Vil du gerne i gang med at annoncere på sociale medier?

Så er du landet det rette sted!

Jeg vil i dette indlæg komme med mine bud på 7 rigtig gode tips til hvordan du laver den mest succesfulde annoncering på de sociale medier.

1. Valg af sociale medier

Hvilke kanaler skal du annoncere på? Det afhænger meget af dit produkt og din målgruppe. Både Facebook, Instagram og Linkedin passer alle til B2B annoncering. Jeg vil dog ikke anvende Linkedin til B2C annoncering.

B2B = Facebook + Instagram + Linkedin

B2C = Facebook + Instagram

2. Fokuser på den gode oplevelse

Du skal altid have din målgruppe i højsædet. Folk er ikke interesserede i “KØB NU”. De er mere interesserede i en god oplevelse, en informerende video, noget gratis indhold eller noget tredje. Pointen er at du skal skabe værdi.

3. Ha’ et konkret mål med din annoncering

Hvad vil du gerne opnå? Vil du gerne have flere kunder? Hvis det er dit umiddelbare mål, så skal du sørge for at skitsere dit flow. Hvordan går kunden fra annoncen til målet?

4. Kombinér sociale medier med SEO

Du skal altid kombinere forskellige online marketing kanaler. SEO er i min optik den vigtigste marketing kanal, og når man kombinerer den med sociale medier sker der ofte magi. Du kan nemlig sørge for at intet af din organiske SEO trafik går til spilde med remarketing på sociale medier.

5. Byg en tragt som du kan følge

Ofte er målet med annoncering på sociale medier ikke at få kunder i første omgang. Målet er ofte at bygge ens nyhedsbrev større, eller få ny trafik til hjemmesiden som man kan eksponere med ens remarketing funnel.

6. Anvend remarketing på sociale medier

Remarketing er efter min erfaring den approach med højest ROI%. Du skal derfor altid anvende remarketing hvis du bruger penge på sociale medier. Det er en no-brainer. Du kan læse mere om remarketing her

7. Splittest forskellige ting

Splittest, splittest, splittest. Det kan ikke skrives nok gange. Chancen for at du rammer rigtigt med din kommunikation, dit billede eller din CTA i første omgang er meget lille, og du skal derfor hele tiden splitteste, så du bliver klogere på hvad der virker bedst.

Held og lykke!

Du kan altid kontakte os her hvis du har nogle spørgsmål![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Læs  Sådan bruger du SoMe i din virksomhed