/
Linkbuilding
/
0 min read

Linkbuilding er en af de absolut vigtigste discipliner inden for søgemaskineoptimering. Linkbuilding er fuldstændig uundgåeligt, hvis du vil have succes med dit SEO-arbejde, da både klassiske søgemaskiner (Google og Bing) samt AI-interfaces (herunder ChatGPT) har et stort fokus her. Der er dog stor forskel på god og dårlig linkbuilding. Derfor er der nogle helt klare retningslinjer, du skal følge, hvis du ønsker succes med din linkbuilding-strategi.
I den sammenhæng taler man ofte om at bygge links. Når jeg skriver "bygge links", så betyder det helt lavpraktisk at få andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside med målet om at ranke højere på Google. Det er helt fundamentalt i et godt SEO-arbejde.
Hermed bygger linkbuilding på ideen om, hvad jeg vil kalde det "virtuelle" like. Altså en måde hvorpå andre vil anbefale dit indhold frem for andres. Derfor baserer linkbuilding sig på god content marketing.
Du kan få et overblik over de links, din virksomheds hjemmeside får fra andre sider, med en linkanalyse. Den kan du også bruge til at dykke ned i dine konkurrenters links og blive klogere på, hvor de får deres relevante backlinks fra.
Ligesom meget andet her i verden er vi som forbrugere mere tilbøjelige til at vælge et produkt eller ydelse jo flere troværdige kilder, der anbefaler produktet eller ydelsen. Det samme gælder her i sin fineste form. Jo flere troværdige og populære sider, som omtaler dine ydelser positivt, desto højere vil Google gå med til at ranke din virksomheds hjemmeside - og dét er der som bekendt vejen til digital vækst i 2026.

Når først du har skabt autoritet på din hjemmeside, er det vigtigt, at du også har en god intern linkstruktur. Her er det nemlig vigtigt at linke internt rundt til de vigtigste sider, som du ønsker dine brugere finder frem til. Det vil nemlig gøre det lettere for søgemaskiner som Google at forstå, hvordan 'landskabet' af indhold hænger sammen. Det kalder man også for intern linkbuilding.
Et link kan komme fra et medie, der har skrevet noget om et emne, hvor de bruger materiale fra din side. Det kunne være en undersøgelse, en guide eller noget helt tredje. I den sammenhæng kan de linke til dig som kildehenvisning.
Det kunne også være en produktanmeldelse, hvor der igen kunne linkes til produktet på ens hjemmeside eller en direkte anbefaling.
Målet er selvfølgelig, at potentielle kunder går gennem linket og ender på netop din side. Jo stærkere link desto mere værdi giver det i Google rankings - hvad et stærkt link er, kommer jeg tilbage til.
Det er altså denne process, som mange gennemgår, når de laver linkbuilding. Og det kan så helt til sidst summeres op i forskellige indeks.
Hos Bonzer arbejder vi med forskellige SEO-værktøjer, som bruger "DR", der står for Domain Rating. DR er ikke en Google metric, men det bygger dog alligevel på Googles retningslinjer om værdien af et link.
Domain Rating er et af de tal, vi bruger (måleenhed), når vi skal måle, hvor stærkt og troværdigt et domæne er. Det går fra 1-100, hvor 100 er den højeste værdi (den mest autoritære side man kan få et link fra baseret på antallet og styrken af de links, som peger på siden).
Nedenfor ser du en udvikling over referring domains (linkende domæner) for en given side. Dét er et udtryk for alle domæner, som linker til en given side:

Lad os gå lidt tilbage i tid til dengang, hvor linkbuilding ikke betød noget, og rankings udelukkende var baseret på content.
Det var dengang, hvor Yahoo var større end Google (Ja, det er svært at forestille sig). Igennem 90’erne begyndte der at komme en del nye søgemaskiner, og på trods af at de alle var revolutionerende, så indekserede de stadig kun på indhold, og ikke på samme måde som Google gør i dag.
Google revolutionerer søgemaskinebranchen markant, når de kommer med PageRank, som er en del af den større Rank Brain, der vha. Machine Learning beslutter, hvordan de forskellige søgeresultater skal rangeres.
PageRank skaber hermed på sin vis disciplinen linkbuilding.
Du kan (måske) på nedenstående billede danne dig et overblik over, hvordan det er skruet sammen. Hvis ikke, så blamer vi dig ikke.

Det interessante i billedet ovenfor er cirklen “C”. Læg mærke til, hvor stor den cirkel er ift. “E”, som har mange flere links. Den er cirka fire gange større, og har kun ét link. Det er fordi, det ene link som den har, kommer fra “B”, som er ekstremt stærk, og kun har link til én anden side, altså “C”.
Det jeg forsøger at komme frem til er, at det ikke længere er kvantiteten af links, der er vigtig. Det er i stedet kvaliteten af links, og sådan har det været i et stykke tid.
Marketingfolk og hjemmesideejere er lige så stille begyndt at forstå, hvordan det hænger sammen. Dem, der var hurtige til at knække koden og skabe et stærkt domæne, har virkelig formået at skabe meget trafik til deres hjemmeside allerede.
Det er bestemt stadig tilfældet i dag. Vi oplever, at meget få forstår, hvordan det hele hænger sammen, og hvordan man bedst skaber synergi imellem de mange forskellige elementer.
Efter PageRank kom til, begyndte man at se en masse positive ændringer i søgeresultaterne, men der var stadig et overordnet problem.
Der var stadig mange hjemmesider, der “snød” sig til gode placeringer ved at få links fra store generiske sider. Det var links, som ikke havde nogen relevans til den givne side eller betalte links.
Du kunne altså som tøj-webshop få et link fra en stor bilfabrikant, og det ville ikke gøre nogen forskel.
Det blev alt sammen ændret, da Google Penguin blev introduceret. Google Penguins fornemmeste opgave er at kigge på relevansen af de links, man bygger. Så ikke nok med at dine links skal være stærke, de skal også være yderst relevante.
Et godt eksempel kan være en webshop, der forhandler high-end tøj til mænd. Denne webshop bliver pludselig featured i Euroman med et link gennem god outreach. Det er et super stærkt link med kæmpe relevans.
Du kan se Euromans linkprofil og DR på nedestående billede.

Vi plejer at sige, at et godt backlink i artikelform har en DR på min. 20.
En DR på 67 er derfor super godt, og det er den type link, der virkelig vil give din webshop et løft.
Lige inden jeg kommer til, hvad god linkbuilding er, skal vi forstå alle de dårlige linkbuilding-taktikker, der forsøger at snyde Googles algoritme. Heldigvis bliver Google klogere og klogere, og de “smarte” tricks bliver gennem tiden mindre værd.
Selvom der ikke er et officielt opslagsværk med dårlige links, vil jeg alligevel forsøge at komme med nogle eksempler, der bygger på mine erfaringer og udmeldinger fra Google:
Links fra sider, der ikke har besøgende, giver næsten sig selv. Hvis ingen ser linket, er der ikke mange til at klikke på det. Det er typisk også en ret stor sammenhæng mellem lav trafik og svag linkstruktur. Sider med lav Domain Rating og URL Rating giver kun lidt linkjuice videre.
Ingen ønsker at bygge sin linkstruktur op omkring links fra sider, der er utroværdige. Igen kan di f.eks. sætte sammenhæng til anmeldelser; er en kilde utroværdig, er en god anmeldelse ikke meget værd.
Det kan f.eks. være sider fra usikre sider, som er en “http” (sikre sider er “https”).
Utroværdige links vil jeg også typisk kalde købte links. Hvis én virksomhed kan købe sig til et link, så kan en hvilken som helst anden hjemmeside også gøre det samme. På den måde går omtalen og linket til det relevante indhold tabt.
Har linket ingen relevans og står fuldstændig ude af kontekst, er det også uden værdi. Det kunne være, hvis en interiørbutik får et link fra en bilforhandler. Det ville måske give værdi i gamle dage, men i 2026 vil det logisk nok ikke tilføre meget værdi på grund af den manglende sammenhæng mellem de to.
Mange har i forlængelse af PageRank og relevansen bag links prøvet at finde den perfekte model til linkbuilding. For alle der kender til SEO ved, at uden den stærke linkbuilding, kommer ens side ikke langt.
Derfor introducerer vi udtrykket “The Triangle of Link building”. Det gør vi for at opstille det i en hjemmelavet struktur. Det er den proces, du bør følge, hvis du vil skaffe de stærkeste links. Det giver din side mulighed for at ranke de rigtige steder samtidig med du undgår de hårdtslående straffe fra Google.
God linkbuilding består nemlig af links som:
Kommer fra sider med høj domæne autoritet (Domain Rating)
Kommer fra en troværdig side
Kommer i en relevant kontekst
Jo højere domæneautoritet (også det jeg kalder Domain Rating), desto mere værdi er der at videreføre. Det skyldes, at Domain Rating er baseret på styrken af links. For at kunne sende linkjuice videre, kræver det altså, at der er noget at give af.
Links, der kommer fra troværdige sider, kan være alle sider som 1) er sikre og 2) er respekteret for det indhold, de bringer. De kan f.eks. være respekterede nyhedsmedier eller lignende.
Du kan også se det på en anden måde; jo sværere det er at få et link fra siden, desto mere troværdigt er det, når du endelig får et link.
Den sidste del af linkbuilding-trekanten er relevante links. Når du får et link, ønsker du, at det kommer i en relevant sammenhæng. Omtalen og linket skal give mening. Hvis en blogger skriver om sommermode, vil det f.eks. være relevant at linke til sommerkjoler.
Opfylder din linkbuilding-strategi de tre gyldne punkter; høj domæneautoritet, troværdighed og relevans, vil du altid være foran dine konkurrenter – eller for at sige det på en anden måde; du vil aldrig være bagud, da din linkstruktur vil bygge på naturlige links.
Se det på den her måde – vil du helst have ti gode anmeldelser af din virksomhed fra anonyme sider uden trafik? Eller vil du hellere have en god anmeldelse fra Politiken eller Berlingske? Ja svaret giver vel lidt sig selv. Og det er netop sådan, Google tænker – hvad der er logisk tankegang, er også måden Google ser på din digitale profil.

Så for at tjekke værdien af et link bør du stille dig selv spørgsmålet: “Ville jeg ønske mig dette link, hvis Google ikke fandtes?”
Som det måske fremgår ovenfor, så er der en masse viden, som man skal besidde, før man går ud og laver linkbuilding. Det er desværre ikke noget, man lige læser om i ti minutter, og så kan man ellers bare gå i gang.
Det kræver for det første meget viden men for det andet, så kræver det især også et stærkt netværk eller et bagkatalog af gode links. Hvis du kender nogle, der har et nyhedsmedie, som skriver om noget inden for din niche, så er det oplagt at give dem et kald. Men det er ofte begrænset, hvor mange af disse relationer, man har. Derfor er god outreach essentielt, da effektiv linkbuilding i bund og grund handler om PR.
Hvis du vil lave din egen linkbuilding, så kan du b.la. starte med outreach. Når du laver outreach, så går du ud og kontakter en masse forskellige personer og virksomheder, som har en side, en blog eller noget tredje, som du gerne vil have skal linke til din side fra.
Outreach kan bla. bestå af gæsteindlæg. Dvs. at du tilbyder en side, der ligger inden for din niche, at skrive et indlæg på deres blog, som kan give dem trafik, i bytte for at du får et link fra deres side til din egen.
Det kan også bestå af tilføjelse af link i form af en kildehenvisning til dig på baggrund af relevant content. Det kan f.eks. være en virksomhed, der har skrevet en artikel om online marketing, og de i denne artikel nævner linkbuilding. Så kan du række ud til dem og nævne, at du altså har skrevet denne artikel, hvis de vil bruge den som en henvisning til deres læsere for at vide mere om emnet.
Et andet eksempel på relevant content, som kan generere mange links, er infografikker eller interaktivt content. F.eks. er dette interaktive kort over verdens sprog en god måde at få andre til at bruge dit content.
Der er mange måder at gøre det på, men det er ikke nemt.
Du kan også vælge at outsource din linkbuilding til et SEO bureau som f.eks. Bonzer. Vi har et meget stort netværk, som vi hver dag arbejder på at udvide gennem vores passion for outreach.
Vi ser ofte, at man ender med at have en stor offeromkostning ved selv at starte outreach og linkbuilding fremfor at fokusere på det, man er bedst til. Og da det er de færreste enkeltmænd og enkeltkvinder, der mestrer linkbuiling-kunsten, er det oftest en god ide at outsource den del. Man skal i hvert fald passe på med at tage de nemme linkmuligheder i brug.
Hos Bonzer anvender vi Digital PR, som en effektiv måde at opbygge links på. Det gør vi, fordi PR handler om at skabe indhold, andre naturligt vil linke til. Det kan være pressemeddelelser, der beskriver originale undersøgelser, infografikker eller unikke historier om netop din virksomhed.
Når medier, blogs eller autoritative hjemmesider omtaler dig i artikler og indlæg, linker de typisk til din side. Det styrker ikke kun din Domain Rating, men også din troværdighed og synlighed online. Samtidigt øger det chancen for synlighed i både Google og AI-søgninger, fordi stærke links signalerer relevans og autoritet.
Digital PR kombinerer altså omtale og linkbuilding, så du både får opmærksomhed og værdifulde backlinks.
Det er lidt det samme som at spørge “hvor meget koster en bil?”.
Derfor er det vigtigt at stille dig selv spørgsmålene: Hvor stærkt et domæne ønsker man at opnå, og hvilken branche befinder man sig i?
Vi plejer derfor altid at tage en snak om din virksomheds behov forud for en prissætning.
Hos Bonzer bliver vi ofte stillet spørgsmålet; Kan jeg købe links online? Og svaret er todelt.
Du skal ikke købe links fra hjemmesider, som sælger links. Det er typisk PBN links (Private Blog Network), der bygger på sider, som er sat i verden for at linke frem og tilbage til hinanden.
Det er direkte imod Googles retningslinjer, fordi det bliver set som manipulation med Googles algoritme - noget som Google ofte har fokus på i sine webmaster guides.
Som jeg nævnte ovenfor, har Google implementeret en række algoritmeændringer, der gør, at kvantitet ikke er løsningen. Du bør derfor altid tænke på kvalitet over kvantitet.

Tværtimod, så kan Google se relevansen af dine links, og styrken på de domæner, som du linker fra.
Det kan være fristende at købe linkbuilding som en genvej, men det giver sjældent langsigtet effekt. Du får dermed ikke nogen værdi ud af de købte links. Det vil faktisk kun skade dit domæne og potentielt kan du ende med at miste store dele af din trafik.
Når du skal skaffe de rigtige, relevante kvalitetslinks, er det oftest nødvendigt med en velskåret outreach mail. Derfor har vi sammensat en skabelon på netop to effektive outreach mails, som du kan downloade og bruge:
Du kan teknisk set godt købe links, men det skal være i form af sponsorerede artikler. Det er dog ikke god linkbuilding, fordi det er direkte betaling for et link. Det ses også flere steder, at folk køber links direkte, uden at det er angivet som “sponsoreret indhold”. Det er ulovligt jf. Markedsføringsloven.
Du kan i stedet købe ydelser hos et SEO-bureau, der gennem outreach skaffer stærke og naturlige links. Den slags links som virkelig kan få dig til at stige i Google rankings og bygger på en naturlig relevans.
Linkbuilding er en af vores hovedydelser hos Bonzer. Det vil sige, at vi løfter vores kunders domæner med organiske linkbuilding strategier, og vi følger altid de nyeste retningslinjer fra Google.
Nedenfor kan du se et eksempel på et domæne, der har fået opbygget en god DR med organisk linkbuilding.
I modsætning til mange andre sider, så har tipKBH på eksemplet nedenfor “kun” 454 backlinks, og det er mere end nok til at få et super stærkt domæne.

Løftet i DR har resulteret i et efterfølgende stort løft i den organiske trafik.

For at fremhæve et andet eksempel, kan vi i nedenstående eksempel også se en klar korrelation i udviklingen på links over en måned sammenlignet med udviklingen i organisk trafik for Artland.com:


Som det kan ses ovenfor, tog Artland et stort hop i rankings i takt med udviklingen i nye links. Selvom man aldrig kan stille sig 100% sikker på Googles algoritme, så viser erfaring, at relevante og naturlige links fra autoritære sider kan flytte bjerge i søgemaskinerne.
Du kan læse vores case om Artland her og se, hvilke links der var med til at skubbe Artlands vækst i vejret.
I dag er det ikke kun den traditionelle Google Search, som bestemmer hvor højt din hjemmeside rangerer på Google. Følger du en stærk linkbuilding strategi, kan det nemlig også give synlighed i AI-baserede søgemaskiner som ChatGPT.
Men hvordan hænger linkbuilding sammen med AI search?
AI search vokser hurtigt i SEO-verdenen lige nu, og vi ser en klar tendens; jo mere autoritet og anerkendelse din hjemmeside får gennem links, desto mere stoler LLM-søgemaskiner også på din side.
Når respekterede og autoritære kilder linker og refererer til din hjemmeside kontinuerligt, bliver der skabt troværdighed. Det bygger en tillid, som søgemaskinerne prioriterer. Derfor kan det føre til, at din hjemmeside bliver vist i AIs chat-svar eller direkte på Google AI Search.
Flere gør dog opmærksomme på, at AI searches ikke altid skaber samme trafik som Google gør. Det er også korrekt, men her er det vigtigt at huske én ting.
Når din virksomhed fremtræder i AI search, bliver den set og anerkendt af brugeren. Også selvom de ikke klikker på linket. Det kaldes også “zero-clicks”.
Pointen er, at brugere stoler på AI anbefalinger og searches. Derfor er det en klar fordel for din hjemmeside at prioritere linkbuilding, der kan styrke din autoritet - også for LLM søgemaskiner.
Konklusionen er altså, at effektiv linkbuilding fortsat vil være en af de sværeste discipliner indenfor SEO, og det er desværre ikke noget, man bare lige gør på et par dage.
Det kræver ressourcer, tid, og netværk.
I vores optik er den billigste og mest effektive løsning at alliere sig med nogen, der har styr på linkbuilding.
Linkbuilding er en disciplin inden for søgemaskineoptimering (SEO), som bygger på at skabe autoritet til hjemmesider via links. Et link ses som en 'anbefaling' af indhold, hvilket søgemaskiner som Google bruger i sine overvejelser for søgeresultater.
Man opnår stærke links ved løbende at producere kvalitet-content. Herudover skal content promoveres ved outreach, så man sikrer sig, at ønskede kanaler ser det. Det vil nemlig øge sandsynligheden for, at andre sider ser indholdet - og forhåbentlig vil linke til det.
SEO linkbuilding er en svær disciplin at mestre. Vi anbefaler derfor at få et SEO bureau til at lave en linkbuilding strategi specifikt til din hjemmeside. Ønsker du selv at begive dig i kast med linkbuilding, anbefaler vi at følge dette indlægs metoder, særligt “The Triangle of Link Building". Et godt sted at starte er ved at lave en linkanalyse af dine konkurrenter. Har du ikke mod på at starte på en linkanalyse, kan du altid efterspørge det gennem vores gratis SEO analyse.
Prisen afhænger af, hvilken linkbuilding strategi, der skal sammensættes til netop din hjemmeside. Men anvender du et specialiseret linkbuilding bureau, som Bonzer, er du garanteret resultater. Skal der være fokus på at skaffe flere stærke, autoritative links eller er det nok med nogle få til at løfte din tilstedeværelse på Google og i AI-søgninger. Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om, hvordan vi kan kreere en effektiv linkbuilding strategi for din side.

CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi, som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.