blog

/

Teknisk SEO

/

0 min read

Indeksering: Dét skal du vide, og sådan fremskynder du indeksering af dine sider

Mange marketing- og især SEO-folk snakker ofte om indeksering. Men hvad betyder det egentlig, og hvad skal du vide om indeksering? Det kommer vi omkring her.

Hvad betyder indeksering?

I marketingverdenen bliver indeksering brugt som et udtryk for processen, hvor søgemaskiner som Google 'tjekker' din hjemmesides enkelte sider (URL'er). Det gør søgemaskinerne for at beslutte, hvordan de på bestemte søgeord skal fremvises på resultatsiden, den såkaldte SERP.

Hvordan foregår indeksering?

Indeksering er en løbende proces, som søgemaskinerne hele tiden udfører. Det gør det helt essentielt, at dine sider altid er søgeordsoptimeret, og at du har styr på de tre vigtige søjler af søgeordsoptimering: content, linkbuilding og teknisk SEO.

Det er netop de tre søjler, der har betydning for, hvordan søgemaskinerne indekserer dine sider. I forlængelse har hermed indflydelse på, hvordan dine resultater kommer til at fremstå på SERP'en. Lad os dykke dybere ned i det herunder.

Sådan fremmer du indekseringen af dine sider på de vigtige søgeord

Søgeordsmålrettet og velskrevet content

Har du ikke gjort dig umage med det skrevne og visuelle på dine sider, vil søgemaskinerne ofte ikke belønne dem med synlighed. Det er derfor alfa og omega, at du opbygger dine sider med velskrevet content - indhold - målrettet efter de søgeord, der er vigtige for dig og din virksomhed.

Den proces bør altid starte ud med en søgeordsanalyse. Sådan en har vi lavet en skabelon på, som du er velkommen til at downlade og arbejde ud fra:

Det er vigtigt at linke internt mellem dine sider - altså at pege fra dine enkelte sider videre til dine andre relevante og vigtige sider. Ligesom et sitemap og en god taksonomi hjælper interne links nemlig søgemaskinerne med at finde rundt på din hjemmeside og få alle dine sider indekseret.

Den tekniske sundhed på tværs af hele dit domæne har også betydning for, hvordan søgemaskinerne vurderer din hjemmeside, når de går i gang med indekseringer. Har din hjemmeside et væld af 404-sider, manglende metatags, orphan sider og andre tekniske fejl, sender det et signal til søgemaskinerne om, at dine sider ikke er værd at give synlighed.

Links fra andre eksterne og relevante sider er et vigtigt signal til søgemaskinerne om, at din hjemmeside leverer troværdigt indhold inden for sit felt. Hvis andre sider er villige til at henvise til din, er det et ægte kvalitetsstempel, og dét vægter søgemaskinerne i deres indeksering.

Tjek om dine sider er indekserede

Men hvordan ved du, om dine enkelte sider overhovedet er opdagede og indeksede af søgemaskinerne? Helt nyoprettede sider eller sider, der ikke retter sig nok efter de ovenstående tre SEO-søjler, vil nemlig typisk ikke være indekserede. Men der findes et par måder at tjekke det.

Hop ind i Google Search Console

I Google Search Console kan du tjekke, om dine enkelte sider er indekserede på Google eller ej. Alt du skal gøre er at tilgå din property øverst til venstre og indtaste den specifikke side/URL, du vil tjekke. Herefter får du dit svar.

Brug "site:domæne.dk" kommandoen

Du kan også tjekke, hvilke af dine sider, der er indekserede på specifikke søgeord ved at indtaste "site:domæne.dk søgeord" i dit søgefelt. Den kommando fungerer på både Google og Bing.

Du indsætter bare dit domæne efter ":site" efterfulgt af det søgeord, du vil undersøge indekseringen på. Herefter får du det eller de af dine side-resultater, søgemaskinen har indekseret på det specifikke søgeord.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover har han også undervist i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.