/
Strategi
/
0 min read
En god SEO analyse starter med den rette tilgang og de rigtige værktøjer. Du får derfor her en gennemgang af, hvad en SEO analyse er, samt hvordan du kommer i gang.
En SEO analyse er en data-baseret analyse af din hjemmesides organiske synlighed på en søgemaskine samt muligheder for at løfte denne.
Analysen går typisk igennem dit domænes styrker og svagheder, og hjælper dig med at tegne strategien for at nå til tops på søgemaskiner som Google og Bing.
En SEO analyse er vigtig for din virksomhed, da den giver et nødvendigt indblik i, hvordan din nuværende SEO-performance ser ud, så du herfra kan lægge en optimeret strategi. Ligeledes vil du i analysen benytte værktøjer, der baseret på data fortæller dig, hvilket indhold du skal lave for at slå konkurrenterne.
Uden denne viden, vil det nemlig være svært at vide, hvilke søgeord der er relevante, eller hvordan søgemaskinerne ser på din hjemmeside.
Derfor bør du gå igennem følgende del-analyser for at skabe det fulde overblik:
Søgeordsanalyse
Teknisk SEO analyse
Konkurrentanalyse
Indholdsanalyse
Linkanalyse
En søgeordsanalyse har til formål at undersøge, hvad din målgruppe søger efter for at finde produkter eller ydelser, som dem du sælger. Her er det relevant at kigge efter søgevolumen, klik-distribution, søgeintention og selvfølgelig relevans. I sidste ende skal søgeordene - også kaldet keywords - kunne skabe en forretning for din virksomhed.
Eksempel på søgeordsanalyse i værktøjet Ahrefs.
En god idé er at opbygge en søgeordsanalyse baseret på emner og underemner. Underemner kan oversættes til 'longtail keywords', hvilket i bund og grund er mere specifikke søgninger inden for det samme overordnede emne, du vil rangere på.
Til en søgeordsanalyse anbefales det at benytte værktøjer, som kan give dig den nødvendige data, herunder månedlig søgevolumen samt relaterede søgeord.
Google Keyword Planner (gratis)
Ubersuggest (gratis)
Answer The Public (gratis)
Alternativt kan du også bruge betalte værktøjer, som ofte har mere dybdegående data. Her anbefales bl.a. Ahrefs og Semrush. Dog har Ahrefs også et gratis keyword-værktøj, du kan starte med.
En teknisk SEO analyse indbærer en gennemgang af din hjemmesides tekniske performance, hvilket også er kendt som ‘page experience’, herunder Core Web Vitals. Her skal du undersøge dit domænes navigation, crawlability, hastighed samt om der er nogle generelle errors på siden, som skal fikses.
Derudover bør du her også tjekke for, om dit domæne er optimeret for struktureret data. Dette er nemlig vigtigt at optimere for, så Google bedre kan forstå dit indhold.
En god måde at skabe et teknisk overblik er ved at køre et teknisk site audit, der i værktøjer som Ahrefs, giver dig en Health Score fra 1-100. Her er 100 bedst og 1 er dårligst. Baseret på dette, kan du herfra lægge en plan for den tekniske optimering.
Eksempel på Health Score i Ahrefs' Site Audit funktion.
Ahrefs Site Audit (gratis og betalt version)
Google Search Console (gratis)
Screaming Frog (gratis og betalt version)
En konkurrentanalyse er en analyse, hvor du skal analysere, hvad dine konkurrenter gør. Her bør du analysere, hvilke søgeord de rangerer på, og hvordan de har bygget deres hjemmeside op fra et teknisk, indholds- og link-perspektiv. Især indholdet giver dig en indsigt i, hvad der skal til for, at du selv kan rangere på de søgeord, du har valgt at arbejde med.
Derfor er det ofte en god idé at have foretaget en søgeordsanalyse forinden, så du ved hvilke konkurrenter, du skal kigge efter. Alternativt kan du også baseret på dine i forvejen kendte konkurrenter foretage søgeordsanalysen. Det vigtigste er bare, at du ser på, hvad de gør, og bruger den data som indspark til din optimering.
En måde hvorpå du kan få overblikket er gennem en gap-analyse i Ahrefs.
Eksempel på gap-analyse i Ahrefs.
I dag er content velocity rigtig relevant, hvilket afspejler mængden af indhold produceret inden for et givent interval. Her bør du kigge på, hvor meget indhold dine konkurrenter producerer. Herfra kan du nemlig gå videre til din indholdsanalyse, og vurdere hvor ofte, du selv skal producere indhold.
Ahrefs Site Explorer (betalt version)
Semrush (gratis og betalt version)
En indholdsanalyse er en analyse, hvor du skal finde frem til, hvordan du skal bygge dit indhold - ofte kaldet ‘content’ i SEO. Dette vil være afgørende for din samlede content marketing strategi.
Da søgemaskiner i dag er multimodale, betyder det, at de kan forstå forskellige indholds-input og ligeledes levere forskellige indholds-output. Derfor skal du analysere dig frem til, hvordan du skal bygge indholdet, dels med tekst, men også med visuelle elementer som billeder og video. Derudover er lyd også i stigende grad relevant, hvis du vil dække samtlige brugerpræferencer.
Eksempler på multimodalt indhold.
Målet med din indholdsanalyse er, at du ender med en content plan for, hvad du skal producere, i hvilke formater det skal produceres, samt hvor ofte det skal produceres. Dette kan både være en optimering af eksisterende indhold samt produktion af helt nyt indhold/content.
Ahrefs Content Explorer (betalt version)
Yoast SEO (gratis og betalt version)
Linkanalysen er den sidste indledende analyse. Her skal du afdække, hvor stærkt dit domæne er ift. link-autoritet - med andre ord; hvor mange og hvor stærke domæner linker til din hjemmeside.
Nogle relevante metrics at kigge på her er Domain Rating og URL Rating, da disse i en skala fra 1-100, giver dig en idé om, hvor autoritært dit domæne er baseret på backlinks. Dette kan du herefter bruge til at sammenligne med konkurrenterne.
Eksempel på backlink profil i Ahrefs.
Dog er alle links ikke lige meget værd, og det handler ikke kun om antal. Det handler om at skabe relevante og naturlige links, hvilket skal være målet med din linkanalyse og linkstrategi. Find ud af, hvordan du kan tiltrække omtale og links fra relevante domæner i din industri gennem dit indhold.
Et link bør både være relevant, troværdigt og have en god domæne-autoritet. Det bør med andre ord følge ‘The Triangle of Link Building’.
The Triangle of Link Building.
Du kan læse mere arbejdet med links i vores guide til linkbuilding.
Ahrefs Backlink Checker (gratis version)
Google Search Console (gratis)
Når du har foretaget din analyse, er det næste skridt at få sat SEO strategien sammen. Det er vigtigt, at du har fået nok indsigt i det tekniske, indhold og links til at kunne sætte en handlingsparat strategi sammen. Derfor er det vigtigt, at du er kommet omkring alle ovenstående analyser, da du ellers kan mangle vigtig viden.
Herfra kan du starte dit arbejde med søgemaskineoptimeringen. Du kan læse mere om, hvordan du optimerer, i vores begynderguide til SEO.
Hvis du har brug for hjælp til at foretage din SEO analyse, kan vi hjælpe dig. I Bonzer foretager vi dagligt SEO analyser for flere af de mest succesfulde virksomheder i Danmark baseret på ovenstående områder.
Som specialiseret SEO bureau kan vi give dig indsigt i, hvordan din situation ser ud i dag, og hvordan du får lagt den rette strategi. Målet er her at få dig til tops på netop de områder, du og din forretning ønsker.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi, som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.