CASE

Sådan opnåede Philipson Wine en ROI på 1.595%

Konsulenter på projektet

Christoffer Heisel Christoffer Heisel
Sådan opnåede Philipson Wine en ROI på 1.595%

Key results:

  • Stigning i organisk trafik: 48% (Q1 2021 vs. Q1 2020)
  • Vækst i konverteringer fra organisk trafik: 48%
  • Return on investment (vores ydelse): 1.595%

Philipson Wine er Danmarks største online vinhandel med en klar ambition om at forblive markedsledere og servere den absolut bedste vin til alle danskere.

I august 2020 indledte Bonzer og Philipson Wine et samarbejde, der skulle bringe dem foran deres konkurrenter på udvalgte keywords.

Allerede i december havde Philipson Wine opnået top 3 placeringer på vigtige keywords, hvor konkurrencen er hård, såsom ‘Champagne’ med en estimeret månedlig søgevolumen på 9.000 og ‘portvin’ med 4.600 månedlige søgninger.

Philipson Wine er et godt eksempel på, hvordan vores skræddersyet SEO-forløb kan resultere i eksplosiv vækst, og over 6 måneder har Philipson Wine opnået en vækst i konverteringer fra organisk trafik på 48% samt en ROI på intet mindre end 1.595%.

Vil I være vores næste succes-case? Så start med en gratis analyse og gennemgang her

Den vilde vækst er et produkt af et godt samarbejde og er et fremragende eksempel på, hvordan SEO kan hjælpe din webshop med at indfri sit organiske vækstpotentiale.

I denne case vil vi gennemgå nogle af de resultater, vi indtil videre har opnået med Philipson Wine, samt hvordan vi har skabt resultaterne.

Casen vil berøre følgende:

  • Vækst i organisk trafik
  • Vækst i konverteringer
  • Return On Investment
  • Hvordan har vi skabt resultaterne?

Hvem er Philipson Wine?

Philipson Wine er en ung og dynamisk virksomhed, der siden 2002 har gjort det nemmere at købe kvalitets vin på internettet. Dette er gjort med så stor succes, at Philipson Wine i dag er Danmarks største online vinhandel, og den førende importør og distributør af kvalitetsvine fra hele verden.

Hos Philipson Wine køber de ind direkte hos vinproducenterne, og køber stort ind på de rette tidspunkter. De fjerner dermed alle fordyrende mellemled som agenter, grossister og mellemhandlere for at sikre deres kunder de bedste priser. De udvælger alle vine og producenter med nøje omhu, så de sikrer, at al deres vin lever op til høje kvalitetsstandarder, inden de sælger deres vine direkte til restauranter, virksomheder og private i hele landet fra deres domicil i Kokkedal. 

Philipson Wine befinder sig på et konkurrencepræget marked, hvor der hele tiden kommer nye spillere til, og hvor der er kamp om kunderne. Det var derfor et naturligt skridt for Philipson Wine at komme i gang med SEO-arbejdet, så de kunne arbejde med deres organiske vækst og ikke mindst synlighed ift. konkurrenter. 

Hvad har Bonzer og Philipson Wine opnået sammen?

Vækst i organisk trafik

Højere rankings på relevante keywords er grundlaget for mere trafik til en side. Og det er derfor heller ikke så underligt, at trafikken til Philipsonwine.com har oplevet en ekstrem positiv udvikling.

Som det kan ses i ovenstående graf har trafikken til Philipson Wine, sammenlignet med samme periode sidste år, oplevet en ekstrem positiv udvikling måned for måned. Faktisk er den organiske trafik i første kvartal af 2021 steget med 48% sammenlignet med første kvartal i 2020.

Da Philipson Wine er Danmarks største online vinhandel generede de i forvejen en god mængde trafik, hvorfor denne stigning blot er endnu mere imponerende og understreger vigtigheden af at rangere på de rigtige keywords.

Vækst i konverteringer i %

Med den øgede mængde trafik har vi også oplevet en flot stigning i konverteringer. 

I grafen foroven ser man, at Philipson Wines konverteringer er steget med over 20% i alle måneder i løbet af samarbejdet sammenlignet med samme måned året forinden. I december 2020 havde Philipson Wine 111% flere konverteringer fra organisk trafik sammenlignet med december 2019. 

Indtil videre har Philipson Wine oplevet en gennemsnitlig vækst i konverteringer fra organisk trafik på 48% i løbet af vores samarbejde.

Vækst i ROI – måned for måned

Den flotte vækst i konverteringer har naturligvis også medført en meget flot ROI.

ROI er en forkortelse for Return On Investment, og det er et udtryk for, hvor meget man får ud af en given investering eller indsats. Til at udregne ROI bruger man følgende ligning:

ROI = (Fortjeneste – Investering) / Investering x 100

Da vin er utrolig sæsonpræget, ser vi en relativt stort ændring i ROI måned for måned. Fælles for alle månederne siden september er dog, at Philipson Wines ROI i % har været over 400%. 

Her skiller februar og marts sig særligt ud, hvor begge måneder har resulteret i en ROI på over 3.000%. 

Indtil videre har Philipson Wine en samlet ROI på 1.595% fra deres investering i SEO hos Bonzer. 

Hvis I har brug for et SEO bureau, som virkelig sparker røv, så er det Bonzer, I skal have fat i.

Bonzer har igennem hele forløbet været yderst kompetente og har gennem deres rådgivning og eksekvering på content, linkbuilding og teknisk SEO været afgørende for den vækst, vi har oplevet fra organisk trafik.

Bonzer kan helt uden tvivl deres kram. Vi glæder os til den videre rejse.

– Jacob Zerlang Philipson, Digital Marketing Manager & Business Development Manager hos Philipsonwine.com

Vil I være vores næste succes-case? Så start med en gratis analyse og gennemgang her

Hvordan har vi skabt resultaterne?

Ambitiøs content-strategi 

Strategien er bygget på en ambitiøs keyword- og content-plan, som vi har eksekveret på løbende i samarbejde med Philipson Wine.

Med et stort produktsortiment på et ekstremt konkurrencepræget marked er det vigtigt at rangere på relevante keywords med en høj søgevolume og mulighed for konverteringer. 

Med Philipson Wine har vi satset bredt for at opnå den ønskede udvikling ift. konkurrenterne på markedet. Det har været vigtigt at ramme search intent på de keywords, vi har arbejdet med, for at skabe forudsætningerne for, at det kunne komme til at rangere og skabe flere transaktioner fra organisk trafik.

Derudover har vi løbende rådgivet og eksekveret på optimering af Philipson Wines blogunivers, så den i højere grad understøtter deres produktsortiment. Det solide content-grundlag på deres hjemmeside har været en af de afgørende faktorer til alle de resultater, du netop har læst om.

Rådgivning og eksekvering på teknisk SEO

I november skulle Philipson Wine have migreret deres hjemmeside i forbindelse med et redesign af deres website. 

Et redesign af ens website kan have store konsekvenser for websitets synlighed i søgeresultaterne på Google. Hvis det ikke bliver gjort ordentligt, kan man risikere og miste al sin synlighed på Google og dermed også den værdifulde organiske trafik. 

I forbindelse med deres migrering har vi rådgivet på, hvordan det tekniske fundament kunne følge bedst med, hvilket resulterede i en gnidningsfri overgang til deres nye hjemmeside uden noget tab i organisk trafik. 

Løbende rådgivning og eksekvering

Vi har løbende rådgivet og eksekveret på de klassiske SEO-elementer. Her har vi lagt særlig vægt på intern linkbuilding, metadata, longtail keyword optimering osv.

Dette er selvfølgelig en proces, der fortsætter, da der altid kan optimeres. Du kan læse mere om vigtigheden af – og de forskellige aspekter af linkbuilding her.

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden