blog

/

Analyser

/

0 min read

De 10 største rejsebureauer på Google: Sådan har de klaret sig efter corona

Rejsebranchen er kendt for at have enorme trafiktal fra søgemaskinen og ligeledes omsætning. Det undrer måske de færreste, for som H.C. Andersen en gang sagde: "at rejse er at leve".

Men hvad gør en branche som rejsebranchen, når verden lukker ned?

Under corona-pandemien led udlandsrejser nemlig et af de største tab på brancheniveau med næsten 80% nedgang i omsætning (2020). Noget der tog på ressourcer samt gjorde, at nogle virksomheder måtte dreje nøglen om.

Men nogle virksomheder - rejsebureauer - overlevede og fik holdt sig i live gennem digital tilstedeværelse. En investering som i den grad har betydning i disse dage, hvor genåbning og efterspørgsel er tilbage.

Vi er derfor dykket ned i rejsebranchen for at se, hvem som er klar til de mange søgende, og hvad der gør sig gældende ud fra SEO KPI'er.

Velkommen til en analyse af rejsebranchens 10 største virksomheder på Google.

De 10 største rejsebureauer i ét overblik

Uden omsvøb får du her de 10 største rejsebureauer målt på organisk trafik. Hertil har vi tilføjet en række centrale metrics, man måler på i SEO.

Her ser vi, at Spies Rejser topper listen baseret på månedlig estimeret organisk trafik, hvilket er 444.408 månedligt besøgende fra Google. I Bunden af top 10 ligger Albatros Travel med 61.898 månedligt trafik fra organiske placeringer.

Escapeaway er kommet med op i top 10, hvilket har været baseret på en løbende fremgang, de har haft.

I løbet af denne analyse vil vi yderligere udskille to grupper inden for denne top 10: De rejsebureauer der har fokus på charterferie og i høj grad sælger ferier der inkluderer flyrejser til udlandet; og ikke-charter-bureauer, der fokuserer på kør-selv-ferier samt udlejning af f.eks. sommerhuse i Danmark.

Fordelt på de to grupper ser gennemsnittet sådan her ud:

Her er der et par vigtige ting at bide mærke i:

  • For metrics som antal keywords (søgeord), referring domains (domæner der linker) og branded trafik er de to kategorier ret lig hinanden.

  • Men alligevel får charter-bureauerne mere ud af samme mængde keywords og lavere domain rating - nemlig en stor mængde organisk trafik.

  • Trafikværdien (værdien i ads) er også i samme ombæring en del højere end for ikke-charter.

  • Interessant så har ikke-charter en højere domain rating på færre referring domains: de får altså færre, men stærkere links.

  • Naturligvis er det også det nystartede Escapeaway, der trækker lidt ned i gennemsnittet for charter-selskaberne.

Udviklingen før, under og efter corona

Vi starter med at vise en graf for samtlige undersøgte bureauer, og hvordan deres månedlige trafik har fordelt sig før og efter corona. Da disse selskaber i mange tilfælde har beholdt deres placeringer, må det antages, at faldet i trafik er et fald i efterspørgsel på ydelserne. Grafen kan være lidt svær at læse, men vi går mere i dybden med flere af selskaberne om lidt.

  • Spies og Apollo - som nogle af de største - holder den placering igennem de turbulente år.

  • Vi ser en stor nedgang umiddelbart efter første lockdown, men denne nedgang falder sammen med en normal mager periode for branchen.

  • Dog kan vi særligt se det faldende trafiktal, hvis vi sammenligner perioderne med hinanden. Dette gøres i dybden senere, men bemærk her særligt hvordan de tre juli-punkter i perioden er meget forskellige. En massiv højsæson i 2019 som næsten halveres i 2020 - og stadig i 2021 ikke er kommet helt på niveau igen.

  • Vi ser også et nyt bureau, nemlig Escapeaway, som gør sin entre i løbet af 2021. Først her mod primo 2022 er de en del af top 10.

Ikke-charter

Vi har netop nu set det store tab for perioden, hvis vi kigger på alle bureauerne over en kam. Men hvis vi i stedet dykker ned i tallene, og ser hvordan udviklingen fordeler sig mellem charter og ikke-charter, så kommer der noget stort til udtryk: De bureauer der beskæftigede sig med udleje af sommerhuse og kør-selv-ferier, har haft kronede dage, mens resten blødte.

  • Kronede dage her ses især for sommerhus-bureauerne og FDM Travels kør-selv liv.

  • Særligt Novasol havde en opblomstring første år, hvor de tog en enorm stor mængde trafik lige umiddelbart efter nedlukningen.

  • For alle ikke-charter-selskaberne ser vi en årlig vækst for de samme perioder. Det kunne godt tyde på, at nedlukningen har givet danskerne en fortsat større appetit på ferier inden for landets grænser.

  • Særligt FDM Travel har arbejdet sig op ad igennem perioden, og står nu stærkere end nogensinde før.

Ikke-charter selskaberne oplevede en vækst år for år

Det er ikke nogen hemmelighed, at rejsebranchen har nogle sæsoner, hvor de klarer sig bedst. Kigger man på de data, vi har fremlagt her, er det relativt nemt at identificere: Der er en sommersæson der hedder juni-juli, og en vinter/forårssæson der hedder januar-marts. Her har vi sammenlignet disse periode for periode i datasættet.

  • I gennemsnit har disse oplevet en vækst år for år i de to højsæsoner, der er blevet identificeret.

  • Det vil altså sige, de i gennemsnit står stærkere både under og efter corona, end de gjorde før

  • Faktisk ser vi, at de netop tilraner sig en god mængde trafik lige umiddelbart efter nedlukningen, hvor der ses et stort fald blandt charter-selskaberne

Charter-selskaberne

Her får vi den omvendte kurve af ikke-charterne. Stor nedgang igennem 2020 og 2021, hvor at selv topbølgen i juli er en del under samme punkt for særligt Spies og Apollo.

  • Yderligere har Bravotours mistet tæt på 50-60% af sin organiske trafik.

  • Her i januar ligner det dog, at mange er på samme niveau som januar 2020.

  • Escapeaway har faktisk overhalet Albatros her i løbet af 2022.

Den modsatte ændring gør sig gældende her. Vi ser et massivt fald i trafik fra sommersæsonen 2019 til 2020 (start af corona). Denne har cirka samme niveau igen i 2021.

Vi ser yderligere den samme udvikling for charterselskaberne i jan-mar sæsonen, hvor udviklingen i 2022 er på cirka samme niveau som inden corona. Dette bliver interessant at følge, som vi nærmer os højsæsonen igen i 2022.

Bravo har tabt terræn, mens FDM Travel kører derudaf

Ved følgende grafik kan man se, hvordan top 10 har fordelt sig igennem tidsperioden. Altså er de blå cirkler den placering de havde i 2019, og de grå er hvor de sluttede. Som eksempel har Spies været nummer 1 i hele perioden, mens TUI er gået fra en 4. til en 3. plads.

Bemærk at Escapeaway er med, selvom de først har ramt en 10. plads her i primo 2022.

  • Bravotours er gået fra en 3. plads til en 8. plads med en godt og vel halvering af sin samlede trafik. Dette er det største negative spring.

  • Escapeaway er gået fra slet ikke at være med til at være på en 10. plads

  • Samtidig er FDM Travel gået en organisk solid og bæredygtig rute, hvor de har øget trafikken og placeringen år for år.

  • De største positive spring ser vi hos ikke-charter selskaberne Feline og FDM.

To cases - en drømmetur og en mareridtsrejse

For at dykke længere ned i tallene har vi taget et kig på netop to cases, der skiller sig ud fra tallene ovenfor:

  1. Bravo Tours, der tager et stort hop ned af rangstigen

  2. FDM Travel, der år for år har bygget sig opad i Googles øjne

Bravo Tours

Bravo Tours er den af de udvalgte, der har oplevet de største udfordringer på organisk trafik. Her ser vi et fald fra sommeren 2019 til sommeren 2021 på næsten cirka 200.000 månedlige besøgende.

Samtidig er faldet løbende, selv når de andre bureauer stiger. Dette afspejler både det løbende fald i efterspørgsel, men altså også at Bravo Tours samtidig har smidt organisk trafik af sig.

Bravo Tours keywords

Hvis vi så kigger på de keywords, som Bravo Tours har mistet trafik på, kan vi se, at nogle af de større keywords er følgende:

  • Det største direkte fald er et stort fald i branded søgevolumen, hvor det ligner at Bravo Tours har tabt lidt medvind i befolkningens sind.

  • Samtidig er store tab i rankings på keywords relateret til afbudsrejser den næststørste synder. Her illustreres det med, at man skal op i top 5, før man rigtig får meget trafik på mange keywords - særligt med ads-tunge keywords som disse.

  • De har endvidere tabt store placeringer på destinations-relaterede keywords som 'Zanzibar' og 'Tyrkiet'.

Når vi undersøger tabet af keywords, kan vi se, at det måske er relateret til en manglende udvikling på landingssiderne. Undersøger vi deres landingsside for Zanzibar over for konkurrenterne, ser vi, at konkurrenterne har et langt større fokus på at guide og give god information inden rejsen, hvor Bravo Tours bare har en lang beskrivelse, der ikke tilbyder en lige så god brugeroplevelse som f.eks. Spies gør.

FDM Travel

Omvendt er en af de store vindere for perioden FDM-Travel, der bæredygtigt og organisk har øget sin trafik løbende igennem perioden. Faktisk så virker de næsten immune over for de altomvæltende markedskræfter, der har påvirket industrien i den udvalgte periode.

FDM Travels keywords

Kigger vi på FDM keywords, spotter vi et par tendenser. Først og fremmest har de oplevet en enorm udvikling i mængden af brandsøgninger siden juni 2019, hvor de i gennemsnit får 14.000 flere månedlige søgninger på navnet 'FDM Travel'.

Samtidig ser vi en flot udvikling i positioner på keywords relateret til at leje en autocamper. Her er det jo nok særligt udviklingen i efterspørgslen på ikke-fly-relaterede rejser, der driver dem fremad. Men man må også hæve hatten for FDM Travels flotte arbejde med at publicere, optimere og rangere informativt indhold (læg mærke til mængden af “rejsetip” i URL’erne). Indhold der får dem til at indtage en række keywords om destinationer. Her ser vi SEO som en top-funnel strategi, der virkelig giver pote.

Det er også her værd at fremhæve en godt organiseret side som deres storbyferie-univers, der linker videre til meget inspiration.

CWV og CMS

Inden for SEO er der nogle metrics, der handler om brugervenlighed. Det er de såkaldte Core Web Vitals, der afspejler hvor brugervenlig en hjemmeside er.

Her er det et særligt fokus på hurtige sider, der har stabile layouts, og som er hurtige til at kunne interageres med. Her ser vi generelt flotte tal for det lille udvalg af virksomheder, hvor det dog særligt er Pagespeed, der skal forbedres.

Branded trafik & traffic value

Et andet væsentligt element er brandkendskab. Her kan vi måle på søgevolumen for de største brandede keywords for hvert selskab. På den måde kan vi rangere dem indbyrdes ift. hvilket rejsebureau, danskerne kender bedst og leder mest efter.

Her ligger Novasol helt i toppen med flest månedlige brandsøgninger.

Ligeledes kan vi også tage et kig på, hvordan trafikværdien fordeler sig i top 10. Trafikværdien er et estimeret udtryk for, hvor meget det ville koste virksomheden at få samme mængde trafik igennem betalt annoncering på Google.

Her finder vi Spies i toppen, hvilket spiller godt overens med, at de også får mest trafik samlet.

Keywords i perioden

For at understrege at det ikke nødvendigvis er noget bureauerne har kunne gøre så meget ved, har vi kigget på efterspørgslen på en række af de mest populære keywords. Keywords som gør sig gældende for henholdsvis charter-bureauerne og ikke-charter. Her ser vi, at efterspørgslen og søgevolumen i høj grad afspejler de trafik-tendenser, der er blevet identificeret. Tallene er baseret på Google Trends.

Overordnet er der ikke så meget overraskende her. Vi ser en manglende/lav søgevolumen på keywords fra start 2020 indtil sommersæsonen 2021. Den samme mangel på efterspørgsel ser vi ikke i de keywords, som ikke-charter ranker på.

Metode

  • 423 rejsebureauer er blevet analyseret med Ahrefs.

  • Trafiktal er estimeret organisk trafik løbende ud fra positioner + volume. (Altså, faldende efterspørgsel er taget med for alle organisationer).

  • Opdelingen på charter/ikke-charter er bedømt manuelt af forfatterne. Her er der blevet lagt vægt på, om hovedparten af hjemmesiden går efter charterrejser - ofte udenlandsrejser - eller sådan noget som sommerhusudlejning, kør-selv-ferier osv.

  • CWV hentet via Pagespeed API.

  • CMS hentet via WhatCMS.org.

  • Historisk volumedata på keywords er taget fra Google Trends.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover har han også undervist i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.