blog

/

Andet marketing

/

0 min read

Online marketing: 6 trin til en konkret online marketing strategi

At lægge en strategi for din online marketing er vigtigt, hvis du vil have succes med din virksomhed på nettet. Det kan dog godt være svært at vide, hvor du skal begynde, hvis du aldrig har lavet en digital strategi før. Vi har derfor lavet denne simple 6-trinsguide til dig, der gerne vil skabe vækst, sælge varer og skabe omtale på din virksomhed eller organisation.

Hvad er online marketing?

Online marketing er et paraplyord, der dækker al markedsføring på nettet. Det er en meget bred betegnelse, som inkluderer både kampagner på sociale medier, web-bannere, Google Ads og SEO.

Det er stort set umuligt at undgå online marketing, uanset om du driver en lille webshop, har en fysisk butik eller er ejer af en stor virksomhed med flere hundrede ansatte.

Ifølge Danmarks Statistiks årlige undersøgelse ”It-anvendelsen i befolkningen” har 93% af den danske befolkning adgang til internettet, og danskerne købte varer og ydelser online for over 133,5 mia kr. i 2018. Størstedelen af dem gjorde det endda direkte fra deres mobiltelefon.

Selv hvis de ikke har handlet på nettet, bruger de fleste Google og andre digitale medier til at finde fysiske butikker, læse anmeldelser eller bruge oplysninger de har fundet på nettet, til at finde produkter og bestemme, hvor de vil købe dem henne.

Det store skift til det digitale betyder også, at en strategisk tilgang til online marketing mere eller mindre er givet i alle virksomheders kommunikations- og markedsføringsplaner.

Hvordan laver man en strategi for online marketing?

En online marketing strategi er en målrettet brug af dine ressourcer, så du er sikker på, at din indsats skaber vækst, branding og salg for din virksomhed.

For at lave sådan en strategi, kræver det først og fremmest, at du har gjort dig tanker over, hvad dit formål er, hvor dine kunder er henne og meget andet.

Vi har lavet denne korte 6-trinsguide for at give dig et hurtigt overblik over de spørgsmål, du skal have svar på. Men en udførlig online marketing-strategi indeholder også ofte mange andre relevante overvejelser. Det vigtigste er, at du er konkret, når du skriver den.

1. Hvad er formålet?

Målet med din online marketing skal stå syleskarpt. Vil du have flere kunder? Skal du brande dig over for fremtidige ansættelser? Skal I skabe kendskab til jeres virksomhed?

Hvis du er uklar om, hvorfor du markedsfører dig selv online, bliver det svært for dig at evaluere og lægge handleplaner. Ofte kan det være til mudret arbejde, der tager en masse af din tid, men giver dig et meget lille afkast.

2. Hvad er dine konkrete delmål?

Dit formål skal kunne brydes ned i flere konkrete delmål. Det gør det lettere for dig at måle din indsats og målrette dit indhold og arbejde. Hvis du eksempelvis er et rengørings- og servicevirksomhed, der specialiserer sig i erhvervsrengøring, hvor dine kunder samtidig hjælper flygtninge i arbejde, er det nemt at se, hvordan din online marketing kan have flere delmål.

Det kan være:

  • Salg af dine ydelser til andre organisationer

  • Omtale af din social-bevidste virksomhed – både word-of-mouth blandt kunder og i pressen

  • Branding af din virksomhed – så du styrker dine samarbejder og fremmer dine kunders interesser

  • Politisk mål om at fremme integrationen i Danmark

De delmål skal gerne gøres så konkrete som overhovedet muligt. Det betyder, at du skal vide:

  • Hvor mange salg du går efter at få gennem de udvalgte medier

  • Hvor og hvor meget omtale, du gerne vil skabe

  • Hvilke værdier, du gerne vil fremhæve i din branding

  • Hvem den værdibaserede kommunikation skal henvende sig til

  • Hvordan du vil måle din effekt på dit politiske mål

3. Hvor er din målgruppe?

Når du har en virksomhed, så ved du som regel også, hvem din målgruppe er. Men ved du, hvor de er? Og kender du deres kunderejse?

Kunderejsen i dag er ofte over flere platforme. Det er, fordi dine kunder ofte er lidt over det hele. Det er sjældent, at de går direkte fra ikke at kende din butik til at købe dit produkt på kun en dag.

Ofte er det sådan, så de først lærte din virksomhed at kende, fordi de havde søgt i Google på et af de keywords, du har en høj placering på. Et par dage efter ser de måske en af dine retargeting annoncer på sociale medier. Det fik dem til at klikke ind på siden (men måske ikke købe noget i første omgang). Efter et par dage ser de en bannerannonce eller anden online annonce på en af de hjemmesider. Dette minder dem om, at I eksisterer. Til slut går de i en af jeres digitale webshop eller fysiske butik og køber en vare.

Hos Bonzer specialiserer vi os i SEO. Det gør vi, fordi organisk trafik fra Google står for over 92% af alle samlede søgninger på nettets søgemaskiner. Google er det bedste sted at få fat i nye kunder, der endnu ikke kender din virksomheds navn, men har et behov, som I kan stille.

4. Hvordan skaber du værdi for dine kunder?

Værdi er nøgleordet for al indhold, du skal producere for at fange dine kunder. Det betyder, at du skal forstå:

  • Hvad er dine kunders behov?

  • Ved de selv, at de har det behov, eller skal du gøre dem opmærksomme på det først?

  • Hvorfor er dine produkter bedre end dine konkurrenters?

  • Hvordan kan jeg fremvise min ekspertise?

  • Hvad er udbyttet for din kunde?

Udbyttet er især vigtigt. De fleste mennesker er sjældent interesseret i egenskaber. Det betyder, at de ikke er interesseret i, at en støvsuger har et lavt decibeltal, men derimod at deres baby ikke bliver vækket eller hunden, når de gør rent.

Ofte kan du fremvise både dit produkt og din værdi gennem content marketing. Du kan også læse vores 7 tips til online markedsføring.

5. Tag et online marketing kursus

Der er efterhånden mange gode tilbud i Danmark til kurser i online marketing. Mange af dem er designet til at give dig en bred viden om forskellige grene inden for online marketing, så du let kan danne dig et overblik over, hvad der egner sig bedst til din forretning.

Det kan dog være svært at finde mere specialiserede viden inden for en af de grene. Hos Bonzer tilbyder vi derfor månedlige webinarer, hvor vi dykker ned i vores ekspertise med SEO. Vi udfører også gratis analyser af kunders hjemmesider, så de lettere kan danne sig et overblik over deres SEO-potentiale – og om det er her, de bør lægge deres ressourcer.

6. Vælg det rette online marketing bureau

Når I kender svarene til de fire første spørgsmål, er det også lettere for jer at vælge den rigtige hjælp. Det er, fordi I kender jeres egne behov og de overordnede mål med jeres online marketing.

Har I besluttet jer for, at I gerne vil hyre et online marketing bureau, vil denne strategi også være til gavn. Den vil fortælle jer hvilken gren af online marketing, der passer bedst til jeres virksomhed. I vil også have et bedre grundlag for at vurdere de forskellige tilbud, I indsamler. Til slut vil I kunne lave en konkret og realistisk forventningsafstemmelse, så der er klare spilleregler for, hvad I kan forvente af arbejdet.

Vil I gerne have et seriøst og dygtigt SEO bureau, er I velkommen til at give os et kald. Vi laver også gerne en gratis og dybdegående analyse af din hjemmesides nuværende SEO – og fremlægge en konkret plan for, hvordan vi vil kunne skabe resultater for jer.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover har han også undervist i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.