/
Strategi
/
0 min read
Hver uge giver vi dig en oversigt over, hvilke nyheder der har ramt SEO, så du kan holde dig foran konkurrencen. Vi byder hermed velkommen til uge 4.
Uge 4 byder på få men spændende nyheder. Vi skal her både forbi nyt fra Googles Quality Raters, Google SEO Starter Guide samt hvordan man trigger en re-indeksering af sin hjemmeside.
Google har opsagt sin kontrakt med Appen, som er et firma, der har stået for at levere såkaldte quality raters - altså mennesker, der har været ansat til at levere evalueringer af søgemaskinen og yde kvalitetsvurdering til Google.
Opsigelsen træder i kraft den 19. marts 2024, og afslutter forholdet mellem Google og Appen, hvilket har været betydeligt for Appens forretning, da aftalen udgjorde 26% af deres indtægter.
Annulleringen af kontrakten rejser derfor spørgsmål om fremtiden for Googles måde at kvalitetsvurderere, hvilket om noget kun bliver vigtigere i den udvikling, søgemaskinen tager i denne tid. Senest Google opdaterede sine Search Quality Rater Guidelines var i øvrigt i november 2023.
Afslutningen på samarbejdet kommer samtidig med, at Google netop har afskediget ansatte i flere afdelinger som en del af sine bestræbelser på at komme hurtigere i mål med udviklingsprojekter inden for AI.
Alligevel fører dette en kritik med sig af den strategiske retning fra Googles ansatte, som savner mere kreativitet, forstærket af virksomhedens tendens til at opgive projekter, hvis der ikke hurtigt opnår massive brugertal.
Derfor bliver det ekstra spændende at se, hvordan Google fremover vil vurdere succesen på den mange AI-investeringer, og hvad dette kommer til at betyde for den fortsatte udvikling af søgemaskinen.
I en video publiceret af Google, deler de viden om, hvordan man får sit domæne re-indekseret på søgemaskinen.
Svaret er i overskrifter, at en domæne skal have en stor ændring eller opdatering, før at Google automatisk vil gennemføre en dybdegående crawl.
Google uddybede yderligere, at der ikke findes en nuværende mekanisme til at anmode om en komplet re-indeksering, som det er i dag. I stedet lægger de vægt på, at de vil opdatere søgemaskinen over tid.
Alligevel har Googles John Mueller været ude med en række trin, man kan følge, hvis man vil hjælpe på re-indekserings-processen. Dette indebærer eksempelvis:
At gøre brug af 301 response codes. Dette er nemlig afgørende, når en hjemmesides URL ændres, hvilket derfor informerer søgemaskinerne om, at siden permanent er flyttet til en ny URL, hvilket får søgemaskinen til at søge efter og indeksere den nye side.
Brug også 404 server response codes for at indikere over for Google, at en side ikke længere eksisterer.
Det anbefales også at optimere domænet med links, hvilket hjælper Google med at prioritere crawling af vigtige sider, hvilket kan hjælpe søgemaskiner til at få indekseret sider.
Til sidst kan man opdatere vigtige oplysninger som nye telefonnumre eller adresser på nogle af hovedsiderne på et domæne.
John Mueller nævner yderligere, at mens 301 redirects er afgørende for at informere søgemaskinen om, at en side er flyttet, så vil en gennemgående ændring af indholdet kunne skabe en længere proces for Google, da de her først skal vurdere kvaliteten på ny, inden siden rangeres på ny.
Mange af jer kender måske Googles SEO Starter Guide, når I har skulle lede efter best practice for optimering af jeres eller kunders hjemmesider.
Guiden er nemlig - trods sit begynder-format - en god og vejledende ressource for alle, der arbejder med SEO.
Nu har Google Search Relations Team så i sin podcast “Search Off The Record” annonceret, at der kommer ændringer til guiden.
En guide som i sig selv rangerer højt på “SEO”, og som er en af Googles mest besøgte sider, hvilket understøtter den løbende efterspørgsel fra virksomheder om at optimere sine domæner bedst muligt.
Grunden til opdateringen skyldes, at Google har set et behov for at rydde op i indhold, som i dag er dag allerede håndteres i forskellige CMS og derfor må anses som selvfølge - eksempelvis guidance på at have et https domæne eller en side, der lever op til mobile friendliness.
Derudover sker der løbende en del på søgemaskinen, hvorfor Google naturligt også selv må opdatere sin guidance til de mange virksomheder, der ønsker at læse deres råd.
I dag er guiden over 8.000 ord, og den opdaterede version ligner at få mere end halveret længden.
Du kan se Google’s egen starter guide lige her på siden.
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at der sker meget hos Google - og de andre søgemaskiner - i disse tider. Én ting er søgemaskinens udvikling, en anden er 'behind the scenes', hvor flere enten har fået sparket, eller kontrakter med eksterne leverandører er blevet opsagt.
Hvad dette betyder for fremtidens søgemaskine ved vi endnu ikke, udover at Google selv peger på, at alt dette er for at kunne være endnu stærkere i udviklingen med AI.
Derfor er det også berettiget at antage, at Google i den kommende tid vil satse endnu mere på AI. Her bliver det derfor også spændende at følge deres opdatering af den kendte SEO Starter Guide. En guide som er kendt for at være god til dem, som skal i gang med SEO, hvorfor alle de kendte 101-tips gennemgås.
Men i takt med mere udvikling end nogensinde, må også den opdateres. Det lader til, at Google vil have os væk fra de gammeldags taktikker og gentænke vores tilgang til SEO. Om det bliver med mere AI-baseret guidance eller ej, ved vi ikke. Men hvad vi med sikkerhed ved er, at vi må følge med.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.