AI i Norden: Hvor langt er Danmark, Norge og Sverige, og hvad betyder det for nordiske virksomheder?

AI er ikke længere noget, “man lige prøver af”. På få år er værktøjer som ChatGPT, Gemini, Perplexity, Copilot m.fl. blevet en fast del af hverdagen for millioner af mennesker i Norden.

Det betyder, at den klassiske brugerrejse er under total forvandling. Millioner af brugere i Norden har allerede flyttet en del af deres informationssøgning fra den traditionelle søgemaskine over i en dialog med AI.

Det skaber en helt ny virkelighed for brands, der lever af digital synlighed. Kampen står ikke længere kun om keywords og backlinks, men om at vinde pladsen i AI'ens 'hjerne'. En udvikling som virksomheder allerede nu skal være forberedt på.

I denne gennemgang zoomer vi derfor ind på tre spørgsmål:

1. Hvor udbredt er AI i Danmark, Norge og Sverige?

2. Hvem bruger det – og til hvad?

3. Hvad kan I som virksomhed læse ud af udviklingen?

Kortlægningen bygger på de nyeste officielle tal fra Danmarks Statistik, SSB i Norge og SCB i Sverige.

1. Udbredelsen: AI er blevet mainstream i Norden

Hvis du stadig går rundt og tror, at AI primært er for tech-entusiaster, så er det på tide at kigge på tallene for 2025 igen. De taler nemlig deres helt eget, tydelige sprog.

Det mest opsigtsvækkende er nemlig ikke kun, hvor mange der bruger det i dag. Det er, hvor voldsomt det er gået, siden vi skrev 2024.

På bare 12 måneder har teknologien taget et kvantespring ind i de nordiske stuer og kontorer:

• Norge: Her ser vi den vildeste udvikling. Fra 38 % i 2024 til hele 57 % i 2025.

• Danmark: Vi danskere er gået fra 36 % til 48 %.

• Sverige: Selvom de startede lavere, ser vi også her en markant kurve opad – nu bruger 37 % af svenskerne (ca. 3,2 mio. mennesker) generativ AI.

Hvad fortæller det os?

Det betyder helt lavpraktisk, at udviklingen ikke bare "tøffer derudaf" - den accelererer. I Danmark og Norge er det nu hver anden person, du møder på gaden (eller hver anden kunde på din hjemmeside), der bruger AI.

For dig som virksomhed er konklusionen ikke til at tage fejl af: AI-toget er kørt fra perronen.

Spørgsmålet er ikke længere, om I skal forholde jer til det, men hvordan I sikrer, at I ikke skuffer de forventninger, som jeres kunder nu har til en moderne, digital virksomhed.

2. Generationerne: De helt unge driver udviklingen, men midtergrupperne rykker nu hurtigt med

AI er ikke kun for "Generation TikTok". For selvom de unge er dem, som bruger AI mest, så er den virkelige nyhed i 2025-tallene, at det "voksne" publikum - altså dem med pengepungen og beslutningskraften - kommer buldrende frem.

Mønsteret er ens på tværs af landegrænserne: Jo yngre du er, desto mere bruger du det, men den stejleste vækstkurve? Den finder vi lige nu hos de 30-50-årige.

Danmark: I Danmark er vi nået dertil, hvor det er mere normalt at bruge AI, end at lade være. Særligt for de yngre voksne:

• De helt unge (16-19 år): Her er det over 8 ud af 10, der bruger det. Det er infrastruktur for dem.

• De unge voksne (20-39 år): Her er andelen eksploderet fra ca. halvdelen til næsten to tredjedele på bare ét år.

• Det etablerede segment (40-59 år): Selv her er hver anden nu hoppet med på vognen.

Norge: Vores norske naboer leverer den måske mest interessante udvikling. Her er gabet mellem generationerne nemlig ved at lukke sig:

• De 16–24-årige ligger tårnhøjt (ca. 80 %).

• Men ser man på de 35-44-årige, kan vi se, at denne gruppe har taget et gigantisk hop på 30 procentpoint på et enkelt år. De ligger nu tæt på de unges niveau.

Sverige: Svenskerne følger præcis samme opskrift, bare på et lidt lavere niveau:

• 2 ud af 3 unge (16-24 år) er aktive brugere.

• Men læg mærke til de 45-54-årige: Her er andelen næsten fordoblet på et år.

Hvad betyder det så for virksomhedernes kunder?

Tallene afslører, at det segment, hvor stigningen i brug af AI er mest eksplosiv lige nu (de 30-50-årige), er præcis det samme segment, som typisk udgør købestærke kernekunder og beslutningstagere.

Det betyder, at kunderne er i fuld gang med at ændre deres digitale adfærd. Når en 45-årig indkøbschef eller boligejer skal finde et nyt produkt, starter rejsen i stigende grad med en prompt til en AI i stedet for en søgning på Google.

Hvis I stadig kun optimerer mod den gamle måde at søge på, risikerer I simpelthen at blive usynlige for den målgruppe, der betyder allermest for jeres bundlinje.

3. Køn: En lille overvægt af mænd, men billedet er ved at udligne sig

I alle tre lande bruger mænd AI lidt oftere end kvinder, men forskellen er ikke kæmpe, og den bliver mindre år for år.

Danmark: Mænd ligger et par procentpoint over gennemsnittet, kvinder lidt under.

Norge: 58 % af norske mænd har brugt AI, mens tallet for kvinder er 49 %.

Sverige: 41 % af mænd og 33 % af kvinder har brugt generativ AI i 2025.

I praksis betyder det, at: Når I definerer jeres personaer eller designer brugerrejser, kan det derfor være en fordel at fokusere mere på rollen (f.eks. "den travle indkøber" eller "den kreative projektleder"). At antage, at den teknisk tunge målgruppe udelukkende er mænd, risikerer i hvert fald at blive en tydelig begrænsning.

4. Formål: Hvad bruger vi AI til?

På tværs af Norden er der tre hovedspor i brugen af generativ AI:

• Privat brug

• Arbejdsmæssig brug

• Uddannelsesrelateret brug

For virksomheder er det særligt interessant, at privat brug fylder så meget. Når folk bruger AI "privat", er det nemlig ikke kun til festsange. Det er til navigationelle og kommercielle formål: Vi beder AI'en om rejsetips, gaveidéer, prissammenligninger og produktanbefalinger.

Danmark: Blandt danske AI-brugere (16–74 år) siger:

• ca. 7 ud af 10, at de bruger AI til private formål

• lidt over halvdelen, at de bruger AI i arbejdssammenhæng

• omtrent 1 ud af 3, at de bruger AI i forbindelse med uddannelse

Norge: I Norge ser det meget lignende ud, bare på et endnu højere niveau:

• omkring 78 % af dem der bruger AI, anvender det til private formål

• ca. 59 % bruger AI til job- eller karriererelaterede formål

• ca. 32 % bruger det til formel uddannelse

Sverige: Der er desværre ikke lignende tal for Sverige.

Den høje grad af privat AI-brug betyder, at AI allerede er en central del af, hvordan mennesker søger, vurderer og navigerer - også når de er på vej mod et køb.

For virksomheder bliver næste skridt at sikre, at man er synlig, forståelig og troværdig i den måde, AI gengiver og bruger ens brand og indhold på.

Hvad betyder alt det her for jer som virksomhed?

Tallene fra 2025 viser sort på hvidt, at nordisk forbrugeradfærd har ændret sig markant.

Tre af de vigtigste konsekvenser, der bør handles på er derfor:

1. Synlighed kræver nye metoder: Den velkendte brugerrejse med en søgning og et klik på en hjemmeside bliver udfordret. Det betyder, at I risikerer at blive overset, hvis jeres brand ikke indgår i AI'ens svar.

I skal derfor arbejde målrettet med at opbygge autoritet, så I bliver valgt som kilde både gennem traditionelle søgemaskiner og AI search.

2. Beslutningstagerne og de købestærke rykker hurtigt: Væksten er størst hos de 30-50-årige. Det er typisk denne gruppe, der sidder med budgetterne (og som generelt er mest købestærke) og træffer de store beslutninger.

Hvis I vil fange deres opmærksomhed, skal I være til stede der, hvor de leder efter svar.

3. Privat brug fører til salg: Det høje private brug viser, at folk bruger teknologien til at navigere i markedet. De beder om alt fra rejseplaner til produktanbefalinger. AI fungerer her som en gatekeeper til mange kunder. I skal have styr på jeres digitale omdømme, så AI'en peger på jer, når en potentiel kunde spørger efter en leverandør.

Kort sagt, betyder det, at I længere “blot” skal være synlige hos Google, Bing og andre søgemaskiner. I skal også prioritere at vinde pladsen i AI'ens bevidsthed for at blive anbefalet tidligt i kundens købsrejse. Dette er også vejen i moderne SEO.

OM KORTLÆGNINGEN

Kortlægningen bygger på de nyeste officielle tal fra Danmarks Statistik, Statistisk sentralbyrå (SSB) i Norge og Statistikmyndigheden SCB i Sverige. Formålet er at blive klogere på de mønstre og forskelle, der præger brugen af generativ AI på tværs af Norden, så vi bedre kan forstå, hvordan forbrugernes adfærd og forventninger ændrer sig, samt hvordan virksomheder bedst kan navigere og sikre synlighed i den nye digitale virkelighed.

Tallene tager udgangspunkt i følgende datasæt:

• Danmark: Danmarks Statistik

• Norge: Statistisk sentralbyrå

• Sverige: Statistikdatabasen