Hvad mener vi med segmentering?

Det er et begreb, der bliver tiltalt i mange forskellige sammenhænge, og du har sikkert også hørt om det før. Men jeg tillader mig alligevel lige at forklare begrebet på helt banal vis, så alle er med. Segmentering betyder, at man opdeler i selvstændige enheder. I dette tilfælde kigger vi på segmentering i forhold til markedsføring og herunder din målgruppe, og derfor vil vi kigge på, hvilke redskaber du kan bruge, når du skal segmentere både dine eksisterende kunder men også de potentielle nye kunder. Du kan starte med at kigge på dine kontakter/kunder og analysere dem for lignende karakteristika, og derfra bygge en strategi op for den enkelte nye gruppe.

Step 1: “Buyer Persona”

Er et begreb på engelsk, der oversat betyder arketype. Dine “buyer personas” repræsenterer de forskellige købstyper, du oftest støder på i din marketing- og salgsprocess. Din buyer persona er typisk defineret ud fra branche, størrelse på virksomhed, demografi eller andet. Her er det op til dig at reflektere over, hvad der er vigtigst. Hvis der er tale om private kunder, er det selvfølgelig en lidt anden type!

Læs  Begynderguide til at skrive et blogindlæg

Step 2: Lifecyclus stage

Dette begreb refererer til den fase, hvor dit lead (henvendende) / kontakt befinder sig, i købsfasen. Din kommunikation skal afhænge af, hvilken fase af livscyklussen leadet befinder sig i. Eksempelvis bør du ændre din kommunikation, hvis det drejer sig om en kontakt, der ingen kendskab har til din virksomhed, i forhold til én du har haft længerevarende dialog med, og hvor du potentielt nærmer dig et salg. I dette eksempel er der allerede tale om segmentering, og derfor kan du huske dette redskab fremover.

Nu kan du kombinere de to første steps

Kombinationen af “buyer persona” og “lifecyclus stage” fungerer effektivt, da man analyserer hvem det individuelle lead er i forhold til deres mål, interesser og demografi osv., og man analyserer samtidigt hvordan de forventer at kommunikere med din virksomhed. Disse redskaber kan du prøve at koble på jeres egen database. Hvordan ser jeres grupper ud?

Læs  Hvordan bruger jeg en SWOT analyse i mit content?

Skab Call-To-Action mod forskellige segmenter

Nu vil du formentlig opleve, at du har dine leads og kunder inddelt indenfor forskellige kriterier. Det kunne yderligere være områder som: køn, alder, interesser, job, demografi, adfærd, personlighed. Herfra kan du tænke over, hvordan du vil påvirke din segmentering og målgruppe. Du kan eksempelvis lave Call-To-Action indenfor bestemte persona og lifecycles, hvor du kan henvende dig specifikt til et segment. Det kunne fx være at tilbyde en uforpligtende gennemgang af noget, du ved, leadet har i forvejen. Den vej igennem kan man se, om der er plads til forbedring, og hvis ja, kan du jo tilbyde det og vinde kunden.

Content mod forskellige segmenter

Du kan ligeledes lave content marketing, der rammer de forskellige segmenter, og det vil hjælpe med at øge din troværdighed.

Overvej Facebook som redskab

Facebook er i den grad en platform, der kan hjælpe dig med at ramme dine segmenter. Derfor kunne du overveje at annoncere på Facebook, hvor der er utallige kriterier at vælge imellem. Her vil du have rig mulighed for at sprede dit content og Call-To-Action og ikke mindst dine produkter. Jeg vil meget gerne vise, hvordan det ser ud, når man skal til at vælge sin målgruppe på Facebook.

Læs  Derfor er SEO optimering vejen til kunder

Målgruppe på FB

Her ser du altså processen, hvorfra du har utallige muligheder i Facebooks annonceringsværktøj ved valg af målgruppe. Under demografi er der yderligere mange, mange muligheder for at kunne segmentere i forskellige lag. Synes du, at Facebook annoncering virker spændende, kan du gratis downloade vores uddybende E-bog her. Jeg tager selvfølgelig også gerne en uforpligtende snak om det.

Jeg håber, at dette indlæg kan hjælpe jer i gang med at segmentere, så I ved præcis, hvordan I skal ramme jeres målgruppe! Hvis I har kommentarer eller spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig på dp@bonzer.dk. Se også gerne mere på forsiden 🙂