CASE

Sådan får Pico Pizza 63,5% flere organiske besøg fra pizza-elskere

Sådan får Pico Pizza 63,5% flere organiske besøg fra pizza-elskere

I november 2021 teamede vi op med det hippe københavnske pizza spisested Pico Pizza og skød gang i en målrettet SEO-strategi. Vores samarbejde har nu stået på i ca. 10 måneder, og vi er klar til at åbne op for de hidtil opnåede SEO-resultater og lidt af arbejdet bag. 

Casen kommer omkring: 

  • Strategien: øget lokalt kendskab og at vinde overhånd på pizza-søgninger 
  • Introduktion til det populære Pico Pizza
  • De vigtige organiske søgeord har nået toppen af Googles side 1
  • 63,5% flere organiske besøg fra pizza-elskere 

Vil I være vores næste succes-case? Så start med en gratis analyse og gennemgang her

Pico Pizza: hvad går det ud på?

Pico Pizza er først og fremmest et spisested med restauranter på både Nørrebro, Vesterbro, i Valby og inden længe i Nordvest. De gør sig i mini gourmet pizzaer og tilbyder et stort udvalg af dem: alt fra glutenfrie varianter, veganske, vegetariske og selvfølgelig de klassiske som Margherita og Hawaii. Med det store udvalg, velsmagende toppings, sprøde bunde og mini-pizza konceptet er Pico Pizza kommet med blandt københavnernes favoritter, når det skal stå på pizza. Og det har kunnet mærkes på travlheden, der har taget gevaldig til det seneste år.

Strategien: øget lokalt kendskab og at vinde overhånd på pizza-søgninger 

Fokus i strategien bag Pico Pizzas SEO-resultater har været og er at øge deres lokale, københavnske kendskab og at gøre Pico Pizza til de førende på organiske søgninger relateret til pizza og lokale pizza-steder. Vejen dertil har været en søgeordsanalyse og deraf nyt søgeordsoptimeret og brugerrelevant indhold, der skulle lægge fundamentet for Pico Pizzas stærke placeringer på Google.

Dét indhold har vi også kunne bruge til at lave linkbuilding. Her har fokus været på at skaffe links fra internationale sider med spise og go-to anbefalinger i storbyer,  lokale anbefalings- og informationssider og presseomtale fra større sider inden for restaurationsbranchen som HORESTA.

Formålet med det var og er at øge kendskabet til Pico Pizzas forskellige spisesteder – og ikke mindst at gøre forudsætningerne for side 1 topplaceringer på lokale søgeord endnu bedre. 

Sidst men ikke mindst har vi i tæt samarbejde med Pico Pizza løbende taget hånd om opståede tekniske problemer og hjemmesideudvidelser. Alt sammen for at sikre os, at Pico Pizza havde og har de rigtige SEO-tekniske forudsætninger for at nå toppen af Google.

Når man er i tvivl, er Google som regel det første sted, man søger hen. Derfor er det så vigtigt at ligge i toppen her. Heldigvis er det noget, Bonzer har hjulpet os med. De arbejder professionelt og fornuftigt med SEO på en måde, så teksterne stadig er i øjenhøjde og ikke føles “kunstige”. På den måde har de hjulpet os op på Google første sider på en række vigtige søgeord. At de samtidig er meget opmærksomme og gode til at fortælle os, hvis noget skal ændres, er også virkelig værdifuldt for os.”

– Sasha Scherg, Marketing Manager hos Pico Pizza

Lad os nu komme omkring nogle af SEO-resultaterne indtil videre. 

De vigtige organiske søgeord har nået toppen af Googles side 1

Et af de helt store mål for Pico Pizza har været at komme til tops på Googles side 1 på kommercielle forretningsrelevante søgeord. Dét omfatter søgeord, som Pico Pizza i dag da også er kommet helt til tops med:

Vegansk pizza København

Med 150 søgninger på ‘vegansk pizza København’ blandt danskere, var netop den søgefrase toprelevant at være synlig på Google med for Pico Pizza.

Siden opstart af samarbejdet har søgeordet hoppet fra en position seks på Googles side 1 til nu at indtage en flot position to.

Pizza Valby og take away Valby

Hver måned bliver der i Danmark søgt på ‘pizza Valby’ 1.700 gange. Derfor var og er det også et vigtigt søgeord for Pico Pizza.

I dag har søgeordet nået en topposition på Google, altså det første organiske søgeresultatet på Googles side 1. Ved opstart af samarbejdet i november 2021 lå Pico Pizza med en position 12 på Googles side 2 med søgeordet.

Fordi Pico Pizza også tilbyder take away, har vi også haft fokus på søgeordet ‘take away Valby’. Søgeordet har 700 månedlige søgninger i Danmark, og siden november 2021 er det gået fra en position 20 på Googles side 2 til i skrivende stund at ligge på en solid position fem midt på Googles side 1.

Gourmet pizza

Vi kommer ikke udenom, at ‘gourmet pizza’ som et organisk søgeord med 1.800 månedlige søgninger har været og er vigtigt for Pico Pizza. Ved opstart af samarbejdet var Pico Pizza slet ikke at finde på søgeordet på Google, men i dag har det sneget sig frem til en side 1 placering.  

63,5% flere organiske besøg fra pizza-elskere 

I takt med at Pico Pizza har nået toppen af Googles side 1 på flere højvolumen, relevante søgeord, ser vi også en stigning i organiske hjemmesidebesøg fra pizza-elskere og pizza-søgende:

Pico Pizza er altså gået fra at få 6.735 organiske besøgende i juli 2021 til i juli 2022 at få 11.012 af slagsen fra bunken af pizza-søgende.
I marts 2022 kom Pico Pizzas nye Valby side live, og derfor ser vi den store stigning i organiske besøg lige netop her.

Mangler I et overblik over jeres SEO-situation? Så start med en gratis analyse og gennemgang her

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden