blog

/

Strategi

/

0 min read

Ugens recap på søgemaskinen - Uge 44 (2024)

Du får her den ugentlige oversigt over de største nyheder fra søgemaskinen, så du kan holde din SEO strategi foran konkurrenternes. Velkommen til uge 44.

Vi byder velkommen til en spændende uge 44, hvor Google udkom med rapport fra Q3, en opdatering af crawl budget-vejledning samt OpenAI’s integration af SearchGPT. Vi giver dig her et overblik.

Googles Q3 rapport: AI løfter væksten fortsat

Google er udkommet med sin rapport for 3. kvartal 2024, der fremhæver AI som en central vækstmotor på tværs af Search, Cloud og YouTube.

Med en omsætning på 76,7 milliarder dollars, primært fra reklame, tilskriver Google sine AI-investeringer forbedringer i brugeroplevelse og målrettethed.

google q3 rapport 2024

I Search forbedrer nye AI-funktioner relevansen af søgeresultater, mens AI i Cloud styrker løsninger til virksomheder.

YouTube oplevede en stigning i annonceindtægter takket være bedre målretningsmuligheder og nye funktioner i Shorts.

Google har planer om yderligere at udvide disse teknologier på tværs af sine tjenester.

Opdateret vejledning for crawl budget-håndtering

Google har opdateret sine best practices for crawl-budget-håndtering for at hjælpe virksomheder med at sikre, at vigtige sider prioriteres i Googles indekseringsproces.

crawl budget best practices

De nye retningslinjer fokuserer på optimering af serverens svartider og en organiseret struktur, der forbedrer crawl-effektiviteten.

Google anbefaler også at undgå unødvendige URL-parametre, duplikeret indhold og indhold af lav kvalitet, som kan spilde crawl-budget. Redirect-kæder bør minimeres, og sitemaps opdateres regelmæssigt for effektiv guidning af Googles crawlers.

Ved at følge disse anbefalinger øger virksomheder sandsynligheden for rettidig indeksering og synlighed af deres mest relevante indhold i søgeresultater.

Google Chrome DevTools introducerer nyt værktøj

Google Chrome’s DevTools har introduceret et avanceret debugging-værktøj, der hjælper udviklere med at analysere og forbedre Cumulative Layout Shift (CLS), et vigtigt mål for side-stabilitet.

Dette nye værktøj giver en detaljeret sporing af layout-skift, der påvirker CLS-scorer, og gør det muligt for udviklere at identificere og løse visuelle stabilitetsproblemer. Værktøjet viser, hvilke elementer der forårsager skift, og deres præcise effekt på brugeroplevelsen.

Med denne dybdegående indsigt støtter Google udviklere i optimering af CLS og forbedring af Core Web Vitals, hvilket kan påvirke både rangeringer og brugerengagement.

SearchGPT integreres i ChatGPT

Vi runder af med OpenAI, som har lanceret "SearchGPT", en realtids-søgefunktion integreret i ChatGPT, som gør værktøjet i stand til at levere opdateret information og kilder.

searchgpt introduceret i chatgpt

Denne nye funktion giver ChatGPT Plus- og Enterprise-brugere mulighed for at trække aktuelle oplysninger fra internettet, hvilket forbedrer relevansen af svar om aktuelle begivenheder, nyheder og tidssensitive emner.

Integrationen giver brugerne mulighed for at stille spørgsmål baseret på nyeste data og opleve resultater i en søgemaskinelignende format, men i ChatGPT’s samtalestil.

OpenAIs mål med SearchGPT er at udvide ChatGPT’s anvendelighed og gøre det til et mere omfattende værktøj til research og faktatjek og løfter derfor mulighederne for virksomheder ved at være mere synlige på tværs af flere platforme.

Takeaways og anbefalinger

Uge 44 gav spændende nyt fra både Google og OpenAI.

Hos Google viser Q3 resultaterne, at der fortsat er stor vækst hos verdens største søgemaskine. Her spiller AI en enorm rolle og viser atter igen, hvilken vej udviklingen går - og hermed udviklingen for Q4.

Samtidig fortsætter Google sine opdateringer af værktøjer og retningslinjer. Især crawl budget best practices er afgørende at følge for virksomheder.

Til sidst kom OpenAI på banen i seneste uge, da de lancerede SearchGPT som del af ChatGPT. Hermed får værktøjet en direkte integration af, hvad der i højere grad minder om en søgemaskine.

Hvordan brugen af dette kommer til at udvikle sig, bliver relevant at følge. Det er i hvert fald både en forstærkelse af ChatGPT, samt endnu en mulighed for virksomheder at optimere sig på. Mulighederne med SEO har aldrig været større.

Ønsker du at forstå, hvad ovenstående udvikling betyder for din virksomhed? Så tag endelig fat i Bonzer. Som specialiseret SEO bureau arbejder vi hver dag med at få virksomheder til toppen af søgemaskinerne.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.