blog

/

Andet marketing

/

0 min read

Sådan gør du din forretning SEO-klar til mærkedagene i 2024

Hvert år er der en række udvalgte dage, som er med til at definere succes eller fiasko for mange budgetter. Disse dage er nemlig sæsonafhængige og kendes også som mærkedage - og de bør indgå i din virksomheds SEO-strategi. Arbejder du i en af de virksomheder, som har produkter, der er særlig sæson- eller mærkedageprægede? Eller har din virksomhed - webshop såvel som service virksomhed - brug for større salg på de udvalgte dage?

I indlægget her gennemgår vi, hvad du skal have styr på for at nå til tops på Googles organiske søgeresulater, når mærkedage som jul, mor/fars dag eller noget helt tredje kommer. Vi gennemgår de overvejelser, du bør gøre dig, hvis du gennem organisk positionering ønsker at blive fundet af efterspørgslen.

Vi gør dig hermed klar til årets mærkedage.

Derfor er der ekstra god grund til at optimere

Undersøgelser forudsiger, at vi igen på verdensplan kan forvente at se et niveau af salg, som kan afgøre skæbnen for virksomheder. Denne “holiday season” forventes således at overstige 25 trillioner dollars i samlet salg.

Her fremhæves især e-commerce virksomheder (webshops), hvor der forventes en vækst på 16,8% i retail salg denne sæson (svarende til 4,921 trillioner dollars). Sammenligner man e-commerce med al retail, er den årlige vækst også generelt størst hos e-commerce år efter år.

Ovenstående er et billede, som vi af og til viser. En udvikling som blot illustrerer, hvordan e-commerce virkelig har båret udviklingen i 10 år (og stadig gør). Det tydeliggør samtidig potentialet for dem, som er synlige.

Vær ude i god tid

Skal I være det oplagte valg for forbrugere, når de store mærkedage (og dagene op til) finder sted, så skal strategien lægges i god tid forinden.

Som det er med al organisk positionering, tager det tid - hvis ikke man i forvejen er i toppen. På de volumen-stærke produkter, er der ofte også stor konkurrence, og derfor skal man være ude med strategi og eksekvering i god tid. Dette er fundamentet for at opnå gode resultater gennem SEO.

En god måde at gå til dette på er ved at:

  • Analysere sine produkter og konkurrenter - hvordan ser markedet ud i dag?

  • Lægge en strategi for, hvordan I når ud til jeres målgruppe - hvordan I konkret skal nå målsætningerne

  • I går fra strategi til en eksekveringsplan - her skal I fra et organisk synspunkt forstå performance samt optimere ud fra den tekniske brugeroplevelse, indholdet på jeres side og link-autoriteten

  • Sørg for at gå i gang 2-3 måneder før

Samlet bør strategien ende ud i sprintbaserede køreplaner til hver en mærkedag. Har man en optimeret køreplan, som opnår kommerciel succes, kan dette inspirere de næste sprints (her kan erfaringer fra Black Friday/Cyber Monday salget bruges). Men hver en mærkedag er forskellig og ligeledes er optimeringen bag.

Lær dine produkter at kende

Er målet at nå den størst mulige omsætning, er det vigtigt, at I kender jeres produkter. Dette gælder; hvad produkterne kan, hvorfor de er vigtige for jeres målgruppe og hvad som generelt sælger?

Hvad kan vores produkter?

At forstå sine egne produkter er alfa omega, hvis man skal være i stand til at sælge dem. Jo bedre I forstår produkternes egenskaber, jo bedre I forstår hvem som kan have mest gavn af dem - og om det overhovedet kan sælge. Det bedste er her at have produkter, som lever op til efterspørgslen, og som samtidig er unikke.

Hvorfor er produkterne vigtige for netop vores målgruppe?

Sæt jer i målgruppens sted og forstå, hvorfor jeres produkter kan skabe værdi. Dette er især vigtigt med nyere lanceringer, som I endnu ikke har nok data på. Har konkurrenter lign. sortiment, kan konkurrent-analysen være ekstra værdifuld.

Ligeledes er det vigtigt at forstå markedets trends. Er der kommet en ny efterspørgsel siden sidste år, og hvordan kan der tappes ind i dette? I forlængelse af dette bør du/I lave en søgeordsanalyse.

Se eksempelvis udviklingen i søgninger på håndsprit i 2020 - en meget turbulent trend:

Hvad plejer at sælge?

Hvis I som forretning har eksisteret i længere tid, vil I også kunne se, hvad som tidligere - eller helt generelt - plejer at sælge hos jer. Brug denne data til at vurdere, hvad det er for nogle produkter og indhold, som vil performe - og som på mange punkter vil være en bærende cash-cow ved udvalgte mærkedage.

Tester man salg af nye produkter, kan det nemlig være en god idé at køre videre med en stamme, som man ved leverer resultater.

Skab indhold der engagerer og konverterer

Det er ikke nok, at dine landingssider beskriver, hvad dine produkter kan. Nej, du skal fokusere meget mere på, hvad intentionen bag en søgning efter et produkt er. Fokuser på at levere engagerende indhold, der kommer i dybden med de spørgsmål, man som forbruger må have forinden et køb.

Derudover er det vigtigt, at man benytter sig af konverterende signaler, der kan hjælpe med at flytte trafik fra informativ intention til transaktionel handling. Så er vi også tættere på konvertering.

Sørg for folk kender til dit indhold

Det er altid vigtigt at lave lidt larm på det indhold - eller de produkter - man gerne vil have andre ser. Brug derfor jeres egne kanaler til at dele, hvad I har af tilbud. Eksempelvis kan man op til jul have travlt som forbruger, så det er godt at hjælpe dem på vej ved at tydeliggøre det, I har af gaveideer. Dette gælder eksisterende såvel som nye potentielle kunder.

Hold siden teknisk stærk

At holde siden teknisk stærk betyder, at I først fremmest skal sikre jer, at søgemaskiner som Google kan indeksere indholdet, samt at domænet kan håndtere den trafik, der må komme. Af og til har for meget trafik på én gang udfordret hjemmesiders funktionalitet, hvilket kan mindske et potentielt stort salg.

Af samme årsag vil det være godt at få styr på sin hjemmesides hastighed et par uger til dage inden mærkedagene ruller ud. Da forbrugere er kræsne, skal brugeroplevelsen gerne være så gnidningsfri som mulig.

Har du brug for en oversigt over din tekniske performance, anbefaler vi derfor, at du starter med en SEO analyse.

Key takeaways

Mærkedage er for mange virksomheder en oplagt mulighed til at øge salg. Derfor skal I være ude i god tid og lægge en plan, der medfører øget positionering og hermed synlighed overfor forbrugerne.

Det handler om at skille sig ud, hvis konkurrenterne skal slås, og det handler om at fokusere sin tid på det, der skaber resultater. Gør man det, ser det ud til, at der endnu en gang er meget at hente på omsætningen i år.

Mange af ovenstående råd kan generelt bruges hele året. For når det kommer til organisk positionering, handler det altid om at have brugeren i fokus, forstå sit marked og optimere ud fra dette. Dette er den bedste investering, man kan lave i sig selv.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.