
SEO-strategi for 2027: Synlighed i Google og AI-search
- Lokation
- København, Bonzer HQFarvergade 8, 4., 1463 København K
- Dato
- tors. den 5. november 202609.00 - 11.00
- Oplægsholdere
Thomas Bogh RasmussenCPO & Partner, Bonzer
Agenda
- 09:00-09:30Velkomst, morgenmad og kaffe
- 09:30-10:30Oplæg (inkl. Q&A): SEO-strategi for 2027: Synlighed i Google og AI-search v. Thomas Bogh (CPO & Partner, Bonzer)
- 10:30-11:00Mingling og tak for i dag
Beskrivelse
I mange marketingafdelinger er november måneden, hvor næste års plan og budget skal på plads. For SEO er opgaven blevet bredere: Kunderne søger stadig i Google, men de stiller også spørgsmålene til ChatGPT, Copilot og Gemini, og i selve søgeresultatet svarer Google AI Overviews på en del af dem. En plan for 2027 skal tage højde for alle de oplevelser uden at blive til adskilte projekter med hver sin målsætning.
En god SEO-strategi er en prioriteret plan for året. Ledelsen skal kunne se, hvad I vil bruge ressourcerne på og hvorfor, og planen skal være så konkret, at teamet ved, hvad der står øverst på listen i januar.
Årsplanen rummer typisk to slags arbejde. Noget kører løbende hele året, som opdatering af eksisterende content og tekniske rettelser. Andet er afgrænsede indsatser, der følger forretningens kalender, fx en relancering, en kampagne eller et nyt marked.
Den 5. november gennemgår Bonzers CPO & Partner, Thomas Bogh, hvordan I bygger strategien, med eksempler fra det arbejde, vi laver med vores kunder. I får et grundlag for at:
- Gøre status op på 2026. Find de sider og emner, der har givet besøg og henvendelser, og undersøg, hvor ofte jeres brand bliver nævnt i AI-svarene.
- Vælge, hvad I satser på i 2027. Vurder, hvordan kræfterne bør fordeles mellem opdatering af eksisterende content, tekniske rettelser, nye topic clusters og brand mentions, ud fra jeres forretning og de ressourcer, I har. Et konkret eksempel er Googles opdaterede retningslinjer for helpful content, der lægger vægt på indsats, originalitet, faglighed og ærlige forfatterprofiler. Det påvirker, hvordan content-budgettet bør bruges i 2027.
- Sætte mål, I kan følge op på. Skeln mellem det, I kan måle direkte, som rankings, besøg og registrerede konverteringer, og det, der kræver en faglig vurdering, som jeres synlighed i AI-svar.
- Præsentere planen for ledelsen. Gør budget, ressourcebehov og rækkefølgen af indsatserne konkret, og aftal på forhånd, hvordan I rapporterer på fremdriften.
Eventet er for marketingchefer og andre med ansvar for virksomhedens SEO, som skal lægge planen for 2027 i de kommende uger. Der er tid til spørgsmål, og over morgenkaffen kan I vende jeres prioriteringer med andre, der sidder med samme opgave.
Vi mødes hos Bonzer i København torsdag den 5. november kl. 9–11. Morgenmad og kaffe fra kl. 9, oplæg fra kl. 9.30. Det er gratis at deltage, og der er 40 pladser.