/
Strategi
/
0 min read
Google afholdte natten til 15. maj sit årlige I/O event, hvor årets store satsninger fremlægges. I år var ingen undtagelse, hvor generativ AI - bedre kendt som SGE - nu går fra test-fase til integrering i Google Search. Vi giver dig her et overblik.
Natten til 11. maj 2023 teasede Google for the “Search Generative Experience” og deres øget fokus på AI, som ville blive testet i Labs med begrænset adgang. Nu et år efter, bliver dette - som spået - rullet ud til den brede befolkning. Først i USA og herefter andre lande.
Derudover har Google annonceret en udvidelse til Search Generative Experience, som vil reformere måden mennesker opdager forskellige former for information på.
Det kommer til at medføre store ændringer for virksomheders organiske synlighed, hvor dem der lykkedes højst sandsynligt vil drive mere organisk trafik, og dem der ikke gør, vil drive markant mindre.
De kommende opdateringer inkluderer bl.a. justerbare resultater, step-by-step planlægning, AI-organiserede søgeresultater for ideer og information samt endnu mere endnu.
I oversigten her giver vi dig en uddybelse samt råd til, hvordan du kommer i gang med at optimere for den nye fremtid for search.
Den måske største og mest forventede nyhed er, at Google udruller SGE bredt i USA og snart til mange flere lande, hvilket også forventes i Skandinavien.
Hermed bringer Google AI-overblikket fra Search Labs til Googles søgeresultater. Dette betyder, at hundrede millioner mennesker får adgang denne uge og over en milliard inden årets udgang.
Fra Google I/O 2024
Google har i sin test-fase oplevet succes, der også har vist sig økonomisk med AI, hvilket derfor har givet dem grobund for at brede dette ud nu et år efter.
Googles brugere vil snart kunne justere sprog og detaljeniveauet i AI overblikket, så det passer behov og forståelse af et emne.
Fra Google I/O 2024
Gemini language modellen er den centrale brik i Googles AI udvikling og på mange måder grunden til, at Google er blevet ekstra stærk det seneste år.
Dette skyldes, at Gemini arbejder ud fra mulitmodal teknologi og hermed bedre kan forstå og udvikle søgeresultater.
De generative AI-resultater giver med Gemini derfor hurtige svar og sætter information sammen i forskellige formater.
Med SGE's multi-step evner, kan man som bruger nu stille komplekse spørgsmål og få detaljerede svar.
Dette kan eksempelvis være, at man spørger "find the best yoga or pilates studios in Boston and show details on their intro offers and walking time from Beacon Hill" - og herfra få et dybdegående svar.
Fra Google I/O 2024
Som tilføjelse vil Google også kunne give råd til alt fra madlavning til planlægning af ferier.
Fra Google I/O 2024
Google introducerer AI-organiserede resultater, der vil kategorisere dem under unikke og AI-genererede overskrifter med forskellige perspektiver og content typer. En feature der først vil være tilgængelig for mad og opskrifter, og som herefter forventes rulles ud til film, musik, bøger, hoteller, shopping med mere.
SGE vil yderligere gøre det muligt for brugere at stille spørgsmål ved brug af videoindhold. En feature der potentielt set kan spare mennesker masser af tid med at skrive, da spørgsmålet kan filmes.
Fra Googles side er SGE den oplagte vej at gå for at forbedre søgeresultater, og brugerne får derfor nu adgang til et nyt perspektiv i search.
Men ligeledes kan dette påvirke mange virksomheders trafik og omsætning, da AI-genererede svar ændrer landskabet, hvor de klassiske “blue links” og generelle Click-Through-Rates ændres for good.
I Bonzer har vi sammen med SGE-værktøjet Authoritas udført en række analyser og tests, som viser, at SGE vil indgå i langt størstedelen af søgeresultater, hvor kun få af dem, som er at finde i top 10 i dag vil indgå i AI-genererede resultater.
Undersøgelser viser faktisk, at kun 47% af side 1 resultaterne i dag vil indgå som kilder, når et AI-svar genereres.
Det man skal forstå her er, at SGE opererer på en anden måde end traditionel Google search.
Dette skyldes, at når man aktiverer et generativt svar, så aktiverer man typisk også en mere informativ og perspektiverende intention, som derfor kræver lidt andre resultater.
Her ses et eksempel fra nogle af vores tests, som vi tidligere har gennemgået i vores recaps.
Ovenstående viser, at flere perspektiverende og informative sider kommer frem.
Forstår man at arbejde med dette i sin SEO strategi, kommer man også til at være med i de resultater, hvorfor det er vigtigt at komme igang nu - hvis ikke man allerede er igang. Her er E-E-A-T en afgørende vej frem.
Her ses eksempelvis en søgning, der går fra ‘klassisk’ til ‘generativ’ på “advanced link building”, hvor vi (Bonzer) i det generative svar faktisk får mere synlighed, da vi netop matcher det informative gennem E-E-A-T.
Med SGE der nu rulles ud, bliver SEO landskabet for alvor komplekst for mange virksomheder.
Dels bliver det sværere at operere i og kræver mere, dels bliver det mere afgørende end nogensinde, da brugere vil benytte søgemaskinen endnu mere i sin søgning efter det bedste.
Jeg tror endda personligt, at det organiske bliver en endnu større mulighed for økonomisk gevinst, da betalt annoncering i disse dage blot bliver dyrere med tunge spillere som Temu.
Derfor er følgende råd essentielle at tage med, hvis I vil være en del af fremtiden, hvor brugere søger efter resultater, der lever op til deres behov.
Jeg har altid sagt det, og vil altid gøre - følg Googles retningslinjer. Dette inkluderer E-E-A-T, som på dansk står for erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed. Disse fire begreber er hvad der skal udgøre din SEO strategi, og det som skal stå bag alt indhold, der laves.
Hav dine brugere i fokus og lav indhold, der giver dem værdi og ikke blot søgemaskinen. Giv dem information (og fra flere kilder) så de kan træffe de rigtige valg - ikke kun tale om, hvorfor dit produkt er bedst.
Da AI-generede resultater besvarer spørgsmål direkte kan det være en god idé at opstille indholdet mere som spørgsmål-og-svar formater (lidt som FAQ’er), der gør det nemmere for Google at udtrække.
Med Googles AI search, vil søgemaskinen fremover håndtere og levere indhold, der passer ind i hvert et step af en brugerrejse. Derfor skal du som virksomhed sætte dig ind i den brugerrejse på baggrund af analyse, som dækker behovet fra første til sidste søgning - fra det informative til transaktionelle. Dette skal ligeledes kunne gøres i multimodale formater - så alt fra tekst til det visuelle.
Formår I det, vilI også have en chance i SGE og kunne lægge stor distance til konkurrenterne.
Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Google elsker UGC-indhold som fra Wikipedia, Quora og Reddit (sidstnævnte har de endda indgået samarbejde med). Dette skyldes perspektiverende indhold og på domæner, som mange bruger i dag.
Derfor vil mange virksomheder gøre sig klogt i at blive featured her, samt bygge egne universer, der inkluderer sin egens industris fælleskab og perspektiver.
Ligesom det er med traditionel search, er det vigtigt, at Google kan crawle indholdet på jeres domæne. Sørg derfor for, at Googles crawlere kan finde jeres indhold hurtigt, ved at I har optimeret det ud fra page experience.
Som en del af jeres søgeordsanalyse, bør I fremover holde øje med content gaps og muligheder, som adskiller traditionelle resultater og AI-genererede svar. Kend volumen, kliks og vigtigst af alt search intent, så du stiller jeres strategi bedst muligt for at være med helt i toppen.
Det sidste og måske vigtigste råd for at kunne være en del af SGE er, at I leverer nyt og unikt indhold. Lad være med at fokuser på at skrive noget, som allerede er tilgængeligt på nettet - for det vil AI altid kunne trække på.
Fokuser i stedet på at levere unik information, som I som virksomhed sidder med og i formater, som andre ikke har leveret på samme måde. Dette vil nemlig bringe ny information frem, som Google ikke nødvendigvis kender og kan levere i det generative svar.
Derfor tror jeg også på, at trods fede værktøjer som ChatGPT, at verdens virksomheder i endnu højere grad får brug for unik data og menneskelige evner til at levere det, verden endnu ikke har set. For det vil især kunne vinde over alle de andre.
Selvom Googles I/O beskriver SGE som en nyhed, er den alligevel ret forventet. Google har testet det i et år nu og fået gode resultater.
Nu er det så tiden til at møde den nye virkelighed - først i USA og snart i mange andre lande.
Dem som kommer til at vinde er i bund og grund dem, som har fulgt med det seneste år på Googles opdateringer og optimeret for det. Det er jo derfor Google har opdateret sin dokumentation; for at gøre os alle klar.
Dem som ikke har fulgt så meget med har et større stykke arbejde foran sig (det har alle uanset).
Dem som formår at forstå og levere indhold til den forstærkede måde at søge på vil vinde en større del af kagen, og dem som ikke gør, ja, de vil tabe en mere.
Det er i hvert fald sikkert, at vi i den kommende tid vil se en større forskel i søgeresultater end hidtil, hvilket både bringer trusler og muligheder med sig.
Men som vi i Bonzer altid lever efter; hvor der for nogen er en trussel, er der for andre en endnu større mulighed.
Ønsker du derfor at blive klogere på, hvad dette kommer til at betyde for dig og din branche, samt hvordan I kommer foran konkurrenterne, kan du anmode om en SEO analyse her hos Bonzer.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.