/
Strategi
/
0 min read
En succesfuld content marketing strategi er en velplanlagt indsats. Derfor er ikke blot dine evner til at formulere dig godt, der kommer til at give dig the edge, i din content marketing indsats. For du kan skabe værdi med din content marketing, bør du have en god plan, der hjælper dig med at identificere, hvilke områder dit content skal dække, hvad det skal indholde samt hvornår du vil udkomme med det.
I denne guide om content planer, giver jeg dig alle mine tips til, hvordan du sikrer dig at lave en content plan, der passer til dine mål.
Din content plan er dit kompas i junglen af indhold, du potentielt kan producere. Din content plan agerer som din oversigt over, hvilket indhold du ønsker at producere. Planen er konkret, håndgribelig og har alle de detaljer, du har brug for, før du producerer content. content planen er det sidste step, før du begynder at producere content, men du kan ikke bare gå direkte i gang med din content plan, før du har lavet din søgeordsanalyse og gjort dig tanker om din strategi.
… bare rolig du skal nok få en skabelon på en content plan, men det er vigtigt det her, okay?
Som jeg illustrerer nedenfor, har du en smule arbejde foran dig, før du kan producere dit content. Først skal du gøre dig nogle tanker om din Content Marketing Strategi (Se vores guide her). Strategien er der, hvor du sætter dine mål for, hvad dit content skal opnå samt, hvem du gerne vil tiltrække med dit content. Dette har en betydning for, hvilke content-stykker du bør producere.
Dernæst skal du påbegynde din søgeordsanalyse, som unægteligt er tæt beslægtet med content planen. Det er som oftest en pendulering mellem søgeordsanalysen og din content plan. Din søgeordsanalyse laver du vha. Værktøjer som ahrefs og Keyword Planner. Når du bruger disse værktøjer, tilegner du dig viden om, hvor mange der søger på et givet søgeord samt hvilke andre søgeord, der ligger i den semantiske periferi af det originale søgeord.
Sådan kommer din content plan til live
Når du har dannet dig et overblik over, hvilke søgeord der giver mening i forhold til volumen og konkurrence kan du begynde at lave din content plan. Når du laver content planen, samler du flere af dine søgeord under et contentstykke, så du ved hvilke søgeord et af dine content stykker skal fokusere på.
Jeg har vedlagt et link her til vores content tjekliste og til vores søgeordsanalyse. Både content tjeklisen og søgeordsanalysen er essentielle dele, du skal bruge til at bygge din content plan.
Uanset om du laver din content plan i Trello, Excel, Asana eller hvad du foretrækker, så er det vigtigt, at du har gennemtænkt nedenstående, så du er sikret at komme i mål med den.
Din content plan bør være en emergent proces, fik jeg engang at vide. Og hvad betyder det så?
… jamen på dansk betyder det, at du bør blive ved med at tilføje ideer til din content plan, mens du er i gang.
Ofte er det, når du er i gang med at skrive, implementere eller rette dit content, at du får de bedste ideer til nye content-stykker. Lad endelig ikke dine idéer gå til spilde.
Udover at tilføje løbende, hjælper jeg altid vores kunder med, at få sat klare mål for, hvor meget vi bør producere. Jeg arbejder ofte ud fra SMART-modellen, når jeg sætter mål med vores kunder.
- Specifikke: Det skal fremgå klart, hvad der menes med målsætningen. I denne kontekst kan det eksempelvis være, at de content-stykker vi ønsker at producere skal have det overordnede formål at hjælpe vores kunder og at rangere i Googles søgeresultater for et eller flere forudbestemte søgeord.
- Målbare: Du skal kunne måle, om målet er opnået. I dette tilfælde kan det eksempelvis lyde: vi ønsker at producere to stykker content om ugen, som alle har en længde mellem 550-750 ord hver. Derudover forventer vi at denne indsats vil skabe yderligere 8.000 besøgende om måneden om XXX måneder.
- Attainable (Dansk: opnåelige): Dine mål skal være opnåelige. I praksis, har jeg oplevet at nogle kunder har haft skyhøje ambitioner, hvorfor vi sætter et rigtigt højt mål i forhold til output. Men når de så ikke kan levere på det, kan det skabe en følelse af håbløshed hos nogle fra staben. Det er ikke sådan, vi skaber det bedste output, så jeg anbefaler, at du hellere sætter målet realistisk, end hvad du håber på din organisation kan bære.
- Relevante: Det virker måske åbenlyst for dig, som et oplyst menneske, at et mål skal være relevant, men det er faktisk ret nemt at skyde ved siden af, hvis ikke du tænker over målets faldgruber. Hvis du ønsker at øge din organiske trafik med 8000 besøgende, men du ikke har specificeret at de ekstra besøgende skal være nogle der kan være købeklar i din forretning, så kan den ekstra trafik være ret ligegyldig for din forretning. Hvis du retter dit mål til, at dine organiske besøgende bør have en interesse i en niche, der er relevant for din niche, så er du på rette vej.
- Tidsbestemte: Angiv en tidsramme for dine mål - og ideelt set nogle milepæle undervejs.
Hvis vi nu binder dette eksempel sammen, så kan et godt mål se således ud:
Vi ønsker at styrke vores position i markedet ved at rangere højere på udvalgte søgeord på Google (specifikt). Vi har sat ressourcer af til at foretage denne SEO-indsats ved at udgive to blogindlæg om ugen af en estimeret længde á 550 - 750 ord pr. indlæg (målbart, tidsbestemt, attainable). Vi vil sikre, at øge kendskabet til vores virksomhed, hvorfor vi vil fokusere på søgeord, der har en semantisk relevans til vores produkt (relevant).
Nedenfor kan du læse svar på de spørgsmål, der stilles oftest omkring content plan.
En content plan er en detaljeret oversigt over det indhold, du vil producere, baseret på en søgeordsanalyse og din strategi.
Sæt klare, målbare og realistiske mål ved hjælp af SMART-modellen.
Du kan bruge værktøjer som Ahrefs og Keyword Planner.
Det sikrer, at du kan tilføje nye ideer og forbedre din strategi undervejs.
Fokusér på søgeord og mål, der er relevante for din niche og virksomhedens mål.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.