Så synlige er de danske nyhedsmedier på Google (Undersøgelse)

De danske nyhedsmedier dominerer TV, radio og ofte også de sociale medier.

Men hvor synlige er de egentlig på Google?

Vi har undersøgt:

Hvor troværdige nyhedsmediernes hjemmesider er – ifølge Googles algoritme
Hvor mange besøgende nyhedsmedierne får fra Google søgninger
Hvad trafikken ville være værd, hvis den kun kom gennem annoncer
Hvor synlige nyhedsmedierne er på udvalgte nyheder og aktuelle begivenheder

Vi er derfor dykket ned i, hvorfor nogle nyhedsmedier fremfor andre ligger øverst i Googles søgeresultater.

Hvem har vi medtaget i undersøgelsen?

Vi har valgt at undersøge de største landsdækkende aviser og større nyhedsmedier.

Det betyder dog også, at vi har fravalgt at undersøge lokalpresse, flere erhvervsblade og andre medier, der hovedsageligt beskæftiger sig med kun ét emne eller kun dækker indhold under et overordnet tema.

Hvor autoritære er nyhedsmedierne ifølge Google?

Google vurderer de enkelte hjemmesiders autoritet ud fra en række forskellige kriterier. Det gælder for nyhedsmedier ligesom alle andre hjemmesider.

Autoritet skal her forstås, som at hjemmesiden producerer indhold, der bliver henvist til fra andre sider med høj autoritet - der linkes. Det kan ikke 1:1 sammenstilles med en høj troværdighed. Men det er et udtryk for, at siden og indholdet bliver anerkendt som værdifuld kilde af andre hjemmesider.

Du kan læse om Googles overordnede kriterier under deres retningslinjer for webmasters, men selve algoritmen er på mange måder en sort boks, der kun er tilgængelig for Google selv.

Forskellige SEO-analyseværktøjer som Ahrefs og Moz laver deres egne vurderinger (Domain Rating i Ahrefs og Domain Authority i Moz), som er baseret på de faktorer, som Google tidligere har udtrykt er blandt deres mange ranking faktorer.

Vi har derfor analyseret de danske nyhedsmedier ved brug af netop de analyseværktøjer. I undersøgelsen har vi benyttet Ahrefs for at finde og sammenligne mediernes Domain Rating. Der er altså tale om et begrundet estimat af nyhedsmediernes autoritet ifølge søgemaskinerne.

Vi har desuden valgt at inkludere URL Rating for nyhedsmediernes forsider. Det er, fordi forsiden videregiver værdi til de enkelte artikler gennem den interne linkstruktur.

Som artiklerne rykker længere ned, eller helt forsvinder fra forsiden, mister de også denne værdi. Det er en af årsagerne til, at nyhedsartikler så hurtigt kan stige i søgeresultaterne – men også hurtigt forsvinde igen.

Ser vi på tallene, er DR.dk det klart stærkeste domæne (Domain Rating / DR) baseret på antal og styrke af unikke domæne-links (autoritet).

Men ser vi på forsidernes URL Rating (UR) - altså hvor stærk den enkelte side er baseret på linkstyrken (autoriteten) - så er Politiken og TV2 Nyhederne overlegne. Begge har en URL Rating på forsiden, som er over 75.

Dette indikerer, at deres forsider har flere stærke links, som hermed giver de enkelte URL'er mere autoritet - og har hermed mest autoritet at videregive fra forsiden. Dette kan typisk vise endnu hurtigere resultater i Google, når der kommer en ny artikel op.

Note: Den højeste Domain Rating er ikke synonym med den mest pålidelige nyhedskilde. Det er en vigtig pointe, fordi Googles vurdering handler mest af alt om, hvorvidt siden leverer et relevant resultat for deres enkelte søgninger. Googles har forsøgt med E-A-T vejledning (Ekspertise, autoritet og troværdighed) at prioritere indhold, der er udtryk for ekspertviden og troværdighed, men det er stadig en algoritmisk vurdering.

Hvor mange besøgende får de store nyhedsmedier hver måned?

Kun de enkelte nyhedsmedier ved præcis, hvor meget trafik de får fra Google og andre søgemaskiner.

Men med et værktøj som Ahrefs, analyserer man sig frem til et estimat, der bygger på:

Søgetrafik – antallet af søgninger på de keywords, hvor nyhedsmedierne optræder.
Organisk CTR – click-through-rate eller klikraten på lignende positioner i Google.

Her ser vi, at de helt store vindere i trafik er DR.dk, Ekstra Bladet og TV2 Nyhederne, som ligger på en estimeret trafik over 4.000.000 månedligt søgende.

I den anden ende ser vi Kristeligt Dagblad og Avisen.dk, som baseret på rankings og estimater har den absolut laveste organiske trafik.

Dette er et samlet resultat af sidernes content og autoritet - men også den tekniske opbygning og brugeroplevelse.

Ekstra Bladet vinder på brand søgninger

En søgning på nyhedsmediets navn kan også være oplysende, når det kommer til sidernes overordnede popularitet og synlighed i Google.

Hvad er trafikken “værd”?

Ahrefs giver også en vurdering af, hvad nyhedsmediernes organiske trafik egentlig er værd fra måned til måned.

Den vurdering er baseret på, hvad placeringer og resultater i Google er værd, hvis man skulle opnå samme resultat med Google Ads – altså de annoncer, du ofte finder i toppen af søgeresultaterne.

Igen er Ekstra Bladet og DR.dk (Danmarks Radio) blandt de sider med den højeste Traffic Value. Hvor Ekstra Bladet har mest værdi på brand, har DR.dk den højeste totale værdi. Værdien er målt i kroner.

DR.dks højere værdi skyldes, at de ligger øverst i flere søgeresultater, som der i forvejen har høj annonceværdi – altså søgninger, hvor der i forvejen ligger mange Google Ads-annoncer.

Så synlige er de forskellige nyhedsmedier, når det kommer til de største nyheder

De mange nyhedsmedier har hver deres dækning, fokusområder og redaktionelle vinkling. Men som landsdækkende medier er der bestemte sager, der går igen på næsten alle nyhedsmedier.

Vi har derfor valgt at lave en uformel stikprøveundersøgelse af tre klassiske nyheder, der hver især har været oppe i pressen i 2020. De tre nyheder er:

Putin og valget i Rusland
AAB og årets pokalfinale
Den nye sikkerhedslov i Hong Kong

Ifølge Google Trends har de tre sager desuden også resulteret i et højt antal daglige søgninger – på henholdsvis “Putin”, “AAB” og “Hong Kong”.

Et højt antal søgninger og tilstedeværelse i Google Trends betyder i mellemtiden ikke, at de specifikke begivenheder er vigtigere end andre nyheder. Men det skaber et bedre sammenligningsgrundlag, at stort set alle medierne har skrevet om emnerne – og at alle begivenhederne har et tydeligt keyword.

Hvad er det overordnede resultat af stikprøveundersøgelsen?

DR.dk er den ubestridte sejrherre, når det kommer til at ligge i toppen af Google-søgningerne. De havde en organisk placering på alle bortset fra ét af de udvalgte keywords, og var meget repræsenteret i tophistorierne.

Berlingske kan dog bryste sig med, at de optrådte på næsten alle de udvalgte keywords tophistorier. TV2 og Jyllands-Posten havde desuden flere steder enten artikler eller temasider blandt de organiske søgeresultater.

De svageste nyhedsmedier i søgeresultaterne var BT, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Politiken. Det kan der være flere forklaringer på.

BT og Ekstra Bladet er især gearet mod sociale medier. Deres artikler bygger ofte på følelsesappeller, overraskelse og andre skriveteknikker, der er designet til at skabe engagement. I værste tilfælde er de blevet anklaget for clickbait.

Derfor er de hyppigt brugt blandt et bredt publikum, hvorfor de (som tidligere vist) har meget brand relateret trafik fra søgemaskinen.

Overraskelseselementet kan dog være skadeligt for deres organiske rækkevidde. Google vil nemlig helst fremvise artikler og nyheder, hvor man hurtigt kan afkode indholdet på siden. Uklare overskrifter og manglen på vigtige keywords i URL’en (hjemmesidens adressefelt) kan altså bidrage til disse resultater - og mangel på samme.

Hvorfor Politiken, Kristeligt Dagblad og Avisen.dk ikke rangerer højt på de udvalgte keywords kan skyldes, at de enten ikke har dækket sagerne i samme grad som eksempelvis DR.dk, TV2 eller Berlingske, at deres vinkling falder uden for Googles specifikke kriterier for relevans – eller at de har opsat betalingsmure, der forhindrer Google i at læse artiklernes indhold.

Især mediernes betalingsmure kan være til stor skade for deres placering i søgeresultaterne.

Hvis de målrettet går efter trafik fra andre kilder, kan nyhedsmediernes vurdering dog være, at det er vigtigere, at læserne betaler for indholdet – frem for at drive nye læsere til siden.

Analyse – hvorfor ligger DR.dk og Berlingske i toppen på nyheden om Putin og valget i Rusland?

Den 1. juli gik russerne til valg om, hvorvidt de skulle ændre forfatningen, så Vladimir Putin kunne have ret til præsidentposten frem til 2036.

Ifølge Google Trends resulterede denne begivenhed i 2.000+ danske søgninger på dagen. Det er en betragtelig stigning fra de estimerede 6.900 månedlige søgninger, der ellers er på keywordet ‘Putin’.

På side 1 af de danske Google resultater d. 2. juni optrådte to nyhedsmedier (DR.dk og Berlingske) blandt de almindelige søgeresultater og seks danske nyhedsmedier blev fremhævet i Tophistorier.

DR.dk og Berlingske lå henholdsvis nr. 3. og nr. 4. I tophistorierne optrådte DR.dk, Information, Jyllands-Posten, Børsen, TV2 Nyhederne og Berlingske. Ydermere havde både Børsen og Berlingske to artikler i tophistorier.

Hvorfor ligger DR.dk øverst i søgeresultaterne på denne søgning?

DR.dks historie “Putin-kritiker: Valgresultat er kæmpestor løgn” er et telegram fra Ritzau, som også er blevet samlet op af Berlingske, Børsen, Ekstra Bladet og en række nichemedier og lokalaviser.

Nedenfor ses de resultater, som det har givet.

I følge Ahrefs modtager DR.dk-artiklen i skrivende stund 29 backlinks fra 9 hjemmesider - men har tidligere haft 666 backlinks baseret på 25 hjemmesider. Mange links er kommet fra automatiserede nyhedsaggregatorer, der opsamler nyheder fra diverse medier.

Hvorfor det netop er DR.dks udgivelse af Ritzau-telegrammet kan være svært at slå fast. Men der er nogle faktorer, der kan være relevante: timing, visuelt indhold og betalingsmure – og selvfølgelig autoritet.

DR.dk er blandt de tidligste nyhedsmedier til at publicere Ritzau-telegrammet. Det sker kl. 23:23. De blev kun overgået af Børsen og Berlingske. Børsen har i mellemtiden betalingsmur på artiklen, hvilket kan være skadeligt for ens synlighed i Google.

Berlingske har været hurtigere end DR.dk og publiceret telegrammet kl. 22:41, men har hverken inkluderet et billede eller lavet en mere visuel opsætning af indholdet (content), hvilket hjælper på læsbarheden – en anden faktor, som Google prioriterer.

Alt dette kan have bidraget til, at det blev DR.dk, der lå i toppen af søgeresultaterne med den specifikke artikel.

Google har ikke lyst til at servere det samme indhold på flere sider. Det kaldes for duplikeret indhold. Af den årsag er det usandsynligt at andre sider vil kunne få en nærliggende position, medmindre de omskriver eller tilføjer nye oplysninger til telegrammet.

Den nærliggende side hos Berlingske har derfor også et lidt andet fokus end telegrammet.

Berlingskes emneside om Vladimir Putin

Topresultatet for Berlingske på søgningen “Putin” er udtryk for en anden taktik.

Der er nemlig ikke tale om en nyhedsartikel, men en emneside om Vladimir Putin, der linker videre til de nyeste artikler om den russiske præsident. Emnesiden har ingen backlinks, men har eksistereret siden i hvert fald 2015. Det er grænsen for Ahrefs’ egen dataindsamling.

I den tid har siden fluktueret markant mellem slet ikke at rangere til at ligge nr. 3 i søgeresultaterne.

Dette kan ses nedenfor.

Dette stemmer godt overens med den gængse viden, vi har om nyhedsmedier på Google. De har nemt ved at stige til tops, men svært ved at bibeholde toppositionerne, når de endelig kommer på side 1. Noget som på sigt udfordrer nyhedsmedier, da content med tiden hober sig op. Det udfordrer nemlig crawl budget.

Det har i høj grad også noget at gøre med, at nyhedskriterierne opfordrer til at skrive og lave artikler med relativ kort levetid. De har derved svært ved at skabe langtidsholdbart indhold, også kaldet evergreen content. Det som Google vurderer vil være relevant i længere tid uden opdatering.

Dette kan også være årsagen til, at Berlingskes emneside siden maj 2020 (hvor Google lancerede deres maj "core update" opdatering) er stabiliseret. Denne opdatering har især vedrørt relevans og brugernes adfærd. Google kan have vurderet, at en opsamling af de aktuelle nyheder og artikler var relevant for søgningen “Putin”. En samlet side af nyhedsartikler om emnet kan altså godt rangere, selvom det ikke har sit eget unikke indhold.

Hvad med tophistorierne?

Tophistorier i Google blev introduceret i december 2016. Den udskiftede I nyhederne, og er en karrusel i søgeresultaterne, der viser aktuelle nyheder om specifikke emner. Det er muligt for ikke-nyhedsmedier at få en plads, men i udgangspunktet vil Google kun fremhæve sider, de har kategoriseret som en autoritær nyhedsside.

Fordelen ved tophistorier er, at man som stort nyhedsmedie (meget trafik og link autoritet) næsten er garanteret en topposition i det øjeblik, artiklen udgives. Især hvis den i forvejen får meget trafik fra andre kilder, såsom sociale medier, klik fra forsiden eller fra nyhedsbreve. Ulempen er dog, at de resultater også hurtigt vil forsvinde igen, som nyheden bliver mindre aktuel.

Opsummering

Hvor meget trafik tophistorier reelt set genererer fra Google ved kun Google og de enkelte nyhedsmedier. Det pointeres dog i en 2018-undersøgelse fra ClickSeed, der påpeger, at pludselige stigninger i den organiske trafik til nyhedsartikler og indhold, der er publiceret inden for 48 timer, med høj sandsynlighed skyldes Google Tophistorier eller Google News.

Selvom de store nyhedsmedier ofte kommer hurtigst frem i søgeresultaterne, arbejder de under samme krav fra Google. Teknisk opbygning, indhold og autoritet skal være i top. Især sidstnævnte er fællesnævner for de fleste, hvorfor de hurtige resultater bl.a. viser sig.

Dog kan en udfordring fremover være de mange artikler, som vil hobe sig op og fylde i crawl budget. Her handler det om at vise Google, hvilke sider som skal indgå i søgeresultaterne. Derfor er hjemmesidens samlede struktur et fortsat vigtigt punkt at være skarp på.

Om nyhedsmedierne fortsat vil være de store autoriteter på Google bliver spændende at følge - noget som vi kun bliver klogere på med tiden og Googles mange algoritme opdateringer.