/
Strategi
/
0 min read
Du får her en ugentlig oversigt over de største nyheder fra søgemaskinen, så du kan holde din SEO strategi foran konkurrencen. Velkommen til uge 25.
Vi byder velkommen til uge 25, som bl.a. dykker ned i Googles netop annoncerede spam-opdatering, en ny SGE undersøgelse samt opdateret dokumentation på struktureret data. Vi giver dig her et overblik.
Google har udrullet en juni 2024 spam-opdatering, der går efter hjemmesider, der bryder med deres spam-politikker.
Opdateringen, som begyndte den 20. juni, forventes at tage en uge at fuldføre. Den fokuserer på at forbedre kvaliteten af søgeresultater ved at adressere problemer som automatisk genereret indhold ved eksempelvis AI, linkmanipulation og vildledende oplevelser.
Denne opdatering er dog adskilt fra Site Reputation Abuse opdateringen, som er blevet annonceret flere gange.
Hjemmesider, der benytter sig af lidt for smarte og spammy tricks, kan derfor opleve et fald i sine placeringer, mens legitime domæner kan forvente fremgang.
Dog har opdateringen udløst en utilfredshed blandt flere, da mange er frustrerede over at miste trafik til store platforme som Pinterest og Reddit.
Kritikere hævder nemlig, at disse opdateringer uforholdsmæssigt skader små domæner og uafhængige hjemmesider, men da opdateringen ikke er færdig-udrullet, er det for tidligt at konkludere noget.
En ny undersøgelse har vist, at Google igen har reduceret frekvensen af AI-generede overviews i søgeresultater, og kun vises i knap 10% af søgningerne. Dog er disse overviews mere detaljerede, og inkluderer typisk færre men mere relevante links.
Tilstedeværelsen af AI-overviews varierer på tværs af industrier, med højere forekomst ser vi i emner som mad og teknologi.
Dog forventes dette blot at være et midlertidigt billede, da Google hele tiden sigter mod at forbedre nøjagtigheden og pålideligheden af AI-generated content i søgeresultater, så det kan hjælpe så mange som muligt.
Nye tal fra Amsive viser, at Google i højere grad prioriterer e-commerce sider og User-Generated Content i søgeresultater, hvilket reducerer synligheden for flere produktanmeldelser og affiliate indhold.
Søgeresultater, der tidligere førte til anmeldelsessider, fremhæver nu online retailers og UGC platforme som Reddit og YouTube.
Dette skift skyldes især Googles fokus på at levere de bedste resultater på E-E-A-T, som mange affiliates ikke formår at leve op til.
Derfor bør der ligge et større fokus på sociale medier, video content og digitale PR strategier. E-commerce sites kan i forlængelse drage fordel ved at inkorporere flere brugeranmeldelser og UGC for at opretholde høje placeringer.
Vi slutter af med Google, som har opdateret sin dokumentation på organization structured data for merchant returns, og klargør prioriteringen af returneringspolitik.
Hvis både sitewide og produkt return policies er til stede, vil Google som standard bruge produkt-politikken.
Denne tydeliggørelse sigter mod at løse uklarheder og forbedre nøjagtigheden af returneringspolitikker i søgeresultater.
Derudover vil Merchant Center data fortsat have forrang over structured data for produkter, der er listet i Merchant Center feeds.
Googles nye spam opdatering understreger atter igen Googles evige fokus på at levere det bedste for mennesker.
Er man glad for at bruge de lidt for smarte taktikker og køre large scale indhold med AI samt købe links, så står man i en udsat position.
Ligeledes er det interessant at se de seneste undersøgelser fra Google, som viser, at trods SGE er rullet ud i US, testes det stadig meget, så det bliver så godt som muligt.
Endnu en gang bliver den kommende tid spændende at følge, samt hvordan dette også påvirker markeder, der ligger uden for US.
Ønsker du hjælp til at løfte dine SEO resultater? Så tag fat i Bonzer. Som specialiseret SEO bureau arbejder vi altid målrettet på at løfte virksomheder til de øverste placeringer på søgemaskinen.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.