Klient
Logpoint
Kategori
saas
Services
SEO
Konsulenter
Karolina Thor
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Stigning i organisk trafik: 477.59%
Stigning i organiske konverteringer: 41.81%
Stigning i traffic value: 497.11%
Stigning i keywords på side 1: 238.97%
Vi startede samarbejdet med IT-sikkerhedsvirksomheden Logpoint i august 2020. Aftalen lød på at arbejde med SEO på det amerikanske marked for Logpoint, men allerede i oktober aftalte vi at udvide samarbejdet og lave SEO på både det amerikanske, danske, norske, svenske, franske og tyske marked.
LogPoint er en IT-virksomhed, der arbejder med cybersikkerhed, compliance, IT-systemer og business analytics. Logpoint tilbyder cybersikkerhedsforsvar til sikkerhedsteams verdenen over gennem deres moderne SIEM og UEBA løsninger. De arbejder med store kunder på tværs af mange forskellige industrier og lande.
I Logpoints kundebase finder man blandt andet Lanchester University, Region Värmland og Danish National Life Science Supercomputing Center (Computerome), som alle har implementeret en Logpoint løsning til håndtering af potentielle cybersikkerhedstrusler.
For at få den organiske trafik til Logpoint til at stige, gik vi efter høj-relevante keywords med høj søgevolumen og kommerciel værdi på tværs af alle seks markeder, vi arbejder med SEO på. Og de positive effekter af dette er ikke til at tage fejl af.
Som I kan se, er trafikken til Logpoint side steget signifikant hver måned, siden vi startede samarbejdet. Sammenligner vi juni 2020 med juni 2021, ser vi intet mindre end en stigning i organisk trafik på 477.59.
Logpoints vigtigste konvertering at tracke på er, når besøgende indsender en formular til at booke en demo på Logpoints løsninger. Og væksten i denne konverteringstype er også meget fremtrædende; vi ser en flot stigning i indsendte formularer fra januar 2021 til juni 2021 på 41.81%.
Traffic value er et SEO metric, som viser ændringen i den tilsvarende værdi af den organiske søge-trafik, hvis denne trafik skulle være opnået gennem betalt annoncering. Vi har set en massiv stigning i Logpoints traffic value i især den seneste måned, og denne stigning ser ud til at fortsætte. Sammenligner vi traffic value fra starten af juli 2020 med starten af juli 2021, ser vi en stigning i traffic value på hele 497.11%.
Vi ser også en imponerende vækst i keywords på side 1 for Logpoint. Da vi started i agust 2020, rankede Logpoint på 136 keywords på side 1. I starten af juli 2021, ranker Logpoint på 461 keywords på side 1. Det betyder, at vi ser en stigning på intet mindre end 238.97% i løbet af den 11 måneders periode, vi indtil videre har samarbejdet med Logpoint om en stærk SEO indsats.
Som nævnt tidligere, skød vi gang i en international SEO strategi med Logpoint i oktober 2020. Logpoint ønskede at blive mere synlig på både det amerikanske, danske, norske, svenske, franske og tyske marked, og derfor udvidede vi i oktober vores oprindelige amerikanske SEO strategi til at omfatte flere markeder. Logpoint havde på dette tidspunkt allerede en stærk hjemmeside med sprogversioner på både engelsk, fransk og tysk, men de havde ikke danske, norske eller svenske sprogversioner af deres hjemmeside. Oprettelsen af disse sprogversioner var en fundamental del af vores overordnede SEO strategi, da sprogversionerne var nødvendige for at kunne ranke lokalt på vigtige keywords i de forskellige markeder.
Noget af det første tekniske SEO arbejde, vi gik i gang med, var at skabe en dansk, svensk og norsk sprogversioneret del af Logpoints oprindelige hjemmeside. Vi oprettede menubarer for hver af de manglende sprogversioner, så vi kunne fylde oversat tekst og markedspecifik content ind på de nye sider. I samarbejde med Logpoints udvikler fik vi også taget hånd om og ændret en del på Logpoints Core Web Vitals, så deres side ville stå så teknisk stærkt som muligt og have de rette forudsætninger for at kunne ranke på vigtige keywords på alle de ønskede markeder.
Da ingen markeder er ens, lavede vi ikke den præcis samme SEO strategi på tværs af alle markederne. Vi lavede i stedet specifikke content planer for hvert marked, så vi fik skabt markedsspecifik content med høj lokal søgevolumen og kommerciel værdi. Nogle af vores valgte linkbuilding strategier blev brugt på tværs af markederne, men vi så også stort potentiale i at skræddersy bestemte linkbuilding taktikker til specifikke markeder.
Vores linkbuilding tilgang til alle markederne har været og fortsætter med at være fokuseret omkring produktion af niche content, som er relevant for den bredere målgruppe, og at gribe fat i opståede tilfælde af fx cyberangreb på virksomheder på de enkelte markeder. For at kunne lave effektiv linkbuilding har vi også fokuseret meget på at producere content, som er mere forståligt end det typiske content fra en IT-virksomhed. Vi har også tilføjet specifikke eksempler på fx cyberangreb for at gøre content mere interessant for målgruppen, vi ville nå.
Det har givet mening at skræddersy vores linkbuilding strategier på nogle af markederne, vi arbejder på med Logpoint. Vi så fx en spændende mulighed på det tyske marked for at producere content og køre linkbuilding på emnet SAP security (Systems, Applications, Products) - et stort emne i især Tyskland.
Derudover så vi en god mulighed for gæsteblogging på både det amerikanske og danske marked, og derfor har netop gæsteblog taktikken været et fokus her.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.