blog

/

Content

/

0 min read

Egenkapital

Egenkapital er en meget nødvendig komponent af en virksomheds årsopgørelse - derfor har vi lavet en guide, hvor du her kan se hvad en egenkapital er, hvorfor den er vigtig, samt hvad der indgår i en egenkapitalopgørelse.

Hvad er egenkapital?

Egenkapital er kort sagt værdier virksomheden har, hvilket vil sige de aktiver virksomheden har, med gæld og hensættelser fratrukket. Det er uhyre vigtigt for virksomheder at have et realistisk syn på sit årsregnskab, da det skal vise et retvisende billede af virksomhedens økonomi på et givent tidspunkt. Derfor skal der laves en egenkapitalopgørelse som en del af årsregnskabet, som giver en indsigt i virksomhedens velvære eller mangel på samme. Hvis din virksomhed mangler et godt regnskabsprogram, så foreslår vi Dinero.

Hvad er negativ egenkapital?

Negativ egenkapital er når passiverne (gæld og forpligtelser) overstiger aktiverne. Det vil altså sige at virksomheden drives af midler, den ikke selv har opbygget eller skaffet. Som udgangspunkt er negativ egenkapital noget, de fleste virksomheder bør undgå.

Egenkapitalopgørelsen - dette skal med

Det er vigtigt at have de korrekte komponenter med, når man udarbejder sin egenkapitalopgørelse - her er der en liste over de vigtigste bestanddele som skal indgå i opgørelsen:  

  • Den indskudte kapital i virksomheden - dvs. aktiekapital hvis man er et aktieselskab eller anpartskapital hvis man er et anpartsselskab. Der skydes 500.000 kr i førstnævnte og 50.000 kr i sidstnævnte, ved oprettelse af selskabet.

  • Opskrivning - altså en forventet værditilførsel på et givent aktiv. Opskrivning er en måde at komme på forkant med markedsmekanismers/konjukturændringers påvirkning af ens aktiver.

  • Årsresultatet - da egenkapitalen er et udtryk for selskabets værdi, overføres årets over- eller underskud til virksomhedens egenkapital.

  • Udlodning af udbytte - hvis en virksomhed har overskud i sin årsopgørelse, kan aktionærer eller ejere få udloddet udbytte som kan udbetales eller geninvesteres. Dette er dog kun fra overskuddet - altså ikke indskudskapital.

Krav til størrelse på egenkapital

Det er vigtigt at man har en realistisk forståelse for sin egenkapital. Her menes, at hvis man har et anpartsselskab og har mulighed for lige akkurat at overgå til et aktieselskab, så skal man vurdere om det er en holdbar løsning. Hvis beholdningen kommer under 50% af sin indskudskapital, så begynder det at brænde på, og her skal man akut lave ændringer eller have en meget solid plan for hvordan man kommer op over de 100% igen. Ledelsen skal desuden konkretisere, i årsrapporten, hvordan man planlægger at komme ud af problemet.  
[inpost_ebook]

Gearing og egenkapital

Gearing er et nøgletal der fortæller om den procentuelle del af egenkapitalen der er gæld. Det vil sige, at hvis der er en gearing på 50%, vil virksomhedens gæld udgøre 50% af virksomhedens egenkapital. Det udregnes ved division af virksomhedens fremmedkapital med dens egenkapital. Udover gearing er dækningsbidraget et meget vigtigt tal for virksomhedens velvære - læs mere her.

Ulrich Svarrer

CEO & Founder

Ulrich stiftede Bonzer i 2017, og sidder i dag som Founder & CEO i vores group bestående af Danmark, Sverige og Norge. Ulrich har en bred erfaring inden for marketing, og har hjulpet flere større virksomheder med deres marketing og go-to-market strategi. Til dagligt driver han bureauet sammen med den øvrige ledelse, og arbejder også direkte med nogle af vores kunder.

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.