Opdateret 25. november 2022 af Thomas Bogh

PR → Sådan lægger du en digital PR strategi

PR → Sådan lægger du en digital PR strategi

PR er en forkortelse for ‘Public Relations’, som er en kommunikationsstrategi med målet om at øge brand awareness. Arbejdet her består af at koble din virksomheds interne historier med eksterne relationer såsom brancher og medier.

Derfor handler PR om at skabe gode relationer på tværs af samarbejdspartnere og kunder, der kan være med til at styrke din positionering i markedet. Målene er bl.a. at skabe forbindelser til nye samarbejdspartnere samt at styrke forholdet til nuværende kunder.

I denne guide vil vi hjælpe dig igennem, hvordan god PR ser ud, samt hvordan du kommer i gang med din strategi.

Derfor er PR vigtigt

PR er vigtigt, da det er omdømmepleje af din virksomheds brandværdi. Alt der sker i virksomheden kan have en betydning for omdømmet. PR er her metoden til at administrere det.

Som virksomhed er man meget afhængig af omdømme, hvis man ønsker nye kunder samt bevare de eksisterende. Derudover er et godt omdømme – og brand awareness – en måde hvorpå, at interessenter får øje på netop dine produkter og budskaber.

Dette kan være afgørende for, om du får nye kunder, investeringer og ja generelt omsætning.

Derfor er PR ikke blot vigtigt i den moderne verden, hvor nyheder spreder sig med lynets hastighed gennem medier. Nej, PR er afgørende for om det er din virksomhed eller konkurrenterne der gennem mediernes spotlight skal øge væksten. 

Hvordan laver man PR?

Når du skal i gang med at lave en PR strategi, er der flere ting at tage højde for.

Der ligger nemlig en del forarbejde, som har en direkte indflydelse på, om du får succes eller ej. Ofte henvises der til at lægge en plan ved brug af marketing-modeller som eksempelvis SWOT analysen (SWOT står for Strengths, Weakness, Opportunities & Threats).

Formålet med denne er, at du sætter dig ind i din virksomheds nuværende situation og herfra vurderer konkurrencemæssige fordele og ulemper. Det kan herfra tegne vejen for, hvordan du kan tage handling.

Om du bruger den ene eller anden teori, er det i sidste ende praksis, der betyder noget.

Derfor handler PR om at tage afsæt i din virksomheds nuværende situation og – enten aktivt eller passivt – få skabt god omtale blandt relevante interessenter i din branche.

Hvis du eksempelvis ønsker flere kunder (eller holde på nuværende), bør du aktivt arbejde med PR. Dette betyder at løbende skabe stærke relationer med kunder, samarbejdspartnere og journalister. Relationer som gennem sine platforme kan sprede ordet om din virksomhed.

Jo mere god omtale af din virksomhed, desto større sandsynlighed er der for, at flere vil tage del i det du laver. Dette kan være kunder, som vil købe, eller virksomheder der vil investere. Her kan et årsregnskab eksempelvis være en historie, der kan skabe omtale.

På den anden side kan dårlig omtale gøre det direkte modsatte. Får man dårlig omtale kan det få fatale konsekvenser for en virksomhed, hvilket historien tidligere har vist. Dette kan eksempelvis være gennem arbejdsforhold i en virksomhed eller privatsager for politikere.

Sådan ser PR ud (inkl. eksempel)

God PR bygger på den gode historie om dig og din virksomhed. Med andre ord bygger PR på indhold, som er interessant og har relevans for andre. Her kan man tage afsæt i nyhedskriterierne, som er:

  1. Aktualitet
  2. Væsentlighed
  3. Identifikation
  4. Sensation
  5. Konflikt

Derfor bør du allerede tænke modtagerne ind, når du lægger din content marketing strategi. For gør du det, vil du sørge for, at du fra starten af har indhold, der vil få andre til at dele det.

Her er det især vigtigt, at du forstår, hvem din målgruppe er, og hvad den vil have.

PR-eksempel: Løvens Hule

De fleste danskere kender efterhånden DR1 programmet Løvens Hule. Et program hvor danske iværksættere præsenterer sin forretning overfor investorer, der herigennem kan vælge at investere eller lade være.

Udover at være en direkte vej til investorerne, er det også en stærk platform for omtale. For selvom man ikke får investering, har der været direkte sendetid på tv. Noget som i sig selv efter udsendelserne kan øge trafik og kendskab.

I en undersøgelse lavet af Bonzer viste det sig, at der i måneden efter udsendelse gik ekstra meget trafik til de brands, der havde deltaget. Det var dog mest dem, som fik investering, der gennem kanaler som SEO, brugte afsættet til at skabe en endnu stærkere performance.

Blandt deltagerne i Løvens Hule har Bonzer hjulpet med bl.a. indhold og PR for virksomheder som Ditur, DecoFarver og Geekd.

Forstå din målgruppe

Når du skal forstå din målgruppe, skal du først vide, hvem du ønsker at ramme med dit budskab. Hvem ønsker du ser og engagerer sig med din virksomhed? Dette er et essentielt spørgsmål, hvis du skal formidle en historie og lave outreach, som aktiverer mennesker.

Derfor plejer vi at sige, at man:

  1. Bør sikre sig, at man laver det rigtige indhold til de rigtige mennesker
  2. Opnår forståelse for indholdet, der forbinder læseren med fordelene

Kan man disse to ting, kan man øge succesraten for, at dit budskab kommer bredere ud og aktiverer din målgruppe.

Uden forståelse for målgruppen er PR en eksta svær disciplin. For da det handler om at få andre til at skabe omtale af din virksomhed, skal du netop vide hvem, du henvender dig til.

At ramme målgruppen er nemlig som at skabe en relation til befolkningen. En relation man skal være opmærksom på, hvor det handler om at forstå kundesegment og de mange interessenter.

pr model baseret på segmentering

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du finder din målgruppe, kan du tilgå vores guide om målgruppe-analyse.

Med SEO kan du opbygge digital PR

En af de vigtigste kategorier i SEO er linkbuilding. Linkbuilding er nemlig metoden til at gøre det ukendte kendt gennem promovering af dit indhold. Målet er her at få andre hjemmesider til at linke til din virksomhed gennem omtale og henvisning. Med andre ord handler linkbuilding om PR.

I dag benytter flere derfor udtrykket “digital PR”, når de taler linkbuilding. For i bedste case laver man indhold, hvor man herfra skaffer links, der giver både placeringer og god omtale - til gavn for SEO og PR.

PR er endda noget, som Google (her John Mueller) selv efterspørger mere af i SEO:

Et godt eksempel på PR i SEO

Gennem en ambitiøs content strategi med Ditur, har vi i Bonzer hjulpet med at bringe historien om deres udvidelse til Norge frem i lyset. Da Ditur i forvejen var kendte som ur-webshop og fra Løvens Hule, var historien om udvidelse spændende for mange.

Presseindsasten blev derfor en succes, hvor flere store medier skrev og linkede til Ditur’s hjemmeside. Et medie der eksempelvis bragte historien var Finans.dk

Metoden til at skaffe links som ovenfor bygger på et fokus ud fra:

  • Analyse af målgruppe
  • Indhold der engagerer målgruppen
  • Outreach der henvender sig til målgruppen

Bider målgruppen på, er der hermed mulighed for, at de videredeler dit indhold. Videredeling der sender omtale og links din vej. Dette er både god digital PR og god SEO.

Sådan kommer du i gang

Skal du igang med PR og SEO, skal du have styr på et par grundlæggende områder.

Lav en søgeordsanalyse

Først bør du udarbejde en søgeordsanalyse for at forstå, hvad din målgruppe søger på - og hvad journalister skriver om. Dette vil give dig indblik i, hvordan indholdet skal vinkles, og hvordan du herfra tager next steps.

Lav engagerende indhold

Lav en content strategi baseret på din søgeordsanalyse. Formålet med denne strategi er at skabe indhold, der rangerer. Vejen dertil kræver derfor indhold, der tager afsæt i den målgruppe, du ønsker at ramme. Derfor skal indholdet du laver være engagerende og delbart. På den måde vil flere af sig selv dele indholdet, så det kan gå viralt. Her kan blogindlæg som format være en god måde at bygge det op på.

Lav outreach

Når dit indhold er lavet (historie, nyhed, analyse m.fl.) er det tid til at promovere det. Her bruger vi udtrykket ‘outreach’. Dette bygger på at sende indholdet rundt til alle relevante interessenter - altså din målgruppe. Sørg for at give dem ønsket relevans, og gør det nemt at dele.

Jo mere det passer til deres målgruppe - og nyhedskriterierne - jo større sandsynlighed er der for, at de vil dele dit indhold med link tilbage til dig. Gør de det, vil din PR strategi blive succesfuld.

Derfor kan det være en idé at lave en linkanalyse forud for outreach.

Tracking af PR resultater

Man kan måle PR resultater selvstændigt eller i tråd med andre marketingtiltag.

Måler man resultater alene fra PR, kan du måle på øget omtale via deling fra andre medier, links og brand awareness. Dette kan være ift. brandsøgninger på søgemaskinen. Derudover er der også ‘referral’ trafik, der kommer fra andre medier, samt den omsætning det giver med sig.

Måler du på resultater sammen med din SEO strategi, bør du også tracke på, hvordan din PR påvirker keywords og placeringer. Resultater som herefter vil påvirke trafik og konverteringer.

Det er dog op til dig at vælge, hvad der giver mest mening at tracke på. Dette kan også være bestemt ud fra den enkelte PR kampagne.

Få hjælp til din digitale PR strategi

Ønsker du at komme i gang med PR og opnå stærkere omtale i branchen? Så kan vi hjælpe dig i Bonzer.

I Bonzer har vi hjulpet mange virksomheder i de fleste brancher og på tværs af landegrænser. Her har vi hjulpet med at opnå øget brand awareness gennem PR efterfulgt at topplaceringer.

Med afsæt i din forretning kigger vi derfor ind i din situation. Vi ser på, hvor virksomheden er nu, og herfra hvordan de vigtigste KPI’er nås. Dette kan ske i en god kombination af PR og andre SEO tiltag.

Uanset hvor du er i din PR strategi, kan du starte med at anmode om et strategimøde. Her udarbejder vi sammen med dig en analyse af din virksomhed. Med afsæt i analysen lægger vi en skalerbar plan baseret på dine ambitioner og mål.

Hvad er PR?

PR står for Public Relations og er en kommunikationsstrategi til at øge omtale for virksomheder. Omtalen kan være på tværs af medier med mål om at skabe bedre brand awareness, trafik og omsætning.

Hvad laver et PR bureau?

Et PR bureau hjælper virksomheder med at lægge en PR strategi samt eksekvere på den. Målet er typisk at øge kendskab til virksomheden og hermed øge brandværdi. Bureauet kan nogle gange arbejde med flere områder indenfor marketing såsom SEO.

Hvordan laver man PR?

PR kampagner bygger på samspil mellem indhold og målgruppe. Derfor skal du først lave en målgruppe-analyse, med afsæt i hvem du ønsker at engagere med dit indhold. Baseret på analysen skal indhold laves i relevante formater, hvorefter det typisk deles via outreach.

Hvorfor PR?

PR er en god måde til at øge kendskab til din virksomhed på tværs af medier. Med bedre kendskab og gennem positiv omtale kan du hermed øge trafik til din hjemmeside, som kan medføre i konverteringer og omsætning. Derfor er PR ofte prioriteret blandt marketingaktiviteter i virksomheder.

Hvad koster PR?

Prisen på PR varierer afhængig af, hvem der udfører det. Har du en kommunikationsansvarlig, der arbejder internt, skal du ofte forvente, at det koster en fuldtidsløn. Bruger du et bureau til at hjælpe dig, kan det ofte være billigere afhængig af kampagnens størrelse.

Få en gratis SEO analyse af din hjemmeside

Det er simpelt, og vi gennemgår analysen med dig kvit og frit...

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden