Privatlivspolitik
Privatlivspolitik

Google opdatering: Derfor er den afgørende for din virksomhed

Opdateret d. 14. september 2020 af Thomas Bogh

Google opdatering: Derfor er den afgørende for din virksomhed

I starten af maj 2020 kom Google med en af sine opdateringer, som de gør 3-4 gange om året. Opdateringen har, som mange af sine forfædre, skabt en bred turbulens i søgeresultaterne.

En turbulens der for nogle virksomheder har løftet omsætning gevaldigt – og for andre udfordret den samlede eksistens. 

Men hvad er disse opdateringer for noget, og hvordan kan vi, stor som lille virksomhed, sørge for, at vores resultater ikke bliver vendt op og ned på?

Disse spørgsmål får du svar på her + nogle konkrete bullet points på, hvordan du rejser dig efter en opdatering.

Om Googles opdateringer

Google opdaterer sin algoritme et par gange om året, så de altid sørger for at levere en søgemaskine, der følger brugerne – det er i hvert fald målet.

Da organisk trafik (SEO) står for 53% af alt hjemmesidetrafik, er virksomheder i 2020 (og endnu mere efter Covid-19) fuldkommen afhængige af Googles måde at udvikle sig på.

website traffic pie chart
https://www.brightedge.com/

Som udgangspunkt opdaterer Google sig på at levere endnu mere relevante resultater, der opfylder search intent.

Så når en opdatering folder sig ud med titlen “Core Update”, er search intent som udgangspunkt afsættet.

Herfra er der mange faktorer, som spiller ind, da Google opdaterer rankings ud fra den samlede brugeroplevelse.

Så hvis du er blevet ramt af en opdatering, så ligger problemet ofte mere end kun ét sted.

Googles maj opdatering

Googles seneste opdatering startede 4. maj og sluttede 18. maj (opdateringer tager normalt to uger globalt set).

Derfor kan vi nu også gøre os en del erfaringer på, hvad der er sket denne gang.

Typisk når opdateringen blot går under navnet “Core Update”, tager det udgangspunkt i de samlede retningslinjer om relevans. Tidligere har der nemlig også været opdateringer på kvaliteten i links som Penguin opdateringen, eller måden søgemaskinen forstår søgninger på generelt (BERT-opdateringen).

Vil I gerne have flere kunder via Google?

Your Money or Your Life i skudzonen

Den seneste opdatering har dog alligevel haft en ekstra stor indflydelse, når man ser på de cases, der har været ekstra mange af – og her referer jeg til Your Money or Your Life kategorien… Og det giver god mening, når man ser på timingen omkring Covid-19.

Your Money or Your Life kategorien omhandler virksomheder, som kan påvirke personers fremtidige lykke, helbred, finansielle stabilitet eller sikkerhed – og det omfatter mange, mange virksomheder.

ymyl

Google ønsker kun at give resultater baseret på indhold, som er autoritært og på sin vis neutralt, når det kommer til dette område. Noget som er kommet i endnu højere fokus netop nu.

For at leve op til disse retningslinjer, anbefales det at følge Google egne “Quality rater guidelines”, som vægter E-A-T content højt.

E-A-T står for expertise, authoritativeness og trust, hvilket er tre punkter, som content skal følge.

Sælger du eksempelvis et produkt inden for Your Money or Your Life, så skal du træde varsomt, når du udarbejder content, der kan påvirke personer – det er her E-A-T er vigtigt.

Her er der dem, som følger guidelines og generel best practice godt, og dem som ikke gør.

Eksempelvis er en side som News-medical.net steget med 219% i organisk trafik som følge af en god samlet performance:

I den anden ende af kurven, er Health-street.net faldet med ca. 50% i organisk trafik, hvilket af gode grunde påvirker siden meget:

Derfor er det utrolig vigtigt at følge disse guidelines, som Google kommer med.

Yderligere kan generel dårlig brugeroplevelse og aggressiv reklame påvirke resultater negativt.

Din action plan hvis du er blevet ramt (4 typer af udsving)

De 4 faktorer som generelt påvirker den organiske trafik er algoritmiske, tekniske, sæsonprægede og konkurrenceprægede udsving. For hver af dem giver vi dig definitionen, årsag og værktøjet til at forstå problemet + metoden til at løse det.

1. Algoritmisk udsving

Definition: Ændringer i søge-algoritmen påvirker de organiske resultater.

Diagnostisering af algoritmiske udsving

  • Identificer datoen for din stigning eller fald i trafik. Sker det samtidig med en Google opdatering?
algoritmisk udsving

I Google Analytics kan du tilføje en kommentar på tidslinjen, som både kan beskrive et opstået problem samt løsning af samme.

  • Hvis der ingen sammenhæng er med en Google opdatering, bør du se efter en manuel action i Google Search Console:
google search console manuel action
  • Hvis der ingen manuel action er sket, så se om ændringen er kommet samtidig med nye ændringer i Googles SERP (Search Engine Result Pages)?
google serp features

Du kan holde øje med udviklingen i SERP features her.

Sådan behandler du et algoritmisk udsving

  • Lav en tidslinje for en pludselig stigning eller fald i organiske rankings og/eller trafik.
  • Se på sammenhængen med ændringer i algoritmen. Hvis der er en korrelation, så undersøg omfanget og lav en action plan.

Googles opdateringer kommer ikke altid med en række klare punkter over opdateringens fokus, hvorfor det bedste du kan gøre er at analysere dig frem til ændringens påvirkning og styrke samtlige punkter, hvor din side halter.

2. Teknisk udsving

Definition: Ændringer på en hjemmeside, der påvirker den organiske performance.

Diagnosticering af det tekniske udsving

Lav en tidslinje over tekniske (front-end eller back-end) ændringer på hjemmesiden. Du kan i Google Analytics, Search Console eller dit CMS analysere dig frem til problemet.

Dette kan være ting som store implementeringer på siden. Det kan også være du har opdateret eller slettet en stor del af indholdet på siden.

Hvilke korrelationer kan du finde ud fra tidslinjen, når du sammenligner implementeringer med den pludselige ændring i din performance?

Sådan behandler du et teknisk udsving

Tekniske udsving kan variere meget, hvorfor det generelt er bedst at køre et site audit for at få den fulde indsigt. Her kan du bruge flere programmer, hvor et hyppigt benyttet program er Screamingfrog.

Generelt så er følgende værd at vide:

  • Broken link (404) – 404 errors kan forekomme naturligt over tid. Men ser du en stor sektion af sider, som er “broken”, så skal disse løses.
  • Identificer midlertidige 302 redirects eller lange redirect kæder.
  • Undersøg de dele af din hjemmeside, som består af lav kvalitet. Redirect eller konsolider disse sider, hvis ikke de medvirker til rankings, trafik eller konverteringer.
  • Identificer duplicate content eller opdater med en rel=canonical eller no=index, så hver en side fremstår unik. Dette er eksempelvis ofte et syn hos virksomheder med flere lokationer, som bruger lign. eller samme content på hver butiks side.
  • Sørg for du ikke blokerer crawlers fra at besøge vigtige sider på hjemmesiden via robots.txt.
  • Lav en audit på sider som har en højere crawl dybde. En crawl dybde er en beregning af hvor mange kliks væk, at en bestemt side er fra forsiden. Sider som er mere end 4 kliks væk fra forsiden, bliver typisk ikke crawlet særlig tit. Hvis disse sider er vigtige for din forretning, så skal strukturen (eller placeringen) gentænkes.

Igen, dette er blot nogle indledende observationer ud fra et SEO audit, som kan være væsentlig større. Med et site audit får du et bredere overblik.

3. Sæsonpræget udsving

Definition: Ændringer (ved sæson) i tid som påvirker den organiske performance.

Diagnosticering af de sæsonprægede udsving

Google Trends er her det bedste tool til at finde frem til søge trends ud fra dit emne (produkter og ydelser). Her kan du vælge udviklingen for de seneste fem år, for at se den generelle udvikling, eller du kan se den seneste udvikling for dette år (husk du kan vælge geografien for søgningerne).

Nedenfor ses den årlige udvikling for “havemøbler”, som viser tydelige sæsonudsving:

google trends eksempel

Sådan behandler du et sæsonpræget udsving

  • Lav en oversigt over sæsonprægede søgninger.

    Ser du store (og forudsigelige) fald i trafikken i løbet af året, så sørg for at finde områder, som dine kunder søger efter i de sløve måneder, men som stadig er relateret til din forretning – disse kan nemlig bruges til det løbende content.
  • Sørg for i forlængelse at have en generel oversigt med højtider, som du kan have i ekstra fokus, når tiden er til det. Hermed kan du i bedre tid planlægge content.
  • Sørger du for at levere attraktivt content, der har værdi for dine modtagere (og som modtagerne vil dele), sørger du også for, at du holder dig relevant for forbrugerne og søgemaskinerne året rundt, hvilket styrker den årlige performance gennem content og links.

4. Konkurrencepræget udsving

Definition: Konkurrenter der påvirker de organiske resultater.

Diagnosticering af konkurrenceprægede udsving

For at forstå konkurrencen bedre, skal man forstå større dele af de trends, som påvirker forretningen og købsadfærden hos forbrugeren.

To klassiske indikatorer bag et konkurrencepræget udsving er:

  • Googles Trends data
  • Google Analytics

Nedenfor ses et eksempel i udviklingen på “postnord” i Danmark over de seneste 5 år.

Den løbende stigning over tid kan, afhængig af branche, betyde, at der er kommet flere spillere i markedet.

postnord google trends

Som en sidste ting kan stigende trends i betalt annoncering være med til at kannibalisere den organiske trafik. Undersøg om det konkurrenceprægede udsving skyldes et stigning i betalt annoncering eller, om der generelt er kommet flere konkurrenter.

Sådan behandler du et konkurrencepræget udsving

  • Lav en konkurrenceanalyse baseret på overordnede keywords

    Ved at analysere konkurrenternes styrker og svagheder på de overordnede keywords, kan du finde frem til, hvordan de står.

    En af de største årsager til, at konkurrenterne vil udkonkurrere dig, skyldes de på bedre vis leverer fyldestgørende og brugervenligt content på deres side – altså de bedre og hurtigere lever op til search intent.
  • Udover content kvalitet og dybde, er arkitektturen bag den information du giver endnu en ranking faktor, som spiller ind ved opdateringer fra Google.
  • Lav en link analyse med et Backlink audit. Dvs. analyser de links, som dine konkurrenter får sammenlignet med dig. Links giver nemlig autoritet til hjemmesider på søgemaskiner som Google, hvorfor det er vigtigt at følge med konkurrencen her. Med andre ord – der skal flere til at anbefale dit indhold.

    Har du brug for hjælp til en oversigt over din og konkurrenternes nuværende link situation, hjælper vi med at lave en backlink analyse sammen med resten af din side (gratis).

    Du kan få din analyse her.

Opsummering

De algoritmiske, tekniske, sæsonprægede og konkurrenceprægede faktorer, er de områder, som påvirker rankings mest – især når en ny Google opdatering kommer.

Ved systematisk at gennemgå disse udfordringer, kan du hurtigere finde frem til de områder, som halter, samt hvordan de løses.

Bliv klogere på online marketing