Opdateret 24. september 2021 af Fanny Fredskilde

Sådan opbygger du en god SEO rapport

Sådan opbygger du en god SEO rapport

Rapportering er et afgørende element, når du som konsulent eller specialist leverer en ydelse, hvor det er (performance) resultaterne, der definerer succesen.

Men en god rapport er meget mere end en samling af datapunkter og information. En god rapport indeholder også:

  • Uddannelse af læseren.
  • Status på projektet – hvordan går det, og hvad kan vi gøre bedre?

Men en anden mindst ligeså vigtig ting, der også skal være fokus på er selve opbygningen af rapporten.
For at opnå den intenderede forståelse af arbejdet og resultaterne, bør du lægge en del overvejelser i opbygningen af din rapport, så du sikrer, at både du og kunden læser rapporten på samme vis.

Du kan her blive klogere på, hvad din rapport bør indholde, og hvordan opbygningen fra A til Z skal se ud.

Indhold og opbygning af SEO rapport – fra start til slut

Uanset om det er PPC, SEM eller SEO din rapport omhandler (eller en god blanding), kan du tage udgangspunkt i denne grundstruktur for din rapportering.

1. Start med at opsummere med et executive summary

Der er typisk flere stakeholders, der er interesseret i at læse rapporten. Det vil som regel være den marketing-ansvarlige og en C-level direktør. Rapporten skal derfor henvende sig til begge disse potentielle læsere. Her er et executive summary en god idé, da det giver en overordnet status på projektet.

Elementer i et executive summary

  • Personlig kommentar fra lead-konsulenten, der besvarer; hvor i roadmap er vi?, hvordan går projektet jf. målsætningerne? og hvad er status på de vigtigste projekter?
  • Fremhævelse af de vigtigste nøgletal/metrics
  • Et overblik over de igangværende og kommende projekter

2. Giv et nemt performance-overblik med et dashboard

Særligt indenfor SEO er der mange vigtige metrics at holde øje med, da de er forbundet og ofte har en spil-over effekt på hinanden.

Formålet med et dashboard er at samle alle performance-resultater i et godt overskueligt overblik. Har du ikke et dashboard, men derimod ‘spreder’ resultaterne udover hele rapporten, kan det være svært for læseren at danne sig et retvisende indtryk af performance.

Tips til dit dashboard

  • Udvælg vigtige metrics og informer kunden, hvorfor netop disse metrics indgår i dashboardet
  • Opnå enighed med kunden om key performance indicators

3. Forventningsafstem med en visualisering af roadmap

Det er enormt vigtigt, at der er fuld transparens i samarbejdet, og at der aldrig er tvivl om, hvor langt henne projektet er i roadmap.

Visualiser hele roadmappet i en tidslinje og definer på forhånd de forskellige succeskriterier, der er undervejs. F.eks. er succeskriteriet under research fasen, at der laves nogle indsigtsfulde analyser, der baner vejen for den fremadrettede strategi.

4. Fremvis de konkrete opgaver

Inkluder gerne et helt afsnit med alle de gennemførte og igangværende opgaver siden sidste rapport.

Du højner transparensen og giver et solidt indblik i, hvad tiden bliver brugt på. At skabe digital performance er omstændigt og komplekst, og for en fælles forståelse er det derfor vigtigt at løfte sløret for arbejdet.

5. Brug tid på at gøre graferne brugervenlige

Læseren vil sætte pris på at afkode dataet visualiseret i grafer. Hav gerne fokus på at grafen indeholder den relevante data, og er præsenteret på en måde, der gør det ‘nemt’ at afkode.

Hack til brugervenlige grafer

  • Datawrapper er et gratis tool, der laver interaktive grafer, og kan højne brugervenligheden af den data der fremvises

Opsummering

Nu har du en grundstruktur du kan tage udgangspunkt i. Du kan tilføje alle de elementer du synes er relevante, så længe du hele tiden har brugervenlighed i baghovedet.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget uddannelse der bør være i rapporten, bør du huske på, at jo mere læseren af rapporten kender til den marketing-disciplin der er i fokus, jo bedre vil samarbejdet og resultaterne være, da man så må formode at begge parter kender til potentialet, risici, muligheder mm.