Facebook Annoncering – En guide for begyndere!

facebook-ads-online-markedsføring

Facebook annoncering er efterhånden blevet en af de mest anvendte platforme i forbindelse med digital markedsføring. Det er der også god grund til. I takt med en digitaliseret stigning blandt forbrugere i verden, har Facebook fået nærmest uendelige data på brugerne, som man kan bruge til annoncering.

Facebook annoncering er ligeledes blevet populært, da det konverterer meget hurtigt og effektivt. Det er altså en kortsigtet løsning, som du ved hjælp af den rigtige strategi kan øge kundegruppen og omsætningen markant. Jeg vil prøve at beskrive nogle af de basale metoder til at kunne starte annoncering på Facebook.

Kommunikation

Inden du går ind i det tekniske i Facebooks annonceadministrator, skal du have styr på din kommunikation i dine planlagte annoncer. Formålet er i første omgang, at du skal vække interessen hos din modtager/målgruppe. Dette kan du gøre igennem god kommunikation. Med andre ord: dit tekstarbejde! Der findes mange forskellige metoder til at ramme den rigtige kommunikation, men jeg vil prøve at give et par eksempler på, hvad der kan hjælpe. Stil retoriske spørgsmål der får modtageren til at reflektere over et emne. Emnet kan have direkte eller indirekte relation til dit produkt, din service eller lignende. Dét formår ofte at vække interesse hos modtageren, så man får lyst til at læse videre. Introducér herefter dit produkt eller ydelse – og gør det simpelt. Vil du sørge for at fastholde interessen, skal du ikke skrive en sides lang tekst om din virksomhed og produktet/ydelsen. Det skal gøres så kort så muligt – Er modtageren stadig interesseret, skal man nok læse videre på din hjemmeside eller Facebook side!

Der er mange forskellige muligheder at “linke videre til” i din annonce – du kan enten føre modtageren over til appstore, hvis du annoncerer på vegne af din app. Du kan få modtageren ind på din webshop. Eller du kan få modtageren til at udfylde en lead formular. Der findes mange, mange muligheder – men dette er nok nogle af de mest anvendte!

Lead formularer

Denne målretning er til dig, der ønsker at få mail signups eller henvendelser ind, hvor kunden accepterer at blive kontaktet af dig med henblik på en samtale om dit produkt/ydelse. Her skal du også være opmærksom på kommunikationen. Den skal også være meget simpel og gennemgå de væsentligste USP’er, der er ved din ydelse eller produkt.

Ydermere kan brugen af visuelle effekter (eks. emojis) også være effektivt. I en digitaliseret verden hvor mange er på en smartphone, viser det sig også, at de visuelle effekter såsom emojis fungerer godt i forbindelse med ens tekstarbejde. Her vil jeg referere til primært Facebook annoncer, hvor du kan bruge emojis i forbindelse med dit produkt eller kommunikation. Eksempelvis kan du skrive “klik nedenfor” og så tilføje en visuel pil ned ad.

Målgruppe

Det kan i starten være smart at segmentere bredt for at få varieret respons. Herfra kan du “skære ind til benet” og sortere de ubrugelige modtagere fra. Med andre ord kan du overveje at starte bredt på områder som geografi og demografi. Når du får data på dine annoncer, kan du så indskrænke. Herfra kan du finde lignende målgrupper (“look-a-like” og “retarget”) din målgruppe. Det bliver lidt avanceret, så det vil jeg ikke fokusere så meget på allerede nu. Alternativt kan du læse lidt mere om de begreber her.

Billede og video

Det er altid fornuftigt at have noget grafisk materiale i sine annoncer. Her anbefales, at du bruger tid på at finde et billede eller en video, der fortæller noget om din virksomhed, dit produkt eller din ydelse. Det grafiske er typisk det mest iøjnefaldende ved en annonce, inden man læser teksten – sørg derfor selv at have noget bemærkelsesværdigt på plads rent grafisk, inden du begynder at annoncere!

Har du flere billeder, du synes er interessante for din målgruppe, er der også værktøjer til dette. Du kan fx opsætte en karrusel af billeder, som også kan virke meget effektivt. Der er flere forskellige muligheder rent grafisk i annoncerne.

For at illustrere nogle af de ovenstående eksempler brugt i praksis, tillader jeg mig her at vise en af vores egne annoncer fra Facebook.

Eksempel på Facebook Annoncering

Annoncering – step by step

For at sætte en Facebook annonce op, skal den blandt andet indeholde de ovenstående elementer (helt lavpraktisk). Ligeledes skal du have styr på blandt andet følgende:

Du skal ind i Facebooks Business Manager og oprette en annoncekonto og herfra forbinde den med din eksisterende Facebook side.

Nu kan du så småt oprette en annonce. Det første du skal gøre er at vælge dit “formål” – Det er, som tidligere nævnt, om du vil linke videre til din webshop, lave lead formularer, promovere din app eller noget helt andet. Her er der som sagt mange muligheder, som med sikkerhed vil passe til dit produkt eller din ydelse! Og nu kan du gå igang med at udfylde de ovenstående elementer som målgruppen, kommunikationen og billede/video.

Jeg håber, at jeg kunne hjælpe dig med at give et meget banalt overblik over, hvordan man kommer igang med Facebook annoncering. Jeg er til rådighed på dp@bonzer.dk, hvis du skulle have spørgsmål – og jeg tager også meget gerne en uforpligtende snak med dig og din virksomheds muligheder for Facebook annoncering! Læs gerne mere på forsiden 🙂