blog

/

Strategi

/

0 min read

Ugens recap på søgemaskinen - Uge 42 (2024)

Du får her den ugentlige oversigt over de største nyheder fra søgemaskinen, så du kan holde din SEO strategi foran konkurrenterne. Velkommen til uge 42.

Vi byder velkommen til uge 42, som bød på en forklaring af CLS, en advarsel fra Google samt en ny leder for Google search. Vi giver dig her et overblik.

Google uddyber vigtigheden af "god" CLS

Googles Web Performance Advocate, Barry Pollard, forklarede, hvordan Cumulative Layout Shift (CLS), som er en del af Core Web Vitals, måles.

Et område som er vigtigt at have styr på, hvis man vil være med helt i toppen.

google om cls og core web vitals

I modsætning til andre metrics er CLS en enhedsløs måling, der kvantificerer bevægelsen af elementer på en hjemmeside ved at beregne påvirknings- og afstandsfraktioner.

CLS måler skift over en 5-sekunders periode, og "god"-grænsen på 0,1 svarer omtrent til, at 10% af viewporten bevæger sig.

Denne måling bør hjælpe virksomheders udviklere med at optimere domænets stabilitet, hvilket forbedrer brugeroplevelsen og SEO-performance.

Google advarer mod ukritisk brug af tredjeparts-værktøjer

Googles har igen advaret mod at være for afhængig af metrics fra tredjeparts SEO-værktøjer og forklaret, at de ikke har direkte adgang til Googles data.

Google understregede, at metrics som Domain Authority og spam scores ikke nødvendigvis afspejler, hvordan søgemaskiner vurderer hjemmesider.

john mueller om tredjeparts SEO-værktøjer

I stedet for at fokusere udelukkende på værktøjsbaserede tal opfordrer Googles John Mueller derfor marketingfolk til at prioritere at skabe unikt, kvalitetsindhold, der giver reel værdi til brugerne.

Han påpegede også, at langsigtet succes i SEO kræver vedholdende indsats og ikke bør baseres på hurtige løsninger, hvorfor metrics skal kobles med erfaring fra SEO eksperter, som ved hvordan data skal forstås.

Google får ny Search ansvarlig

Vi slutter af med nyt fra Google organisationen. For Googles øverste ansvarlige for search, Prabhakar Raghavan, stopper i sin rolle og vil i stedet overgå til den nyoprettede rolle som Chief Technologist, hvor han vil fokusere på at give teknisk retning til virksomheden.

ny search chief hos google

Nick Fox, en mangeårig Google-leder, overtager ansvaret for Googles Search-, Ads-, Geo- og Commerce-divisioner.

Dette lederskifte kommer efter kritik af Googles søgekvalitet og annonceprioriteter under Raghavans ledelse. Fox forventes at fokusere på at forbedre søgekvaliteten og fremskynde AI-drevne innovationer. Noget vi ser frem til at følge.

Takeaways og anbefalinger

Seneste uge gav både vejledning fra Google samt en ny øverst ansvarlig for Google Search.

Især Googles vejledning på CLS understreger, hvor vigtigt en god brugeroplevelse er for Google - hvor du som SEO-ansvarlig skal have styr på dette for at opnå top rankings.

Derudover er det relevant, at Google igen lægger vægt på, at man skal benytte SEO-værktøjer med kritisk sans. Ofte ser vi nemlig virksomheder uden SEO-erfaring, der stoler for meget på metrics, der i sig selv ikke giver det fulde billede.

Derfor skal virksomheder huske at koble data med erfaring og kontekst - noget man typisk får fra dedikerede bureauer.

Afslutningsvis bliver det spændende at se, hvilken stil der bliver lagt for dagen med Googles nye øverste på Search; Nick Fox. Den kommer med al sandsynlighed til at følge den linje, Google har som helhed. En linje der har stort fokus på bedre search teknologi og AI.

Ønsker du at forstå, hvordan ovenstående udvikling påvirker din virksomhed på Google? Så tag fat i Bonzer. Som specialiseret SEO bureau arbejder vi målrettet med at løfte virksomheder til de øverste placeringer i søgeresultaterne.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.