Klient
Copenhagen Coffee Lab
Kategori
ecom
Services
SEO baseline
Konsulenter

Christian Nielsen

Alexander Brandstrup

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.


“Vi har været meget glade for vores samarbejde med Bonzer, og der er ikke en finger at sætte på deres grundige arbejde. Udover den professionelle tilgang til SEO har vi sat stor pris på sparring og rådgivning om alt fra tekniske udfordringer til UX. Resultaterne er tydelige og yderst tilfredsstillende, og selv på kort tid har vi opnået høje placeringer på alle de søgeord, vi udvalgte ved samarbejdets start. En varm anbefaling herfra!”
I begyndelsen af februar 2025 startede et strategisk SEO samarbejde mellem Copenhagen Coffee Lab og Bonzer. Her var målet klart; at booste virksomhedens organiske synlighed og drive flere relevante brugere til webshoppen.
Med en stærk brandidentitet og tusindvis af daglige gæster i de fysiske caféer i Danmark og flere europæiske lande, var næste naturlige skridt for virksomheden at give deres digitale tilstedeværelse samme løft som de fysiske caféer.
I denne case dykker vi ned i den SEO strategi, der rykkede Copenhagen Coffee Lab til tops i Googles organiske søgeresultater på de mest forretningskritiske kommercielle søgeord. Casen omfatter kun hjemmesidens danske sprogversion.
Savner I mere organisk trafik og flere konverteringer? Få en gratis skræddersyet SEO-analyse her
+245%
Keywords på side 1
+243%
Keywords i top 3
+410%
Impressions
+222%
Organiske clicks
Copenhagen Coffee Lab har i mange år haft et stærkt, velkendt brand med kaffebarer og caféer rundt omkring i København (og flere på vej) samt en række lande uden for Danmarks grænser, herunder Tyskland, Frankrig og Portugal.
Den digitale tilstedeværelse i traditionelle søgemaskiner som eksempelvis Google har dog ikke været et stort fokus for virksomheden før samarbejdet, og vi kunne hurtigt fastslå, at der lå et stort, uudnyttet potentiale for organisk vækst. Den daværende hjemmeside havde markante tekniske udfordringer, manglede blandt andet et blogunivers, og bestod af en simpel one-page webshop hvorpå alle produkter figurerede.
Vi så derfor et behov for både at rette op på det tekniske fundament og skabe et mere struktureret og skalerbart website for at understøtte virksomhedens voksende digitale fokus.
Vi ønskede at skabe et skalérbart setup, der kunne styrke både Copenhagen Coffee Labs webshop og brand som helhed. Den fælles målsætning og ambition har siden samarbejdets begyndelse været at gøre Copenhagen Coffee Lab til en førende online forhandler af premium kaffe i Danmark.
Strategien tog udgangspunkt i en række klare fokusområder:
Opbygning af et stærkt teknisk fundament.
Udvikling af en tydelig webshopstruktur.
Etablering af målrettede landing pages med optimeret indhold, der matcher centrale søgeintentioner for kaffeprodukter.
Udvikling af en dedikeret blogsektion med navnet “Inside the Lab” med guides, viden, inspiration og storytelling omkring kaffe.
Kontinuerlig indholdsproduktion og optimering af eksisterende indhold.
SEO er som et hus. Den tekniske situation udgør fundamentet og de bærende søjler, mens content udgør inventaret og sjælen i hjemmet. Vi startede samarbejdet med en grundig teknisk analyse for at klarlægge, hvilke områder der skulle optimeres rent teknisk. Her var det primære fokus på:
Optimering af hastighed og mobilvenlighed.
Generel sideoplevelse, herunder Core Web Vitals.
Hjemmesidens taksonomi.
Gennemgang af indeksering og sitemap.
Implementering af relevant struktureret data (schema markup).
Det tekniske fundament blev herefter optimeret efter en fælles indsats mellem Bonzer og Copenhagen Coffee Lab. Dette sikrede, at hjemmesiden kunne crawles og forstås optimalt af både søgemaskiner og AI crawlers. Læs også: Vores guide til Teknisk SEO
Efterfølgende var fokus på at opbygge den rette webshopstruktur og skabe de ønskede landingssider, der både har de bedste forudsætninger for at rangere i søgemaskinernes resultatsider og samtidig give brugeren en god oplevelse. Her var det klare mål at gøre det nemt for brugerne at finde de ønskede produkter og gennemføre et køb. Vi arbejdede hovedsageligt med:
Klar hierarkisk opbygning af kategorier og underkategorier.
Udvikling af nye kategorisider med optimeret indhold baseret på reel søgevolumen og brugerintention.
Implementering af interne links mellem kategorier, produkter og relaterede artikler.
De respektive kategorisider blev udviklet og opbygget med brugeren for øje. Alle sider skulle have de rette filtreringsmuligheder og indeholde de mest væsentlige informationer omkring de produkter, der vises herpå. I fællesskab transformerede vi webshoppen fra en enkelt side, der viste alle produkter til adskilte sider med forskelligt indhold, der matchede den enkelte produktkategori. Hver side blev bygget med fokus på E-E-A-T (Erfaring, Ekspertise, Autoritet og Troværdighed) og indholdet blev skrevet i en tone of voice, der matcher brandets identitet.
En væsentlig del af strategien omfatter tilrettelægning og produktion af relevant indhold i alle dele af brugerrejsen. Vi udarbejdede en content strategi (content plan) med udgangspunkt i reelle forespørgsler, som potentielle kunder faktisk søger svar på.
Foruden et primært fokus på kommercielt indhold, der understøtter købsrelaterede søgninger, har vi løbende udvidet med relevant, top-funnel content, der er målrettet personer med interesse i kaffetyper- og sorter, bryggemetoder og generel viden og information om kaffe.
Grundet et skiftende strategisk fokus i anden halvdel af 2025 er “Inside the Lab” endnu ikke dér, hvor begge parter ønsker, men Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.
I 2026 sætter vi igen et øget fokus på at sikre kontinuerlig content velocity og opbygge et artikelunivers, der skal drive relevante brugere til hjemmesiden og fungere som en brandplatform, der formidler Copenhagen Coffee Labs passion for god kaffe.
Samarbejdet har haft en markant positiv effekt på Copenhagen Coffee Lab organiske synlighed og trafik. I det følgende får du en gennemgang af de vigtigste resultater.
Med et hovedfokus på verdens største søgemaskine, Google, har vi siden samarbejdets begyndelse i vinteren 2025 oplevet en markant stigning i antallet af søgeord på side 1. Over 90% af alle clicks kommer fra side 1, og med tredjeparts crawlers som eksempelvis Ahrefs begrænsede adgang til alle Googles resultatsider (SERP), har vi “kun” fokus på den første side i de organiske søgeresultater.
Her ser vi til gengæld også en markant udvikling i antallet af søgeord månedligt i løbet af samarbejdet. Vores fokuserede SEO strategi har sikret Copenhagen Coffee Lab en markant vækst i antallet af keywords, fra 53 i februar til 183 i slutningen af november. En udvikling der er fortsat i december måned.
Zoomer vi ind på de øverste tre positioner i Googles organiske søgeresultater, noterer vi os en stigning på 243% fra samarbejdets begyndelse og til november 2025, hvor antallet af indekserede søgeord i top 3 på Google ramte 79.
Udviklingen i keywords og impressions går typisk hånd i hånd, og de to nøgletal følger ofte hinanden. Jo flere søgeord en hjemmeside rangerer på, jo flere impressions fås der typisk også. Dette er også tilfældet i denne case. Siden samarbejdets begyndelse er antallet af impressions på Google alene således mere end 5-doblet og rundede i november mere end 120.000. I februar 2025 fik den danske sprogversion således omtrent 24.000 impressions - en udvikling der svarer til en stigning på 410%.
I perioden har vi set en stigning i organiske clicks fra Google på 222% mellem februar og november. Dette er det direkte resultat af arbejdet med webshoppen, hvor vi gennem en optimeret struktur, nye landing pages samt produktion af kategori content, har set en eksplosiv vækst i antallet af besøgende fra forretningskritiske, kommercielle søgninger foretaget på Google.
Copenhagen Coffee Lab er et dansk kaffebrand med både eget kafferisteri, en online webshop og caféer i Danmark, Tyskland, Frankrig og Portugal med eget bageri. Virksomheden blev grundlagt i København i 2013 og arbejder ud fra en stærk håndværkstradition, hvor kvalitetskaffe, friskbagte varer og en indbydende caféoplevelse er i centrum. Gennem kombinationen af eget risteri, lokale bagerier og et voksende europæisk café- og onlineunivers, har Copenhagen Coffee Lab positioneret sig som et førende third wave coffee-brand med fokus på smag, kvalitet og helhedsoplevelsen.
Et stærkt fundament er nu på plads og Copenhagen Coffee Lab har oplevet markant øget synlighed i de klassiske organiske søgeresultater i løbet af 2025. Med et fortsat fokus på E-E-A-T, løbende contentproduktion samt optimering for AI-interfaces og AI search, er målet at nå ud til endnu flere kaffeelskere. Vi er spændte på, hvad fremtiden bringer og er glade for, at være en del af den.
Lad os vise jer en SEO strategi, som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.