Opdateret 21. september 2022 af Peter Ottendahl Anberg

De bedste 27 gratis SEO-værktøjer til søgemaskineoptimering

De bedste 27 gratis SEO-værktøjer til søgemaskineoptimering

I denne artikel får du de bedste, mest brugbare og frem for alt gratis SEO-værktøjer

Arbejdet med SEO har mange nuancer. Derfor har vi udplukket en række værktøjer som er de mest anvendelige og som ikke koster dig noget. Værktøjerne er inddelt efter deres formål og fortæller kort om hver.

De er udvalgt efter følgende metode:

  1. Værktøjer skal have en gratis funktionalitet
  2. De skal være relevante og populære
  3. De skal give dig indsigt som du kan føre ud i livet.

Nogle af de mest almindelige SEO-værktøjer er Ahrefs og Semrush. Men begge dele bliver hurtigt rigtig dyre at have med at gøre. Har du et ambitiøst SEO-setup, hvor du gerne vil lege med i toppen, så skal du nok investere.

Men er din SEO-rejse først lige begyndt, så skal du starte her. Du får først vores anbefaling til den absolut bedste gratis værktøjskasse til SEO. Herefter følger en nuanceret gennemgang af 27 værktøjer der hver kan lidt forskelligt.

Hvad er de bedste SEO værktøjer i 2022?

De bedste SEO værktøjer vi anbefaler i 2022 er: Google Keyword Planner, Ahrefs Backlink Checker, Ahrefs Webmaster Tools, Yoast og Google Search Console.

Her får du en solid mulighed for både at finde ud af søgevolumen, konkurrencegrad samt få inspiration til alternative søgeord. Og siden den er direkte fra Google, så ved du at du kan stole på dataen. Derudover arbejder rigtig mange med Google Ads allerede, hvorfor det er nemt at bruge Keyword Planner også.

Med Ahrefs Backlink Checker får du adgang til den absolut stærkeste linkdatabase på internettet. Udover Googles egen, selvfølgelig.

Med Ahrefs Webmaster Tools får du en solid indføring i teknisk SEO. Den analyserer din hjemmeside for de mest graverende fejl og fortæller dig hvordan du kan rette dem.

  • Værktøj til content: Yoast

Med Yoast er det nemt at sikre at alle dine sider er så SEO-optimeret som de kan. Yoast vil ikke fortælle dig hvordan du kan ramme søgehensigten præcist, men agerer som en stærk tjekliste for at de mest lavthængende frugter bliver plukket.

Data, du ikke kan sætte spørgsmåltstegn ved. Med GSC får du adgang til centrale SEO metrics som visninger og klik, muligheden for at holde øje med indeksering og andre tekniske issues – og bedst af alt, dataen er direkte fra Googles søgeresultatsider, så du ved det passer.

Bruger du disse fem, så er du godt på vej – uanset om du er ny i SEO’ens verden eller om du bare skal følge med i, hvad dit bureau laver. 

Hvis du allerede kender disse fem – og føler de mangler noget – så vil jeg opfordre dig til at læse videre.

Gratis værktøjer til keyword analyse

Når du skal lave en søgeordsanalyse så er det vigtigt at have for øje, hvilke søgeord du overhovedet kan arbejde med. Hvilket af disse værktøjer der er allerbedst afhænger meget af dine behov. Du kan med fordel benytte flere af dem for at modarbejde de begrænsninger der er i gratisudgaverne.

→ Download gratis søgeordsanalyse template

1. Keywordtool.io

En nem måde at generere hundredvis af keywordideer

Keywordtool.io bruger Google Autocomplete til at vise dig en lang række forslag til andre søgeord, du kan anvende når du laver din keywordanalyse.

Begrænsninger: Der er begrænset adgang til søgevolume-data i den gratis udgave.

Sådan får du det: Klik her

2. Ahrefs Keyword Idea Generator

Få data på de bedste søgeordsideer 

Ahrefs er en af verdens allerbedste SEO-værktøjer og er også Bonzers egen foretrukne. Men for at få den fulde adgang er det temmelig dyrt. Dog har Ahrefs også en lang række gratis værktøjer, heriblandt Keyword Generator.

Begrænsninger: Du kan kun få data på de første 100 søgeord

Sådan får du det: Klik her 

3. Ubersuggest

Et all-around SEO-værktøj der kan fortælle om keywords, links og tracke ranks

Marketing-guruen Neil Patel står i ryggen på det ambitiøse projekt Ubersuggest, der skal hjælpe med at give mere SEO-data. Det er ret billigt for fuldt funktionalitet, men laver du ikke meget SEO kommer du også langt på den gratis version.

Begrænsninger: Kun 3 daglige søgninger på keywords og domæner

Sådan får du det: Klik her

4. Answer the Public

Med Answer The Public tapper du direkte ind i de spørgsmål, som dit publikum har.

Hvem, hvad, hvornår, hvorfor? Spørgsmål udgør grundstenen i menneskers jagt på information. Og intet værktøj lægger det mere klart end Answer The Public, der kan give dig en lang række af relevante spørgsmål og sammenligninger ud fra et enkelt keyword. Disse bliver koblet op til en lækker og forståelig grafik.

Begrænsninger: 2 daglige søgninger

Sådan får du fat i det: Klik her

5. Moz Keyword Explorer

Fra en gammel kending i SEO-verden kommer Moz’s Keyword Explorer

Moz’s database er en af de allerstørste og deres gratis-udgave giver også ustyrligt meget data. Brug det til at lægge en klar søgeordsanalyse og SEO-strategi.  

Begrænsninger: 10 gratis søgninger per måned og du skal oprette en konto

Sådan får du fat i det: Klik her

6. Google Keyword Planner

Googles værktøj til Ads er et stærkt våben inden for SEO

Nogle gange må man gå lige til kilden. Googles Keyword Planner giver dig data på seneste søgevolume, genererer tusindvis af keywordideer og kan gennem CPC-prisen fortælle dig hvor kommercielt et keyword er.

Begrænsing: Ingen. Men du skal tilføje et kreditkort, det trækker dog ikke nogle penge. 

Sådan får du fat i det: Klik her

7. Semrush

Et af de mest kendte all-around SEO-værktøjer i en strømlinet gratis udgave

Med Semrush kan du helt gratis få data på søgeord, links og du kan også tracke dine egne rangeringer. Samtidig har de også et stærkt research-værktøj der kan give gode ideer og input til din content marketing-strategi.

Begrænsninger: 10 månedlige søgninger, du kan kun oprette 1 projekt og tracke max 10 keywords.

Sådan får du fat i det: Klik her

Gratis værktøjer til linkanalyse

I arbejdet med SEO kommer man ikke udenom links. Da vi i Bonzer er et 100% specialiseret SEO bureau, der tror på en white-hat, outreach-baseret linkbuilding-filosofi, så er det ekstremt vigtigt med værktøjer, der kan fortælle dig hvilke links der er værd at gå efter. 

8. Backlink Checker

En af SEO-verdens bedste link-databaser løfter sløret for dine konkurrenter

Få adgang til en hjemmesides domain rating, antal af backlinks og antal af linkende domæner. Med disse data i hånden kan du nemt tilrettelægge en linkbuilding-strategi, der faktisk giver pote. 

Begrænsninger: Kun adgang til de 100 bedste links. 

Sådan får du det: Klik her

9. Moz Link Explorer

Moz giver dybdegående data, som du kan eksportere og bruge som du vil. Udover mængde af links får du også indblik i ankertekst, historiske udviklinger og meget mere.

Moz adskiller sig fra Ahrefs ved at give adgang til flere slags data, men begrænsningen er så på forbruget. Derudover får du her adgang til Moz’s sofistikerede Domain Authority metric, som kan være en god rettesnor i linkbuilding-arbejdet.

Begrænsninger: 10 månedlige søgninger (ikke delt med deres Keyword Explorer)

Sådan får du det: Klik her

10. Disavow Tool

Googles Disavow værktøj er ikke for nybegyndere i SEO, men kan gøre underværker for sider der er hårdt ramt af spam.

Det er egentlig en underfunktion til Search Console (som vi har med på listen længere nede), men Googles gratis Disavow giver dig kontrollen over om du vil anerkende eller afvise links du har modtaget. Man skal altid tænke sig godt om og kontakte sin nærmeste SEO-eksperter inden man går i gang. 

Begrænsninger: Ingen

Sådan får du adgang til det: Læs først denne vejledning fra Google

11. Link Miner

Et plugin der lader dig fixe kritiske SEO-fejl og finde fede linkbuilding-emner.

Med Link Miner installeret kan du nemt få et overblik over en vilkårlig hjemmesides interne og eksterne links. Den giver dig samtidig også et blik på om siden har nogle broken links, det vil altså sige links som går et ugyldigt sted hen. Det er en klassisk SEO-fejl der kan fixes og også en god mulighed for at stjæle links fra dine konkurrenter.

Begrænsning: Du skal bruge Chrome

Sådan får du det: Klik her

Gratis værktøjer til teknisk SEO

Teknisk SEO er – for at sige det ligeud – møgbesværligt. Heldigvis er der mange gratis værktøjer som lader dig få øje på din hjemmesides tekniske sundhed, dens hastighed og hvordan den er opbygget.

12. Webmaster Tools

Ahrefs Webmaster Tools er nok industriens stærkeste gratis tilbud inden for teknisk SEO. 

Få et konstant opdateret overblik over hvilke SEO-fejl du begår på din hjemmeside samt hvordan du kan rette op på dem. Samtidig får du dybdegående backlink data for alle sider på dit domæne og også hvilke keywords, du rangerer på.

Begrænsning: Kan kun crawle 5000 URL’er om måneden

Sådan får du fat i det: Tilmeld dig lige her

13. Technicalseos Structured Data Generator

Generer struktureret data til din hjemmeside – helt uden at kunne programmere!

Struktureret data er en måde at fortælle Google klart og tydeligt, hvad din side går ud på. Det låser endvidere op for en række særlige søgeresultater såsom anmeldelser, FAQ og meget mere. Med TechnicalSEO’s structured data generator kan du nemt tiltrække meget mere opmærksomhed. 

Tag også et kig på mange af deres andre gratis værktøjer. 

Begrænsning: Ingen

Sådan får du det: Klik her

14. Screaming Frog

Et ekstremt teknisk avanceret crawling-værktøj der fortæller dig hvilke fejl, der er på din hjemmeside.

Der er næsten ikke det, du ikke kan med Screaming Frog. Find broken links, dårlige redirects, fejl i hreflang tags og canonicals og meget, meget mere. Med en række forskellige plugins kan du nemt integrere data fra både Google Analytics, Pagespeed Insights og andre.

Dog er det heller ikke det mest brugervenlige værktøj, der godt kan kræve noget arbejde at sætte sig ind i.

Begrænsninger: Du kan kun crawle 500 URL’er ad gangen.

Sådan får du fat i det: Du kan installere softwaren her

15. Pagespeed Insights

Få udførlige data på din hjemmesides brugervenlighed og hastighed.

PageSpeed Insights er Googles værktøj der viser de såkaldte Core Web Vitals, statistikker der viser hvor lang tid det tager før din hjemmeside bliver loadet, hvor hurtigt den svarer og meget mere. Disse data kan du bruge til at skabe bedre brugeroplevelser, som vil glæde dine brugere og løfte dig til tops i Google. Den har også en udemærket API der kan gøre det lidt mere automatisk – og kan for øvrigt kobles på Screaming Frog. 

Begrænsninger: Ingen – men kræver måske lidt teknisk viden.

Sådan bruger du det: Indtast den URL, du vil undersøge lige her

16. Mobile Friendly Test

Find ud af hvor nemt en mobilbruger kan tilgå din hjemmeside

Nu hvor Google bruger mobiloplevelsen som rettesnor for rangeringer, så er det godt at vide præcis hvordan din hjemmeside tager sig ud for mobilbrugere. Her kan Googles Mobile Friendly Test fortælle dig meget direkte, hvordan du kan optimere oplevelsen.

Begrænsninger: Ingen

Sådan får du det: Klik her

17. Structured Data Testing Tool / Rich Results Test

Se om din strukturerede data virker som de skal

Når du har implementeret struktureret data er det en god ide at tjekke om det virker som du skal. Med Rich Results Test kan du både få at vide om alt spiller med den kode, du har indsat, såvel som du kan få et preview på hvordan det ser ud i søgeresultaterne.

Begrænsninger: Ingen

Sådan får du det: Klik her 

18. Chrome DevTools

Et af de mest alsidige og magtfulde værktøjer til nettet

Med Chrome-browserens udviklerværktøj får du langt mere end det ser ud til. Du kan simulere hvordan din side ser ud på tablets og mobiler, du kan se hvilken kode der skaber hvilke elementer på din hjemmeside, og så kan du også bruge det til at diagnosticere fejl når det kommer til indlæsning af din hjemmeside. 

Begrænsninger: Ingen

Sådan får du adgang: I Chrome-browseren skal du blot trykke på Option + ⌘ + J ( macOS) eller Shift + CTRL + J (on Windows/Linux).

Gratis værktøjer til content

Når det kommer til indhold er det selvfølgelig din skarpe skrivehjerne, der bestemmer hvor godt det bliver. Men der er også en række gratis værktøjer der kan hjælpe dig med at skrive bedre.

19. Yoast

Få en udførlig tjekliste af basale SEO-behov

Med Yoast bliver du nemt i stand til at skrive gode SEO-tekster, der lever op til alle Googles retningslinjer. Det kan installeres som plugin i flere CMS’er (her særligt WordPress) men kan også tilgås som et værktøj på nettet. Her kan du fylde din tekst ind og så får du en række grønne, gule og røde lys som fortæller dig om oplagte optimeringsmuligheder.

Begrænsninger: Der er en række, men de er uvæsentlige for de fleste.

Sådan får du fat i det: Enten som plugin til dit CMS eller her online

20. Grammarly

Skriv fejlfrit på engelsk med dette sofistikerede korrektur-værktøj

Det er ikke alle, der som jeg har ubrugelige bachelorgrader i engelsk. Derfor kan det være rart med en moderne udgave af din sure engelsklærer, som fortæller dig hvilke fejl du har lavet. Grammarly er et intelligent værktøj der hjælper med engelsk grammatik, stavning, sætningsstruktur og meget mere.

Begrænsninger: Få relevante, men mere avancerede funktioner som analyse af din teksts tone of voice er ikke tilgængelig for gratis brugere

Her kan du få det: Klik her

21. Hemingway Editor

Skriv som en prisvindende forfatter

I indhold bør man generelt stræbe efter simple sætninger og simpelt sprog. På den måde får man alle med og sikrer at Google er i stand til at forstå det. Skriver du engelske tekster bør du altså overveje Hemingway App, der retter for læsbarhed og meget mere. 

Begrænsninger: Kun web-adgang

Sådan får du det: Du kan benytte deres online redigeringsprogram lige her

22. Conductor

Et all-in-one plugin til on-page og teknisk SEO.

Med Conductor plug-in kan du nemt i din browser få centrale SEO-data på en hjemmeside. Derudover giver den en “health score” for forskellige on-page elementer, hvor den blandt andet fortæller dig om der mangler en H1, om du har alt tags og meget mere.

Begrænsninger: Begrænsede keyword opslag

Sådan får du det: Du kan installere Conductor til Chrome lige her

De bedste gratis værktøjer til data og analyse

En strategi er kun så god som den indsigt den er bygget på. Og vi kommer ikke uden om, at SEO er et datatungt felt. Her er det tal på clicks, keywords, links og søgevolumen der skal på banen. Her har vi samlet de mest givtige gratis værktøjer til dataanalyse og visualisering.

23. Google Analytics

Få verdensklasse indsigt i din hjemmesides brugere og deres adfærd

Google Analytics er nok en af de mest omfattende dataindsamlingsværktøjer derude. Med dette installeret får du konstant opdateret information på hvem, hvor mange og hvordan om alle dine besøgende. At få dybdegående indsigt kræver nok et kursus i Google Analytics, men du kan komme langt selv med de mest simple grafer. 

Begrænsninger: Ingen.

Sådan får du det: Det kræver lidt installation og kan fås på flere måder. Du kan få en guide her. 

24. Google Search Console

Den ultimative SEO data lige ved hånden.

Hvis du kun skulle vælge ét værktøj til din SEO-data, så er det Google Search Console. Her får du viden om hvilke søgeord du bliver fundet på, din gennemsnitlige position, visninger og clicks. Oven i det er en række værktøjer der hjælper dig med at skabe mere brugervenlige sider og at løse tekniske fejl. Hvis det ikke er nok kan du med Search Console finjustere hvordan Google skal opfatte din hjemmeside.

Begrænsninger: Ingen

Sådan får du det: Læs denne guide

25. Matomo

Det privatlivsvenlige og open source alternativ til Google Analytics

Hvis du går lidt mere op i klarhed og privatliv end de fleste, så er Matomo klart til at anbefale. Her får du mange af de samme komplekse og dybdegående funktioner som Google Analytics, men med langt større ejerskab og fleksibilitet.

Begrænsning: Ingen – men det kræver du selv kan hoste det på egen server. Bruger du WordPress kan dette gøres med et simpelt plugin. 

Sådan kommer du i gang: Du starter her eller her

26. Microsoft Clarity

Få et ægte billede af hvordan dine brugere opfører sig – og hvorfor de ikke gør som du havde forestillet dig. 

Hvorfor besøgende på din hjemmeside køber eller ikke gør er et almengyldigt problem. Med Microsoft Clarity får du gratis heatmaps der viser hvor meget af din hjemmeside, folk ser; du finder også ud af hvor de clicker og hvornår. Alt dette kan du bruge til at øge konverteringsraten på din hjemmeside.

27. Data Studio

Interaktive dashboards med al den viden hjertet begærer

Med Google Data Studio kan du forbinde alle de mange datakilder, du har i dit marketingsetup. På den måde får du interaktive grafer og dashboards, der måler på alle de statistikker der er vigtig for dig. Det kræver lidt tid at sætte op, men derefter er det let som en leg. Og med de mange skabeloner du kan finde på nettet, så behøver du ikke en gang være særligt grafisk skarp for at få noget, der ser rigtig godt ud. 

Begrænsninger: Ingen.

Sådan får du det: Klik her

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden