også inkluderet en skabelon til fri brug.

Trin 1 – Det skal du vide inden du går i gang med søgeordsanalysen

Hvad er en søgeordsanalyse?

Med en søgeordsanalyse, eller keywordanalyse, danner du dig et overblik over potentielle søgeord, der er relevante for din eller din kundes hjemmeside. 

Analysen tager udgangspunkt i kvantitativ data baseret på søgninger på søgemaskiner som Google. Herudover ser analysen også på din nuværende målgruppe og deres adfærd på din side.

Når du er færdig med at lave analysen, vil du stå tilbage med et ark (eksempelvis Google sheet), som viser præcis hvilke søgeord, du skal målrette din side mod.

Søgeordsanalysen vil bl.a. afklare: 

  • Hvilken intention, der ligger bag de enkelte søgninger
  • Antallet af månedlige søgninger på de udvalgte ord
  • Hvor høj konkurrencen er
  • Hvilke søgeord der er relevante for dig

Det overordnede søgeord dikterer, hvordan du skal udarbejde dit indhold samt målrette dine linkkampagner.

Det bestemmer typisk også hvilke søgninger, du gerne vil have dine annoncer fremvist på. Du kan derfor ikke lave SEO eller Google Ads, uden først at have dine søgeord på plads. Med andre ord; du kan ikke komme i gang med at vækste digitalt, før du kender din målgruppe.

→ Download gratis søgeordsanalyse template

Hvad er et søgeord?

Et søgeord bliver også ofte kaldt et keyword eller et nøgleord, og det er ord, du bruger til at søge efter noget bestemt på Google. Når vi eller andre bruger ordet keywordanalyse, er der altså tale om det samme som en søgeordsanalyse.

Et søgeord kan enten være et enkelt ord, en længere sætning eller et spørgsmål – altså en søgefrase. Søgeord indgår som en vigtig del af et SEO-arbejde, der netop handler om at optimere en hjemmeside ud fra bestemte, forretningsrelevante søgeord. Når man arbejder med SEO, er det derfor helt essentielt at have en forståelse for søgeord, hvordan de bruges, og hvordan man udvælger de rette for sin virksomhed, og netop dét bruger man en søgeordanalyse til.

Hvad er et godt søgeord?

De rigtige søgeord eller søgefraser kan være guld værd. 

Et godt søgeord er relevant for din virksomhed, har mange månedlige søgninger og fører til flere konverteringer. Konverteringer kan både være salg, tilmelding af nyhedsbrevet, klik på bestemte kampagner – hvad end du ønsker, at brugerne foretager af handling på din side.

Relevans

Relevans handler både om dig og dine hjemmesidebesøgende. 

For dig er et søgeord relevant, hvis det skaber hjemmesidetrafik, der medfører konverteringer, pg hvor det er forretningsafgørende, at din hjemmeside ligger højt på Googles side 1.

Hvis vi igen bruger eksemplet om kuglepenne, så vil det ofte være ganske naturligt, at en webshop, der sælger netop den vare, gerne vil have en høj placering på Google.

For dine hjemmesidebesøgende er søgeordet relevant, hvis din virksomhed faktisk leverer det, de søger efter. I skal kunne tilfredsstille behovet eller besvare spørgsmålet bag søgningen. Hensigten bag en søgning kaldes også for søgeintentionen eller search intent

Google har kun lyst til at levere relevante søgeresultater. Det betyder, at hvis I ikke sælger “kuglepenne” (jf. eksempel), kan det blive meget svært at få en høj placering på netop det søgeord.

Ved andre søgeord og søgefraser kan det være sværere at se den egentlige intention bag søgningen. I de tilfælde kræver det, at du først laver din søgeordsanalyse og tager et nærmere kig på de relaterede søgninger for det enkelte søgeord.

Volumen – antallet af månedlige søgninger

Et godt søgeord skal gerne have et vis antal månedlige søgninger. Det indikerer også, om det er søgeord og generelt områder, som har en efterspørgsel.

Hvis ikke der er særlig mange, som leder efter et produkt, eller en tjeneste eller vil have løst et bestemt problem, er det næppe særlig værdifuldt at målrette din hjemmeside hermod.

Så hvor mange søgninger bør der være? Det kan selvfølgelig variere, men lad os komme ind på det, når vi har fremhævet, hvad du også bør have med i din udregning af værdien af søgeord:

  • CPC (cost per click) – indikerer ofte forretningsværdien bag en søgning
  • CTR (click through rate) – hvor mange procent klikker videre til din side?
  • Konverteringsrate – hvor mange procent ender med at konvertere, når først de er landet på din side?
  • Hvad tjener du på konverteringen?

Kender du disse tal, ved du også hvor meget et søgeord er værd, såfremt du ligger i de øverste placeringer, hvor størstedelen af trafikken går til.

Det betyder også, at du nemmere kan sætte en værdi på antallet af månedlige søgninger.

Alligevel er der mange i Danmark, som gerne vil have minimum 100 månedlige søgninger på søgeord, man målrettet går efter.

Hvis du arbejder inden for en nichebranche eller i en mindre industri, hvor søgningerne er få, men hvor hver enkelt salg har høj værdi, bør du stadig overveje at bruge det som søgeord. Vi har selv cases, hvor søgevolumen er lav (mindre end 100 søgninger om måneden), men hvor et enkelt salg kan dække virksomhedens udgifter i månedsvis.

Der skal f.eks. ikke særlig mange konverteringer til for en ejendomsmægler, før at det har en kæmpe værdi. Til gengæld vil webshoppen med kuglepenne højst sandsynligt gerne have flere søgninger, før det bliver rigtig sjovt.

Longtail søgeord

Longtail søgeord eller longtail keywords er mere præcise søgninger, der typisk har en lavere volumen, men hvor de besøgende til gengæld er længere henne i deres kunderejse og klar til at købe dit produkt eller ydelse.

Ahrefs the search demand curve
Kilde: Ahrefs

Konvertering – er der salg i søgningen?

Ikke alle søgeord har samme formål.

Nogle søgninger handler om at købe et produkt. Andre handler om at finde informationer eller opnå ny viden. I din søgeordsanalyse er det derfor en god idé først at fokusere på de søgeord, der skaber værdi for dig og din virksomhed. Du kan altid efterfølgende udbygge med nye søgeord, guides og andet indhold.

Som tommelfingerregel kan du altid se om et søgeord har købspotentiale, hvis der allerede ligger annoncer i toppen eller bunden af siden. Det er også det man kigger på i CPC faktoren.

Hvis dine konkurrenter er villige til at betale penge for at ligge på en søgning, er der ofte værdi at hente.

Konkurrence og sværhedsgrad

Uden et SEO-værktøj kan det være svært at vurdere, hvor meget der skal til for at rangere på et bestemt søgeord.

Men du kan altid lære meget ved selv at klikke ind på dine konkurrenters sider, der ligger på side 1. Her bruger vi ordet “konkurrent” meget bredt. Nyhedsmedier, opslagsværker, private blogs m.m. Du er i konkurrence med alle om positioner i Google og de andre søgemaskiner.

Trin 2 – Vælg et værktøj til søgeordsanalysen

For at kunne lave en søgeordsanalyse skal du have de rigtige SEO-værktøjer. Dette er værktøjer du bruger til at finde og analysere de søgeord, du gerne vil rangere på.

Der eksisterer et utal af værktøjer – både gratis og betalte. Vi har taget udgangspunkt i de helt store, som du får svært ved at komme udenom. 

Gratis værktøjer


Formål og funktion
Google Keyword Planner / SøgeordsplanlægningGoogles eget værktøj til at finde søgeord til Google Ads. Kan også bruges til SEO. Det mest retvisende værktøj, da det er Googles egne tal, men viser kun generelle tal.
Det har forbedret funktionalitet, hvis du i forvejen kører annoncer hos Google. Find en guide til det her.
Neil Patels UbersuggestUbersuggest er blandt de bedste gratis værktøjer til SEO. Det lader dig se volumen, sværhedsgrad og relaterede søgeord.
Answer the PublicGodt værktøj til især longtail-keywords og relaterede søgeord.
Ahrefs Keyword GeneratorGratis værktøj, som giver dig forslag til relaterede søgeord fra et hoved-keyword.
Ahrefs Backlink CheckerGratis (og begrænset) udgave af Ahrefs Site Explorer.

Betalte værktøjer

Formål og funktion
AhrefsAlt-i-en-SEO-værktøj med bl.a. Keyword Explorer. Dette er Bonzers foretrukne værktøj.
MozAlt-i-en-SEO-værktøj med bl.a. Keyword Explorer
SEMRushAlt-i-en-SEO-værktøj med bl.a. Keyword Magic Tool
TinyRankerPrimært et værktøj til at holde styr på dine placeringer i Google, men har også en funktion til Keyword Analysis 
KWFinder Dedikeret værktøj til keywordanalyse
Accuranker Dedikeret værktøj til at holde styr på dine placeringer i Google. Egner sig mest til allerede etablerede sider.

Mange af de betalte (og gratis) værktøjer til søgeordsanalyser med prøveperiode eller “gratis” løsninger kræver desuden, at du giver dem din e-mailadresse. 

Du kan altså sjældent få en fuldstændig gratis oplevelse – men du kan som altid vælge at blive fjernet fra deres e-mailliste, når du er færdig med analysen.

Trin 3 – Find dine søgeord

I vores trin for trin guide forneden tager vi udgangspunkt i Ahrefs, men kommer også med bud på, hvordan du kan lave en søgeordsanalyse uden at skulle købe et dedikeret SEO-værktøj. Her kan du komme langt med særligt Ubersuggest, Google Keyword Planner samt de to fremhævede gratis værktøjer fra Ahrefs. Men i sidste ende får du mest ud af det med et gratis værktøj.

Gratis skabelon til din søgeordsanalyse

Du kan starte med at lave en kopi af vores søgeordsanalyse template, som du kan downloade herunder

New call-to-action

Find dine potentielle søgeord

Nu skal du til at indsamle potentielle søgeord.

Men det handler ikke kun om at brainstorme søgeord, der relevante for din side, selvom det selvfølgelig er første skridt.

Det handler nemlig også om at indsamle data om dine søgeord. Du skal som sagt minimum også finde antallet af månedlige søgninger og konkurrence på de enkelte keywords. Det betyder, at du får brug for et eller flere af SEO-værktøjerne fra det forrige afsnit.

Hvis vi kører videre med kuglepenne eksemplet, kan du ved en søgning i Ahrefs’ Keyword Explorer se, at søgeordet har 800 månedlige søgninger og en meget lav sværhedsgrad (keyword difficulty) på 1. 

Keyword difficulty skalaen går fra 1-100 og baserer sig på, hvor svært det er at rangere ud fra antal og styrke på links til de sider, som i forvejen rangerer på side 1 af Google (top 10).

kuglepenne søgeordsanalyse

Find relevante søgeord ud fra dit primære keyword

Hvis vi fortsætter med at tage udgangspunkt i kuglepenne, så er næste skridt at finde lignende søgninger, som du også potentielt kunne optimere dine sider efter. Hvis vi smider “kuglepen” ind i Ahrefs’ Keyword Generator får vi eksempelvis følgende bud:

Så tager vi de relevante keywords her og kopierer ind i keywordlisten fra Sheetet ovenfor. Her kan vi se der er nogle specifikke typer af kuglepenne, man kan optimere efter hvis man har dem i varesortimentet. Der er også typer af kuglepenne (“kuglepen med viskelæder”). Her får du også en del af glæden ved søgeordsanalysen: du kan bruge den til at beslutte dig for, hvilke varer du skal føre.

Brug Google som søgeordsværktøj

Et ekstragodt trick er at bruge Googles søgeforslag til også at finde keywords.

Fordi et søgeord eller -frase er længere eller har flere tegn, betyder det ikke, at det er et longtail. Longtail refererer specifikt til, at det er en forlænget version af det overordnede. Du vil ofte få forslag til longtail søgeord/keywords, når du selv laver en søgning i Google.

Du kan ligeledes også se på relaterede søgninger. Det giver et indblik i, hvad folk ellers søger efter, når de søger på “kuglepenne”. Gode ideer som hjælper på content analysen.

Så kan du vende tilbage og køre alle disse forslag igennem dit søgeordsværktøj og få volumen samt sværhedsgrad.

Det kan godt være en langhåret proces, men du kommer langt ved at være grundig og bruge meget tid her. Hastværk er lastværk.

Denne proces skal du nu gentage for hvert enkelt overordnet søgeord, du overvejer at gå efter. Som minimum bør du gøre det ved dine vigtigste søgeord.

Trin 4 – Brug dine konkurrenter til at finde søgehensigt

Du har nok også bemærket de sidste to kolonner i sheetet. Dem kommer vi til nu.

Inden du lægger dig helt fast på dine søgeord, er det nemlig en god idé at undersøge din konkurrence. Det betyder, at du skal sammenligne dig selv med konkurrenterne på side 1.

Vi anbefaler, at du bruger en tjeneste á la UnGoogle, hvor du kan søge anonymt. Ellers kan du blive præsenteret for søgeresultater, der kun er målrettet dig.

Når du klikker ind på siderne – eller annoncerne – skal du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan er indholdet på de konkurrerende sider?
    Kan du efterligne eller overgå det? Kan du tilbyde et alternativ, der skaber mere værdi for den besøgende?
  • Er din hjemmeside mere relevant for søgeintentionen?
    Leder folk efter viden eller et produkt? Hvis de leder efter et specifikt produkt, kan det være sværere ved at rangere med en how to guide.
  • Hvor mange eller hvor stærke links får din konkurrent?
    Dette kræver et SEO-værktøj. Her kan du se ind i, hvilke links konkurrenterne får, samt hvor stærke de er baseret på Domain Rating.
  • Kan du skrive en skarpere meta beskrivelse?
    Meta beskrivelsen er en tekst på 140-160 tegn, der dukker op i selve søgeresultaterne. Du kan ofte øge din klikrate – eller CTR – ved at skrive en mere indbydende tekst.

Så, hvordan finder du så frem til søgehensigt og til hvilken type content, der skal skrives? Du skal blot bruge Google. Da Google lever af at vise den rette type content der lever op til søgehensigten, så kan du være sikker på at deres bud på et top 10 generelt er det du skal gå efter.

Kører vi “kuglepen” igennem Google får vi følgende tilbage:

Her kan vi se at den contenttype, der ligger i toppen er kategorisider. Samtidig er det hvad man kalder et transaktionelt søgeord. Det får du forklaringen på nedenunder.

De fire søgehensigter

I næstesidste kolonne kan du se at du kan vælge mellem fire søgehensigter. Man kan godt inddele det mere fint, men det er et godt udgangspunkt. Her er en hurtig forklaring.

Transaktionel – er søgeord, hvor søgeren ønsker at gøre eller købe noget. De typiske contenttyper forbundet med dem er produkter, kategorier og landingssider.

Informativ – søgeord, hvor søgeren ønsker at vide noget. Den typiske contenttype forbundet med dem er blogindlæg

Kommerciel investigering – søgeord, hvor søgeren ønsker at vide noget inden de køber/gør noget. Den typiske contenttype er blogindlæg, men vi ser også landingssider og kategorisider. Et godt eksempel er guides a la “Top 10 kuglepenne til kontoret”

Navigationel – søgeord, hvor ønskeren ønsker at finde noget. Det kan være fysiske lokationer, men det kan også være søgningen “Google Translate.”

Godt, nu har du et overblik over dine potentielle søgeord. Du ved, hvor mange der søger på dem. Du ved, hvad sværhedsgraden er. Oven i købet ved du hvilken slags content du skal producere, for at møde søgehensigten.

Trin 5 – Organiser og prioriter dine søgeord

Når du har fundet dine potentielle søgeord, er det tid til at organisere dem og prioritere dem. Der er mange forskellige bud på, hvordan det kan gøres. Hvis du har taget flere væsentlige områder og analyseret dem alle kan du jo holde inddelingen efter de områder. Så er der måske en gruppering der hedder “Kuglepenne”, en der hedder “Notesblokke” og så videre.

Herfra handler det om at prioritere ud fra de sædvanlige metrics:

  • Hvad er konkurrencen på søgeordet?
  • Hvor profitabelt ville det være, hvis vi lå nummer 1?
  • Hvor mange søger?

Ud fra de spørgsmål kan du lægge en slagplan. Selvom vi alle drømmer om at finde de søgeord, der har både høj volume, lav sværhedsgrad og høj købsparathed, så er der få af dem tilbage i takt med at SEO bliver mere og mere populært.

Så det handler om at prioritere ud fra de ressourcer, du har til rådighed. Hvis du ikke har det helt store budget er det værd at overveje om du ikke bør prioritere efter sværhedsgrad og ikke volumen.

Det er en god idé at sætte KPI’er for kampagner eller målsætninger på dit SEO-arbejde. Når kampagnen er ovre, eller din deadline er nået, skal du evaluere på arbejdet. Skal I fortsætte med de samme taktikker? Eller er det tid til at ændre i roadmap?

Trin 6 – Begynd dit SEO arbejde

Nu skal din søgeordsanalyse sættes i aktion.

Det betyder, at du skal udarbejde content og påbegynde din linkbuilding kampagne.

Det er altså her, hvor det rigtige arbejde begynder. Eller med SEO termer: lad optimeringen begynde.

Key take aways

En søgeordsanalyse er fundamental for et godt SEO arbejde.

Det giver dig ikke kun en indsigt i månedlige søgninger og konkurrence. Det giver også en indsigt i, hvor efterspørgslen generelt er.

Yderligere giver det svar på, hvad din målgruppe søger efter, når de vil finde produkter eller ydelser som dine. Derfor skal du kende til dette, før du kan målrette en skarp content strategi.

Men husk på, at når vi taler søgeord, skal man se bort fra kun det enkelte ord i optimeringen. Se på det i en bredere helhed.

Man bør gå efter at optimere søgeord ved at levere indhold på det samlede område, det samlede emne. Vær en thought leader på de mange longtail søgninger, der relaterer sig til den overordnede. Hermed sørger du får at leve op til alle de spørgsmål og ønsker, som må ligge bag de enkelte relaterede søgninger.

Det vil give det bedst tænkelige udgangspunkt for dit SEO arbejde.

Er du stadig ikke helt sikker på, hvordan du skal gribe en søgeordanalyse an og finde de rette keywords, har vi som et 100% specialiseret SEO bureau en del erfaring med søgeordsanalyser. Og vi er klar på en uforpligtende snak med dig. Alt du skal gøre er at anmode om en gratis SEO-analyse, og så hører du fra os inden længe.

Søgeordsanalyse FAQ

Hvad er en søgeordsanalyse?

Med en søgeordsanalyse finder du relevante søgeord, der driver værdifuld trafik ind på din hjemmeside via Google.

Hvad er et godt søgeord eller keyword?

Et godt søgeord skal kunne leve op til det, som din forretning kan tilbyde. Hermed sikrer du dig, at trafikken bliver relevant for netop din side. Herudover skal der være folk, som søger på ordet. På den måde ved du, at der også ligger en trafik bag søgningen.

Hvilke statistikker bør indgå i min søgeordsanalyse?

Når du laver en søgeordsanalyse, bør du undersøge følgende statistikker:
– Søgevolumen (antal månedlige søgninger)
– Sværhedsgrad (Domain Ranking eller Domain Authority)
– Trafikværdi (værdien på annoncer under søgeordet)

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden