Derfor er et marketing bureau det kloge valg for vækst i 2019

Udgivet d. 14. marts 2019 af Christoffer Grandjean ・ 3 min read

Der er mange årsager til, at brugen af marketing bureauer har været populære, så længe markedsføring har eksisteret. Virksomheder der specialiserer sig i netop markedsføring gør, at outsourcing af den kreative process er en no-brainer.

Når en virksomhed vurderer hvorvidt en markedsføringsplan skal implementeres hos et bureau ved vi, at der bliver gjort mange overvejelser. Alternativt skal man ansætte en ansvarlig for projektet, men dette kan være mere komplekst end som så. Disse overvejelser og spørgsmål vil vi i det nedenstående forsøge at besvare. Vi vil herefter give vores bud på, hvorfor et marketing bureau er det rigtige valg i 2019.

Marketing bureau eller deltidsmedarbejder?  

Vi kan selvfølgelig kun tale for os selv. Men en af de centrale årsager til, at vi synes, et marketing bureau er det rigtige valg, er det gennemarbejdede framework som bliver brugt. Det framework som bliver brugt til at levere et stykke arbejde til en kunde. Frameworket er blevet forfinet og tilpasset til at kunne løse den task jeres virksomhed står med og skabe de målsatte resultater.

Alternativt forsøger mange virksomheder at ansætte én person, der skal stå for at løfte opgaven. Her kan fordelen være, at man har personen siddende in-house. Men så har man også al ansvaret for medarbejderudvikling, medarbejdertilfredshed, sikre en høj motivation samt være obs på produktivitet.

Specialiseret marketing bureau eller full-stack?

Mange virksomheder står og overvejer om de skal bruge ét bureau til alle deres marketing-tiltag. Andre overvejer at bruge forskellige specialister til at løfte opgaven. Vi har oplevet, at der i vores samfund spreder sig en implicit forventning til, at alle er de bedste til alt og kan gøre det hurtigere end dig. Denne tankegang er også blevet implementeret i mange nystartede bureauer, som gerne vil kunne tilbyde sine kunder alle led i den digitale strategi. Denne tanke er lidt ærgerlig i vores øjne, da vi hylder tankegangen om at vide, hvornår man skal afgrænse sig og fordybe sig. De afgrænsede og specialiserede bureauer er i hvert fald i vores øjne, dem der leverer det bedste stykke arbejde. Det er netop derfor, at store virksomheder bruger specialiserede folk, når de outsourcer.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 439-1024x623.jpg

Vælg marketing bureau med omhu – se forskellen

Det er selvfølgelig selvsagt, at man skal sikre sig at vælge det rigtige marketing bureau. Det betyder, at man ikke skal vælge dem med flere hundrede dårlige anmeldelser på Trustpilot. Men hvor ligger forskellen i kvalitet og hvad er den rigtige pris?

Der er mange, som vælger det billigste bureau med mange hundrede små kunder, og anser en pris på 2.500/måneden som en god ting. Det kan det også sagtens være, hvis ens ambitionsniveau passer med, hvad man betaler for. Men hvis man har høje ambitioner og forventer en stor vækst, så er en pris på 2.500/måneden ikke en god ting. Hvis man gerne vil have en succesfuld løsning med høj kvalitet i alle aspekter af løsningen, så er det vigtigt, at man forventningsafstemmer. Hermed går man ikke ind i H&M og forventer et skræddersyet jakkesæt i merinould.

Det korte svar er: Se hvordan virksomheden arbejder, og hvordan strukturen over arbejdet er. Så sikrer man, at man er 100% klar over hvilke tiltag, der bliver implementeret og hvornår. Så bliver man ikke skuffet.