blog

/

Teknisk SEO

/

0 min read

Struktureret data: Hvad er det, og hvorfor skal du arbejde med det?

Struktureret data, schema markup og product schema. Arbejder du med SEO eller hjemmesider, er du nok snublet over ét eller flere af de begreber. Mere om struktureret data, hvordan og hvorfor du bør arbejde med det, kommer vi omkring her.

Hvad er struktureret data?

Struktureret data er ekstra teknisk information på din hjemmeside. Det er mere end sidetitel og metabeskrivelse, og det kan vise sig i f.eks. opskriftsdata, side-uddrag og stjerne-anmeldelser.

Et eksempel er dk-kogebogen.dk resultatet på Google-søgningen "frikadeller". Her ser du ekstra informationer om resultatet i form af en opskrift - dét er struktureret data:

Struktureret data er en måde at vise Google endnu flere informationer om dine hjemmesidelementer. Arbejder du rigtigt med det, vil Google fremhæve de ekstra elementer på dine URLer, når de vises på Googles søgeresultater. Og dét er ofte med til at øge din klikrate (CTR) og give din målgruppe mere lyst til at klikke ind på netop de URLer.

Vi kan som mennesker ud fra kontekst, placering, tegnsætning mm. gennemskue, at et tal på en side f.eks. udgør en produktpris. Søgemaskiner som Google har dog ikke samme forståelse. Det er her, at struktureret data bliver nyttigt. Det lader dig definere indhold, tekst og andre hjemmesideelementer over for Google.

Struktureret data bliver ofte også omtalt som schema markup eller product schema, så vi forstår godt, hvis det kan være lidt forvirrende!

Du kan tilføje struktureret data til din virksomheds side i forskellige formater. Du kan gøre det i JSON, Microdata og RDFa. Fordi Microdata efterhånden er lidt forældet, vil vi her fokusere på JSON. Det er nemlig den fremgangsmåde, vi mener er smartest, og som tillader mest fleksibilitet og skalerbarhed. Det er også den, Google foretrækker.

Snippets: et SEO-resultat af struktureret data

Struktureret data tager ofte form som såkaldte snippets: små søgemaskine-uddrag af, hvad en bestemt URL handler om. Der findes flere forskellige slags snippets, men den mest almindelige version består af tre unikke elementer:

  • URL

  • Meta titel

  • Meta beskrivelse

En featured snippet er en form for snippet, som indeholder mere tekstinformation end den almindelige snippet.

Hjemmesider opnår typisk featured snippets, hvis de indeholder information, der er særlig god til at besvare en søgehensigt. Med andre ord information, som de Google-søgende virkelig kan bruge til at få besvaret det spørgsmål, de leder efter med deres søgen.

Når en side får en featured snippet, bliver den også belønnet med en såkaldt "0 position" i Googles søgeresultaterne. Det vil sige en topplacering på Googles side ét på den søgning, som Google har vurderet, at den featured snippet kan give et knivskarpt svar på.

En featured snippet tager sig typisk ud som en simpel tekst, et relateret billede, et link og sidens sidetitel. Der er ingen større beskrivelse, da tekstuddraget er håndplukket af Google til at besvare den specifikke søgning. Et eksempel ser sådan her ud:

En featured snippet fylder altså en del rent visuelt på skærmen. Det gør, at Google-søgere er mere tilbøjelige til at klikke ind på den side, der har en featured snippet. Og netop derfor vil du gerne have så mange featured snippets til din virksomheds side som muligt.

Rich snippet: den typisk højkonverterende snippet version

Rich snippets er ofte den mest eftertragtede form for snippet. De er nemlig typisk ekstra gode til at skabe klik og konverteringer. Med rich snippets kan søgemaskinebrugere nemlig se meget mere specifik information end ved en almindelig snippet version.

En rich snippet kan indeholde meget data. Mængden af data afhængigt af, hvilken type snippet vi taler om. Der findes både rich snippets for artikler, bøger, kurser, begivenheder, fact-checks, FAQ’er, produkter, virksomheder og meget andet.

Eksempler på elementer, der kan indgå i en rich snippet, kan være stjerne-anmeldelser, priser på produkter, hvor lang tid en opskrift tager at lave og antal sider i en bog. Det kan også være et lille en knap til at gennemføre en jobansøgning gennem den side, som har udbudt stillingen.

Et eksempel på en rich snippet er her understreget med rød:

Sådan implementerer du struktureret data

Men hvordan tilføjer og implementerer du struktureret data på din virksomheds side? Vi anbefaler, at du først gennemgår sidens indhold. Kryds-referer samtidig med sider som Schema.org eller Google's search gallery for at finde ud af, hvilke typer af struktureret data, der passer til din virksomheds side.

Hvis I har en blog og et produktkatalog, vil I skulle skrive schema for dem. Hvis I kun har opskrifter på siden, vil dét være jeres hovedfokus.

Når du har skabt overblik over, hvilke typer struktureret data jeres side har behov for, bør du gå ind på schema.org og søge typerne frem. Når du sidder og kigger på indholdet fra jeres side, vil du måske lægge mærke til, at I har jeres telefonnummer listet i footeren. Hvis "telephone" også står inde på det schema, du kigger på, så har du fået bingo!

Hvad gør du, hvis du kører fast og ikke ved, om der er mere at tilføje?

Er du kørt fast? Så er det en god idé at gennemgå hele dit overblik for gyldige attributes af den schema-type, du er i gang med at skrive. Se, om der er noget, du har overset. Kør gerne listen igennem fra top til bund, og se, om de punkter også fremgår på jeres side.

Formår du at implementere struktureret data rigtigt på din virksomheds side, vil du virkelig booste sidens SEO og synlighed på Google. Og dét ved vi ender ud i flere hjemmesidebesøg og konverteringer...

Ofte brugte schema typer og gratis skabeloner

Noget indhold er mere oplagt at arbejde med struktureret data på end andet. Du vil f.eks. oftere se et produkt eller en artikel med struktureret data, end du vil se det på en bedemandshjemmeside. Med det sagt findes der dog struktureret data (schema) til alt.

Vi har derfor lavet en kort liste over de schema typer, som vi oftest ser brugt:

Article schema

Article schema er et markup, som hjælper søgemaskiner med at forstå din artikel.

Her er det især vigtigt, at du inkluderer information, som kan hjælpe med ikke kun at forklare indholdet på den specifikke side (titel, uddrag, fyldetekst, mv). Du skal også inkludere info om, hvem afsender er. Når alt kommer til alt, skal du gøre netop din side så troværdig som mulig på Google. Kan læseren stole på artiklen? Er den fra en pålidelig kilde?

Stil dig selv de spørgsmål og inkorporer det i dit arbejde med struktureret data. Her hjælper det netop at være transparent og informere om ting som forfatter, udgivelsesdato, udgivelsesland, mv.

Article schema skal indsættes på individuelle artikler/blogposts.

Her er en simpel opstilling af, hvordan det kan se ud.

Product schema

Product Schema er en ret simpel form for markup men er uhyre vigtig inden for især webshop SEO.

Ved product schema skal der altid være enten aggregateRating, Review, eller Offer i din schema markup. Men så snart én af de tre er tilføjet, bliver de sidste to valgfrie. Udover en af de påkrævede attributer anbefaler vi igen at tilføje så mange relevante detaljer ved produkt-skemaet som muligt. Det hjælper nemlig Google med at forstå, hvilke elementer på produktsiden der udgør hvilket stykke indhold.

Product schema skal indsættes på single-product sider og skal kun omhandle det primære produkt (ikke "relaterede produkter").

AggregateRating er en samlet bedømmelse (f.eks. X antal stjerner ud af fem).

Review er en mere dybdegående anmeldelse af et produkt eller en service. Her vil du ofte have en overskrift på anmeldelsen, en fyldestgørende brødtekst, en samlet bedømmelse og en forfatter.

Sidst men ikke mindst er der Offer. Her klargør du gennem schema, at din virksomhed udbyder et produkt eller en service: "det her tilbyder vi". Du gør det altså klart, at der faktisk er tale om noget, som din virksomhed sælger eller udbyder.

Herefter handler det om at sammensætte alle de informationer, du har om dit produkt, indtil det ender med at se cirka sådan ud:

Localbusiness/Organization/OnlineBusiness

Der er endnu en måde, du kan gøre din virksomheds side mere synlig og opmærksomhedsskabende for jeres målgruppe på Google. Du kan sørge for, at din virksomhed har struktureret data omkring selve virksomheden. Det indebærer at inkludere ting, som du kan tænke dig er relevant at informere din virksomheds målgruppe om. F.eks.:

  • Addresse

  • Telefonnummer/email

  • Åbningstider

  • Link til jeres hjemmeside

  • Navn på jeres virksomhed

  • Virksomheden logo

Der er hundredvis af forskellige ting, som du kan lægge ind, men ovenstående er de mest basale.

Localbusiness (eller Organization eller OnlineBusiness) skal indsættes på forsiden og behøver ikke nødvendigvis indsættes på andre sider. Det behøver det ikke, selvom det ikke skader at have den globalt. Google har meldt ud, at det dog er rigeligt blot at have den på forsiden:

As far as I know it’s just the home page… it doesn’t matter for us as much because we need to be able to find it on somewhere like the home page or the contact page.

John Mueller

FAQ schema

FAQ er også en meget hyppig brugt skema type. Den er oplagt, hvis din virksomhed har et produkt eller en service, folk ofte stiller spørgsmål til. Det kan være alt fra, om produktet kan genanvendes, til hvad jeres virksomheds forsendelsestid typisk ligger på. Uanset omstændighederne så er det altid en god idé at gennemgå spørgsmål som:

  • Hvilke ting spørger din virksomheds målgruppe om?

  • Hvilke spørgsmål er gode at give svar på på forhånd?

  • Kan bestemte spørgsmål øge vores konverteringsrate?

Når I har fundet fyldestgørende svar, bør I skrive dem op med schema markup.

FAQ-schema skal indsættes på alle sider, hvor der indgår en FAQ-blok. Det vil sige på alle sider, hvor der bliver stillet og besvaret spørgsmål om et produkt, en ydelse eller jeres virksomhed.

Det kan gøres på en ret simpel måde. Skriv et spørgsmål ind og svar derefter på spørgsmålet ved at følge strukturen, vi har opstillet i den her skabelon:

Sparring på eller hjælp til struktureret data?

Arbejdet med og implementeringen af struktureret data kan hurtigt blive ret teknisk og omfattende. Ved du efter at have læst indlægget her stadig ikke helt, hvordan du skal gribe det an? Som et SEO bureau, der ved, hvad struktureret data kan gøre af underværker for en virksomhed, hjælper vi meget gerne.

Anmod om en gratis SEO analyse af din virksomheds side, og du hører fra os inden længe:

Alexander Brandstrup

Lead Tech Specialist

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.