Opdateret 21. september 2022 af Alberte Knudsen

Landing page: 6 tips til landing pages, der konverterer

Landing page: 6 tips til landing pages, der konverterer

En velopbygget landing page, der overbeviser dine hjemmebesøgende om at blive hængende og i sidste ende konvertere, er ikke en nem opgave. Men der er dog en række tommelfingerregler, du bør følge, hvis du står over for at skulle opbygge en eller flere landing pages. Netop dét kommer vi omkring her.

Hvad er en landing page?

Når du hører ordet ‘landing page’ eller ‘landingsside’, henviser det til en specifik og ofte kommerciel underside på en hjemmeside. Det er ikke et blogindlæg, en artikel eller produktside, men en side, der typisk er mere fokuseret på et tilbud, en konvertering eller en virksomhedsservice – fx som den her SEO-analyse side, vi har hos Bonzer.

Alle hjemmesider indeholder – eller bør indeholde – landing pages, som virksomheden linker og leder sin målgruppe ind til i alt fra Googles organiske søgeresultater og e-mail marketing kampagner til Facebook- og Google Ads.

Hvorfor er en velopbygget landing page vigtig?

Landing pages bruges som nævnt ofte med en kommerciel hensigt – om det er promovering af en kampagne, et nyt brand, et ny ydelse eller noget helt fjerde. Netop på grund af den kommercielle hensigt er det topvigtigt, at landing pagen er målrettet den kommercielle hensigt, og at den er opbygget med forståelig information og relevante calls-to-action.

Hvis ikke din landing page er brugervenlig og relevant for det, du ønsker at bruge den til, vil du og din virksomhed have svært ved at overbevise jeres hjemmesidebesøgende om at blive. De vil hurtigt forlade landing pagen, og I vil ikke være trængt igennem med jeres budskab. Og dét resulterer ikke i flere kunder og konverteringer.

Følger du de 6 tips, vi nu kommer ind på, vil du dog ikke kunne gå helt galt i byen med dine landing pages.

1. Find søgehensigten og de rigtige søgeord

Din landing page bør målrettes efter et kommercielt virksomhedsformål, men det bør også målrettes efter den søgehensigt, der ligger bag det emne, du centrerer landing pagen efter.

Søgehensigten er nemlig den hensigt, der ligger bag en Google søgning – altså dét man som Google søger ønsker at finde, når man indtaster et bestemt søgeord eller søgefrase på Google.

At finde og identificere søgehensigten som noget af det første, inden du går i krig med en ny landing page er alfa omega – i hvert fald, hvis du ønsker at tiltrække besøgende fra Googles organiske søgeresultater. Når du har identificeret søgehensigten ved du nemlig, hvordan indholdet på din landing page bør bygges, og hvilke søgeord du skal have med.

Hvordan finder jeg søgehensigten?

Men hvordan finder du søgehensigten og de rigtige søgeord til din landing page? Det gør du med en søgeordsanalyse. Vi har sammensat en gratis skabelon til en søgeordsanalyse, du frit kan downloade og bruge:

New call-to-action

2. Opbyg relevant, fokuseret tekstindhold

Tekstindholdet på din landing page er alfa omega. Det er vigtigt, at du får vinklet og opbygget din tekst, så den er relevant for og fokuseret på emnet for landing pagen. Samtidig skal den indeholder de søgeord og målrettes den søgehensigt, du har fundet frem til gennem din søgeordsanalyse.

Målrettet overskrift med fokus søgeordet i fokus

Overskriften på din landing page skal være målrettet det virksomhedskommercielle formål, du har med siden, og den skal indeholde det primære søgeord, du vil have din landing page fundet på Google med. Lad os tage et eksempel fra Bonzers SEO-analyse landing page:

Bonzer SEO analyse side

Vores SEO-analyse er en af vores vigtigste landing pages, fordi en SEO-analyse hos Bonzer udgør indledningen til et potentielt samarbejde med en ny kunde.

Som du kan se, er overskriften kort, præcis og centreret omkring vores virksomhedskommercielle formål med siden (nemlig at få en SEO analyse). Samtidig er overskriften målrettet det primære søgeord, ‘SEO-analyse’, som er det, vi ønsker, at landing pagen bliver synlig på Google på.

Fokuseret tekst

En landing page indeholder typisk ikke alenlange tekster, der forklarer alt i dybden. Landing page tekster bør være korte og fokuserede på tilbuddet, kampagnen eller det helt tredje kommercielle emne for siden. Læseren skal hurtigt kunne forstå, hvad de kan bruge tilbuddet på landing pagen til. Lad os igen bruge Bonzers SEO-analyse side som eksempel:

Midt på siden har vi tilføjet et kort tekstfelt, hvor vi med få sætninger kommer nærmere ind på indholdet af, hvad man kan forvente, når man anmoder om en SEO-analyse. Dét har vi yderligere præciseret og visualiseret med fem bokse.

Det er altså relativt nemt og ikke-kringlet at forstå, hvad man får, når man anmoder om en SEO-analyse hos Bonzer.

Præcise underoverskrifter

Derudover kan du se, at de to fremviste underoverskrifter er præcise og understøttende for emnet ‘SEO-analyse’, og at den ene indeholder det primære søgeord. Søgeordet bør, udover at indgå i din landing pages overskrift, også indgå i én eller et par af underoverskrifterne.

Pas dog med at fyr søgeordet ind alle steder, du kan – hverken Google eller dine hjemmesidebesøgende bryder sig om tekst, der er opbygget med unaturlig tekst, hvor det samme søgeord er presset ind.

3. Indtænk grafiske elementer, billeder og måske endda video

Godtskåret tekst er ikke nok, hvis du vil opbygge en velfungerende landing page. Der skal også grafiske elementer og et appellerende og brugervenligt design til. Brug fx ikoner eller udvikl infografikker eller grafer, der kan visualisere og forklare et eventuelt kompleks emne, din landing page er fokuseret omkring.

Social proof skaber troværdighed

Citater eller logoer fra kunder, I samarbejde med, er også oplagte at bruge på din landing page. Det skaber nemlig troværdighed og gør potentielle nye kunder mere trygge ved at vælge jer, fordi andre virksomheder har gjort det samme. Se eksempel på, hvordan vi har brugt kundelogoer på Bonzers SEO-analyse landing page:

Social proof i form af kundelogoer på Bonzers SEO-analyse side

Billeder for blikfangen

Billeder er geniale til at skabe opmærksomhed og fastholde dine hjemmesidebesøgende. Og det skal helst ikke være de gratis billeder, du kan finde på diverse fotoplatforme. Brug billeder, din virksomhed har taget og ejer, eller få taget nogle, der kan pifte din landing page op.

Hvad kan billeder?

  • Øge forståelsen af det, du skriver
  • Give dine hjemmesidebesøgende lyst til at blive
  • Skabe blikfang og opmærksomhed på dine vigtigste pointer
  • Med de rette alt-tekster kan de blive synlige i Googles billederesultater

Video vinder indpas – både hos Google og dine besøgende

Video er ikke et must på en landing page, men det kan hjælpe både på synligheden på Google og for bedre forståelse blandt dine hjemmesidebesøgende. Netop derfor har vi også implementeret en video på vores SEO-analyse side, hvor vi kort fortæller om det at anmode om en analyse hos Bonzer:

SEO-analyse video, Bonzer

Skal du følge best practice inden for SEO-verdenen, når det kommer til videoer, bør du:

  • Uploade videoen på din virksomheds Youtube kanal og derfra embedde den på landing pagen
  • Tilføje undertekster
  • Tilføje en titel med fokus på det, videoen forklarer og sætter fokus på – inkluder gerne det primære søgeord, din landing page også er optimeret efter

4. Call-to-action

Du får svært ved at konvertere besøgende på din landing page til kunder, hvis ikke din landing page indeholder i hvert fald én call-to-action, der er er relevant for sidens virksomhedskommercielle formål.

En call-to-action er en opfordring til handling, og det er vigtigt, at den på din lading page opfordrer til en handling med kommerciel værdi. Afhængigt af hvad din landing page omhandler, kan det være alt fra ‘få tilbud’, ‘kontakt os’ ‘køb produkter fra kampagnen’ til ‘anmod om en analyse’.

Arbejd med én, max to forskellige calls-to-action på din side, så du undgår at forvirre dine besøgende med for mange opfordringer til handling. Bonzers SEO-analyse side er fx fokuseret omkring én call-to-action, nemlig vores vigtigste kommercielle call-to-action ‘anmod om analyse’:


Der er meget at vide om, hvordan man bruger en call-to-action og gør den konverteringseffektiv, og der er mange måde at arbejde med en call-to-action. Det udbygger vi i vores indlæg om netop call-to-action, så giv det et kig, før du går i gang med call-to-action delen på din landing page.

5. Interne links til indlæg eller andre landing pages

Interne links giver et signal til Google om, at din side har en god linkstruktur, og at du hjælper dine hjemmesidebesøgende med mere information og viden ved nemt at henvise til andre relaterede sider.

Interne links dækker over:

  • Links fra din landing page til et par af dine andre vigtige sider, det giver mening at henvise til
  • Links til din landing page fra andre sider – gerne nogle med en vis mængde trafik, så du leder noget af den trafik videre ind til din nye landing page uden særlig meget trafik

Vi har skrevet lidt om interne links i det her afsnit om intern linkbuilding.

6. Brugervenlighed skal indtænkes

Din landing page skal struktureres, så de besøgende ikke flygter i det øjeblik, de besøger den. Sker det, står det skidt til med brugervenligheden på siden. Og netop brugervenligheden – også kaldet UX – er ekstremt vigtigt at indtænke, når du skal opbygge din landing page.

Elementer, der skal være styr på ift. brugervenlighed, hænger tæt sammen med de pointer, vi allerede har præsenteret omkring tekst på din landing page. Men lad os opsummere og tilføje elementer, der går ind under god brugervenlighed:

  • Tekst skal være letlæselig, relativt kort og brudt op efter cirka hver fjerde linje
  • Arbejd med lufte afsnit: god afstand mellem dine afsnit er med til at skabe overskuelighed
  • Hav styr på Core Web Vitals: Googles algoritme-opdatering indeholder tre faktorer, der er tæt beslægtede med brugervenlighed.

Skyd gang i din landing page opbygning

Har du læst hertil, har du været igennem vores seks bedre tips til at opbygge en god landing page, der kan konvertere dine hjemmesidebesøgende til faktiske kunder.

Vi håber, det kan bruges – hvis ikke, og du har brug for rådgivning til opbygning af landing pages eller andet indhold, giv os et kald på + 45 42 90 96 96. Så kan vi snakke om mulighederne for rådgivning.


Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden