Case

Fokuseret SEO-arbejde satte skub i fysisk og online travlhed hos Deerest

Kategori

Konsulenter

Nicklas Andersen

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Fremhævede pointer

  • 427,91% flere organiske søgeord på side 1

  • Topvigtige søgeord er nu med på side 1

  • Hjemmesideuddrag (featured snippets) har sat endnu mere skub i eksponeringer

  • De organiske eksponeringer er fløjet i vejret

  • Organiske besøg er mere end fordoblet på et år

  • Arbejdet bag resultaterne

Deerest er en webshop og to fysiske butikker i København, der sælger kvalitetsjakkesæt til herrer. Bag forretningen står tre kammerater, der i 2018 besluttede at bruge deres erfaringer fra herretøjsbranchen til at stifte og starte Deerest og tilbyde et kvalitetsprodukt i topklasse til jakkesæt bevidste herrer.

I juni 2020 kom vi i kontakt med Deerest, og siden da har vi samarbejdet på at få brandet til tops på Google på et væld af jakkesætsrelaterede søgninger. Nu er der gået to år, og de opnåede resultater og SEO-arbejdet bag præsenterer vi i casen her.

Organiske søgeord på side 1 er mere end firdoblet

Da vi indledte samarbejdet med Deerest, var det ud fra hovedmålet om at skabe langt mere organisk synlighed på jakkesætsrelaterede søgeord. Fokus var og er fortsat at nå dem, der går online i deres søgen efter et nyt jakkesæt med brug af søgeord som ‘jakkesæt københavn’ og ‘jakkesæt med vest’. Netop søgeord som det har vi formået at nå side 1 med, og dét viser sig i stigningen i side 1 søgeord:

Det vi her ser er, at ved opstart af samarbejdet 1. juni 2020 kunne Deerest findes på Googles side 1 på 43 organiske søgeord. 14. juni 2022 er antallet af organiske side 1 søgeord nået 227. Stigningen på de ca. to år er 427,91%.

Topvigtige forretningskritiske søgeord er nu med på side 1

Blandt de søgeord, Deerest nu er synlige på side 1 med, er en lang række af de absolut vigtigste og kommercielle søgeord. Blandet andet ‘grønt jakkesæt’ med 600 månedlige søgninger, ‘jakkesæt københavn’ med 450 månedlige søgninger og ‘smoking sæt’ med 1000 månedlige søgninger.

Når vi går på jagt efter jakkesæt til mænd på Google og bruger de ovenstående søgninger (og mange flere lignende), er Deerest altså en af de muligheder, vi bliver præsenteret for som noget af det første på Googles side 1.

En række hjemmesideuddrag bliver nu fremhævet på Google

Deerest har ikke kun øget sin synlighed med almindelige organiske resultater på side 1. Gennem optimering af indhold på kategorisider har Google valgt at fremhæve en række hjemmesideuddrag - såkaldte featured snippets - fra Deerests side.

Featured snippets er Googles forsøg på at besvare bestemte søgninger på den bedste og mest præcise måde uden at den, der søger, behøver klikke ind på en hjemmeside for at få svar. Featured snippets bliver altid fremvist under de betalte resultater og over de almindelige organiske søgeresultater. Og fordi featured snippets derfor er mere eksponerede og stjæler trafikken, er de guld værd.

For Deerest ser vi nu fx featured snippets på søgeord som ‘blå jakkesæt’ og ‘smoking jakkesæt’:

De organiske eksponeringer er fløjet i vejret

Kombinationen af flere organiske søgeord på side 1, en række featured snippets og et væld af billedresultater på vigtige søgeord har skabt en gevaldig stigning i organiske eksponeringer af Deerests side. Dét kan vi se i Google Search Console:

I maj 2021 blev Deerest eksponeret i Googles organiske søgeresultater 68.000 gange. I maj 2022 lå antallet af organiske eksponeringer på 125.000. Det svarer til en stigning på 83,82% i antallet af gange, Deerest er blevet vist for Google brugere, der søger på søgeord, som Deerests side er optimeret efter.

Organisk trafik er mere end fordoblet på et år

Den organiske trafik - altså hvor mange der faktisk ender på Deerests side - har også taget et gevaldigt nøk opad. Dét kan vi se i Google Analytics:

I maj 2021 fik Deerest 1.435 besøgende fra organisk trafik, og i maj 2022 lå antallet af organiske besøg på 3.193. Det svarer til en stigning på 122,51%.

Ser vi helt tilbage til maj 2020, måneden inden vi startede samarbejdet, lå antallet af organiske besøg på 293. Her er der altså tale om en stigning på hele 989,76% sammenlignet med maj 2022.

Jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret over de resultater, Bonzer har leveret - på trods af at jeg altså ikke er den nemmeste kunde! De har mange forslag, som jeg simpelthen ikke har haft tid til at gøre noget ved, og jeg er heller ikke altid den hurtigste til at vende tilbage på mail. På trods af det så klør de på, og det er enormt fedt at vide, at alting ikke går i stå på grund af mig. Så på den måde giver de os ikke bare mere trafik, de giver os også mere tid til alt muligt andet, og det kan være svært at købe."

- Mikkel Hansen, Direktør & Partner hos Deerest

Arbejdet bag de opnåede resultater

Fordi vi har samarbejdet med Deerest i mere end to år, har vi udviklet og eksekveret på flere forskellige SEO-strategier.
Fælles for alle strategier har dog været målet om at komme på Googles side 1 på jakkesætsrelaterede søgeord og deraf øge brand-kendskabet til Deerest og salg i både de fysiske butikker og online.

Og i dag kan det roligt siges, at både fysisk og online travlhed har taget gevaldigt til gennem de to år, vi har samarbejdet.

Målrettet kategoriside indhold i fokus

Fokus i alle strategierne har været at optimere og udvikle indhold på Deerests forside og på tværs af kategorisider. Uden målrettet tekstindhold, visuelt appellerende opbygning og meningsfuld produktfremvisning, er markedet for online salg af jakkesæt noget nær umuligt at have succes på.

Lokal SEO

Derudover har vi for at øge tilstrømningen til og salg i Deerests fysiske butikker haft stort fokus på lokal SEO. Det har indebåret at gøre Deerest synlig på søgninger relateret til fx ‘jakkesæt københavn’ og at håndtere og udvikle Deerests Google Business Profile, så den kommer frem på de vigtige lokale- og brand-relaterede søgninger.

Digital PR

I den seneste strategi har vi også udsendt en pressemeddelelse om Deerest åbning af butik i Carlsbergbyen. Målet her var omtale af og kendskab til Deerest men også at opnå stærke relevante links, der kunne øge Deerests linkstyrke. En god linkstyrke - såkaldt domain raiting - er nemlig et parameter, der har betydning, når Google gennemgår sider og vurderer, hvilke der skal have lov til at vinde de eftertragtede side 1 positioner.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.