Hvad er content marketing?

Content marketing er den del af din marketingplan, der refererer til din styring af alle de konkrete medier, du opretter og ejer. Om det er skriftligt, visuelt eller “downloadable” - Formålet er at skabe mere website trafik og flere nye henvendelser. Det kan lykkes gennem positiv omtale, som du kan få ved at hjælpe og uddanne andre mennesker igennem content marketing.

Hvorfor skal jeg starte på content marketing?

Én af årsagerne til at content marketing har så stor betydning er også forbrugernes tendenser på internettet. Her vil jeg referere til Googles begreb the Zero Moment of Truth, der beskriver, at internettet har ændret forbrugerens tendens til at købe. Forbrugeren har gennem de seneste mange år haft et stort fokus på research på internettet forud for et køb. Dette gør også, at du bør overveje at lave content marketing. Forbrugeren vil se positivt på dine behjælpelige indlæg rundt omkring på internettet, og det vil styrke din troværdighed. Du vil samtidigt ranke højere på de keywords (på Google), du laver tilhørende content marketing til, som kan skabe trafik på din side.

Hvordan kommer jeg fra start?

Fordelen ved content marketing er, at det er billige kilder til trafik og nye henvendelser. Du skaber troværdighed, fordi du tilbyder din hjælp gratis. Du skaber Call-To-Action for den potentielle kunde, og du “tvinger” ikke forbrugeren til at købe noget.

Hvis du vil starte blidt ud med content marketing, er blogindlæg først og fremmest et godt værktøj til at skabe den positive omtale om din virksomhed. Du vejleder folk ganske gratis i relevante emner (som din virksomhed tilbyder ekspertise i). Et andet eksempel på er E-bøger. Her hjælper du forbrugerne, og det bliver nærmere uddannende end vejledende som i dit blogindlæg. Hos os har vi fx udgivet en gratis E-bog om Facebook annoncering (Download her) og én om SEO (Download her). Det er endnu en gang for at skabe positiv omtale og et eksempel på pull marketing, hvor man driver forbrugeren til dørs igennem loyalitet.

Videoer er også en idé til content marketing, hvor du har mulighed for at skabe visuel popularitet. Der er 40 gange større mulighed for, at videomateriale bliver delt online end tekstmateriale, hvorfor det kan være relevant at overveje video.

Når du endelig har drevet trafik ind på din hjemmeside fra nogle af disse ovenstående eksempler, kan det være en idé at infiltrere en chat funktion eller lign. Denne chat funktion kan yde kundeservice og hjælpe den besøgende - og ligeledes skabe Call-To-Action, så den besøgende kan spørge om hjælp eller endda vække interesse i din ydelse.

Der er rigtig mange muligheder inden for content marketing, men det er et meget brugbart værktøj til dig, der ønsker lukrativ website trafik og nye henvendelser - og i første omgang god omtale! 🙂

Besøg endelig vores forside og tøv ikke med at kontakte mig på dp@bonzer.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til dette indlæg.

Læs  Introduktion til din virksomheds værdikæde