/
Content
/
0 min read
Søgemaskineoptimering, som også ofte kaldes “SEO”, er en proces, hvor man optimerer en hjemmeside med henblik på at blive indekseret og rangeret så godt som muligt i søgemaskiner.
Store søgemaskiner såsom Google, Yahoo og Bing har det primære formål at levere godt indhold til deres brugere og besvare deres spørgsmål på bedste vis. Det gør de – forsimplet set – ved at levere relevant indhold fra troværdige hjemmesider.
Hvor ofte går du til side 2, 3 eller 4 når du søger?
Det er sjældent ikke?
Og det skyldes søgemaskinens algoritmes evne til at analysere hvad formålet er med din søgning, og herefter finde resultater der løser dit behov så godt som muligt.
Algoritmerne i søgemaskinerne ligger altså hver dag, og leder efter de mest relevante resultater til de millioner af forskellige søgninger, der er dagligt.
Lad os blive ved ‘relevante’ for en stund.
Hvad er et relevant søgeresultat?
Jo, for at levere et relevant søgeresultat, så skal man levere indhold, som stemmer overens med det “Search intent” der er på en given søgning.
Du skal altså imødekomme det behov som den søgende har.
Lad os kigge på et eksempel:
Jeg sidder og er i gang med at beslutte, hvordan min virksomhed skal måle performance, og jeg har lagt mig fast på en model der indebærer tracking af KPI’er.
Jeg er ikke helt sikker på hvad en KPI er, så jeg vil gerne blive lidt klogere på området.
Jeg søger derfor på “KPI”.
Som du kan se på billedet ovenfor, så ligger der et “featured snippet” fra bonzer.dk med en forklaring på, hvad en KPI er.
Jeg læser kort den indledende beskrivelse, og føler at Bonzer virker som en seriøs spiller på området - så jeg klikker ind på resultatet for at læse mere.
"Hvad er en KPI? - Få hjælp til at definere jeres virksomheds KPI - Bonzer"
Vi har fundet ud af, at dem der søger efter KPI, ikke leder efter en masse high-level stof omkring komplekse modeller og super nørdede metrics.
Nej, folk der søger efter KPI vil gerne have en forklaring på hvad det er, og de vil ofte gerne bruge deres nye viden i den virksomhed, hvor de arbejder.
Vi har analyseret os frem til dette, og har derefter lavet et godt stykke indhold, som hjælper folk med at forstå området bedre. Samtidigt, så giver det os flere kunder, da de der søger efter KPI ofte også er beslutningstagere, eller tæt på beslutningstagere ift. PR og marketing.
CTR er forkortelse for Click Through Rate - altså det procentvise antal af brugere, som klikker ind på netop din side via søgemaskinerne.
Her er din side i konkurrence med alle de andre søgeresultater, som eksisterer på side 1. Så hvordan sørger jeg for, at min side får den meste trafik? Jo, du sørger for at sælge siden med en god metabeskrivelse, som slår dine konkurrenter.
Søgemaskineoptimering er notorisk kendt for at være meget svært, og det er de færreste, der kan producere gode resultater.
Årsagen til dette er, at søgemaskiner har eksisteret meget længe, og du er desværre ikke den første, der har fået øjnene op for denne måde at markedsføre sig på. Der er altså rigtig meget konkurrence om at levere det absolut bedste indhold, og på alle “store” keywords vil der også være store spillere med stærke domæner og godt indhold.
Hov, vent, stærke domæner? Hvad vil det sige, og hvad har det med noget at gøre?
Ja, det er langt fra nok “bare” at have godt indhold.
Du skal også have en autoritær side, som Google (eller andre søgemaskiner) føler er troværdig og autoritær.
Det er derfor, at man oftest vil se, at det er store brands såsom Zalando og andre der kommer frem øverst, når man søger på noget indenfor apparel. Det er, fordi de har rigtig mange links fra andre domæner, og det styrker autoriteten og troværdigheden.
For at det ikke skal være løgn, så er der også en tredje faktor, og det er hele den tekniske opbygning og struktur på jeres hjemmeside. Her er der en lang række parametre, der skal være opfyldt til UG, før I vil se resultater.
Så for at bryde det en smule ned, så kan søgemaskineoptimering inddeles i de 3 nedenstående kategorier:
Indhold
Teknisk SEO
Alle 3 skal være helt i top før man vil blive indekseret og rangeret på bedste vis. Det er derfor, man ikke kan lave venstrehånds SEO - og forvente gode resultater.
Nu kommer jeg også til at introducere et 4. Punkt.
Inden du tænker, at du vil give den gas med indhold, linkbuilding og teknisk SEO, så er det meget vigtigt at du først laver en dybdegående keywordanalyse.
Man er nødt til at have et mål, inden man skyder, og man er nødt til at sikre sig, at det er et mål som ikke er for langt væk - og at det giver noget værdi at ramme.
Når vi laver keywordanalyser for vores kunder, så går vi meget i dybden. Vi samler en meget stor bruttoliste af keywords inden vi påbegynder selve søgemaskineoptimeringen. Når vi har lavet bruttolisten, så koger vi den ned sammen med vores kunde, så vi ender med en nettoliste, der passer til den løsning vi skal levere.
Man laver en keywordanalyse ved at finde en række keywords, der opfylder de – i vores optik – 3 vigtigste elementer.
Volumen
KD (Sværhedsgrad)
Business value (Relevans)
Et godt keyword opfylder alle ovenstående parametre, da det vil give god værdi for virksomheden jvf. den høje business value. Der vil komme en god strøm af besøgende grundet den høje volumen, og det er realistisk at virksomheden kan ranke på det, da sværhedsgraden er lav nok.
Her kan du se tallene for “KPI” som keyword.
Der er en volumen på 6.500, en KD på 0, og en forholdsvis høj relevans ift. vores forretning. Det er altså et godt keyword på alle fronter.
Det har derfor også resulteret i en ranking som nr. 1 og 3.
Jeg håber, at indlægget var brugbart, og at du er blevet bare en lille smule klogere på søgemaskineoptimering.
Det skal nævnes, at jeg kun lige har skrabet i overfladen, da SEO er en del mere kompleks end det fremgår ovenfor. Men mit mål var at kommunikere så alle kunne være med, og få et overordnet forståelse.
Som nævnt, så er det jo meget svært at lave rigtig god søgemaskineoptimering, hvis man ikke har en del års erfaring, de rigtige værktøjer, og rigtig meget tid til at lave det.
Jeg vil derfor anbefale, at man vælger enten at gå all-in, og allokerer min. 20-30 timer månedligt til at gå i dybden med hele processen - eller at man får nogle til at hjælpe med det hele.
Vi er et 100% specialiseret SEO-bureau og arbejder udelukkende med ambitiøse virksomheder. Så hvis I er en virksomhed med store ambitioner, og godt gang i forretningen, så skal vi helt klart have en snak om skallering af jeres organiske trafik.
Uanset hvad, så vil jeg ønske jer held og lykke med jeres søgemaskineoptimering.
CEO & Founder
Ulrich stiftede Bonzer i 2017, og sidder i dag som Founder & CEO i vores group bestående af Danmark, Sverige og Norge. Ulrich har en bred erfaring inden for marketing, og har hjulpet flere større virksomheder med deres marketing og go-to-market strategi. Til dagligt driver han bureauet sammen med den øvrige ledelse, og arbejder også direkte med nogle af vores kunder.
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.