blog

/

Strategi

/

0 min read

OpenAI introducerer sin nye browser: ChatGPT Atlas

OpenAI har lanceret en webbrowser: ChatGPT Atlas. Men at beskrive den som en "browser" er måske en underdrivelse. Det er ikke en ny version af Chrome med en AI-knap. Det er et forsøg på fundamentalt at ændre din relation til internettet og search.

chatgpt atlas cover-billede

Hidtil har browsere været relativt passive værktøjer. Vi åbner vinduer og faner for at søge, læse og klikke. Atlas er bygget til at være en agent. En assistent, du delegerer opgaver til.

Hvad er ChatGPT Atlas?

ChatGPT Atlas er en browser med ChatGPT dybt integreret, skabt af OpenAI. Den ser, hvad du ser, og kan handle på dine kommandoer for at fuldføre opgaver, ikke kun finde information.

Den store forskel i browseren: søge vs. udføre

Hvad er den egentlige forskel mellem den mere klassiske søgemaskine og Atlas?

Man kan sige, at vi stopper med at være operatører og i stedet bliver chefer for vores agenter.

Den gamle proces: Du skal booke en rejse. Du åbner 15 faner. Du søger fly, sammenligner tider, søger hoteller, kigger på kort, læser anmeldelser, går til bookingsider og udfylder formularer. Du gør arbejdet.

Den nye proces (Atlas): Du skriver en kommando. "Book den billigste direkte flyrejse t/r til Berlin næste fredag-søndag. Find et 4-stjernet hotel i Mitte under 2000 kr/nat. Prioriter gode anmeldelser."

Agenten gør arbejdet. Du godkender resultatet.

bonzer søgning på chatgpt atlas

Det kan også være, du stadig ønsker at benytte den klassiske søgefunktion. Det kunne være ved at lave en non-branded søgning efter en ydelse som digital PR via søgemaskinen. Det ville i så fald se sådan her ud.

ChatGPT Atlas søgning på digital PR

ChatGPT Atlas søgning på digital PR

Hvordan Atlas fungerer i praksis

Atlas er bygget på Chromium, så den ligner Google Chrome. Meget af udseendet er genkendeligt fra den almindelige ChatGPT. Forskellen ligger i, hvordan du bruger den, og hvordan den arbejder sammen med dig.

1. Agent-tilstand (Premium)

Du giver AI'en et mål eller en opgave, og den navigerer på nettet for dig. Den kan lave research, udfylde formularer, sammenligne produkter og fuldføre køb på forskellige hjemmesider.

Browseren stopper altså med kun at være en portal for dig - den derimod både søger og udfører opgaver, så den er som en agent for dig.

2. Kontekstuelt sidepanel "Spørg ChatGPT"

En ChatGPT-panel er konstant til stede, mens du browser. Den ser præcis, hvad du ser på skærmen. Du behøver ikke at kopiere og indsætte.

Du kan markere en tekst og for eksempel bede den om at:

  • "Opsummere dette."

  • "Forklare dette afsnit, som om jeg var fem år gammel."

  • "Sammenligne specifikationerne på dette produkt med det, jeg kiggede på for fem minutter siden."

3. Integreret hukommelse (hvis du vil)

Atlas er designet til at huske dig. Den lærer dine præferencer, dine projekter og din kontekst. Den ved, hvilken lufthavn du foretrækker at flyve fra, hvilke emner du arbejder med, og hvilken stil af tøj du kan lide. Du slipper for at starte forfra ved hver ny interaktion - ligesom vi kender fra Googles AI Mode.

eksempel på chatgpt atlas sidebar sogning

Du har adgang til "Spørg ChatGPT" fra hver side, du er på

Tag del i vores tjekliste over alt, du bør have styr på for at være synlig i AI Mode (og AI-oversigter, Gemini, ChatGPT med flere) nedenfor:

Download AI-Search tjekliste: 10 ting der afgør om I bliver anbefalet af AI

Hvad du bør gøre nu

Atlas bliver rullet ud nu, med start på macOS. Windows- og mobile versioner følger.

Du bør downloade og teste det. Ikke fordi det er flashy, men fordi det er vigtigt at forstå skiftet fra OpenAI.

Software bliver smartere, mere autonom og fungerer som en agent. Vi går fra at bruge værktøjer til at instruere dem.

Er du klar til den nye virkelighed?

Det er en ny æra for digital synlighed. Hos Bonzer hjælper vi virksomheder med at navigere i skiftet – fra klassisk SEO til at vinde i nye AI-interfaces som Google AI Mode, ChatGPT, Gemini og nu også Atlas.

I de sidste 8 år har vi lavet mere end 3.000 gratis håndlavede SEO-analyser for nordiske virksomheder, og for første gang i lang tid laver vi en grundlæggende opdatering af rammerne for analysen; den vil nu også inkludere AI-search som et fast element.

Få en gratis AI-SEO analyse

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi, som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.