/
Strategi
/
0 min read
Du får her din månedlige oversigt over de største nyheder fra søgemaskinen, så du kan holde din SEO strategi foran konkurrenternes. Velkommen til maj 2025.
Vi byder velkommen til et nyt månedens recap med alle de store og vigtige opdateringer fra search i maj. En måned hvor AI Overviews officielt kom til Skandinavien, samt andre store nyheder fra bl.a. Googles I/O event. Vi giver dig her et overblik.
Vi starter med Googles I/O 2025 event, hvor de præsenterede virksomhedens markante fremskridt i AI-integration med særligt fokus på udvidelsen af Gemini AI og introduktionen af nye søgefunktioner, hvor AI Overviews - som forventet - nu er aktivt i +200 lande, inklusiv Danmark.
AI Overviews bringer dog for flere en frygt med sig om fald i kliks, men Google selv rapporterer, at klik-kvaliteten er forbedret - og brugere engagerer sig mere meningsfuldt med indholdet.
Googles medstifter Sergey Brin har også fremhævet AIs evne til at kombinere information fra op til 1.000 søgeresultater og understreger AI’s potentiale til at give mere nuancerede og komplette svar.
Google kom også ind på AI Mode, som giver en samtalebaseret søgeoplevelse, der opdeler komplekse søgninger i flere delspørgsmål og kombinerer information fra forskellige kilder for at give mere dækkende svar.
Denne funktion er designet til at forenkle søgeprocessen og levere mere relevante resultater, hvor det først rulles ud i USA.
Google er udkommet med guidelines for optimering til både AI Overviews og AI Mode. Det hurtige takeaway er, at det ikke kræver nye taktikker, hvis man generelt har fulgt Googles retningslinjer og forståelse af E-E-A-T over tid.
Vigtige anbefalinger inkluderer at skabe kvalitetsindhold med brugeren i centrum, der direkte adresserer almindelige spørgsmål og er klart og relevant.
Implementering af structured data kan hjælpe Google med at forstå dit indhold og forbedre synligheden i AI-genererede svar.
Det er også vigtigt at styrke brand recognition for at få brugere til aktivt at søge kendte kilder. Det anbefales yderligere at diversificere trafik via sociale medier, email og direkte kanaler.
Google har præciseret, at alle links i et AI Overview rapporteres som én enkelt position i Search Console, uanset hvor de vises i oversigten.
Det betyder, at om et link vises øverst eller nederst i AI-blokken, får det samme positionsværdi - ofte position 1, hvis blokken vises først.
Denne ensartede rapportering gør det selvfølgelig mere vanskeligt for hjemmeside-ejere at vurdere ydeevnen for individuelle links. Desuden tælles impressions kun, når et link faktisk er synligt for brugeren via scrolling eller udvidelse af oversigten.
Derfor bør folk i SEO også bruge supplerende værktøjer og metoder til at forstå deres indholds performance i AI-genererede søgefunktioner.
Google har yderligere opdateret sine best practices for billeder og understreger vigtigheden af at bruge konsistente URL'er for billeder på tværs af en hjemmeside.
Målet er at optimere crawl budget ved at lade Google cache og genbruge billeder mere effektivt, hvilket reducerer unødvendige forespørgsler og forbedrer indekseringshastigheden.
For store hjemmesider med mange billeder kan denne praksis resultere i, at flere sider bliver crawlet og indekseret inden for det tildelte crawl budget. Ved at sikre konsistente billed-URL'er kan virksomheder forbedre crawl-effektivitet og den samlede site performance.
Reddit er kommet med sin Q1 2025-rapport og viser stærk vækst med en stigning på 61% i omsætning og 108,1 millioner daglige aktive brugere - en stigning på 31% YoY.
Den internationale brugerbase voksede hurtigere end den amerikanske, hvilket afspejler Reddits stigende globale appel. Dog ses Googles AI Overviews som en trussel, da de potentielt kan mindske trafikken ved at besvare forespørgsler direkte i search. Nogle eksperter ser Reddits stærke engagement som en langsigtet fordel, mens andre advarer om AI-drevne risici.
For virksomheder er Reddit fortsat værdifuld på grund af sin høje domain authority og autentiske diskussioner.
Den voksende logged-out trafik antyder stigende potentiale for henvisninger, og Reddits åbne format giver fortsat stærke SEO- og brandingmuligheder i et skiftende search-miljø.
Vi slutter af med IndexNow, som vinder frem som et værdifuldt værktøj for SEO især i AI-drevne search- og shoppingoplevelser.
IndexNow gør det muligt for hjemmesider straks at notificere deltagende søgemaskiner om indholdsopdateringer, hvilket accelererer indeksering og mindsker afhængigheden af traditionel crawling.
Det er særligt nyttigt for e-commerce-sider, hvor hurtige opdateringer af priser, lager og produktsider er afgørende.
Platforme som Shopify og Wix understøtter allerede IndexNow, hvilket gør implementeringen nemmere. I takt med at søgemaskiner i stigende grad benytter realtidsdata til at drive AI Overviews, er IndexNow særligt relevant.
Når det kombineres med structured data, forbedres præcisionen af indholdsvisning. Ved at implementere IndexNow sikrer du derfor, at dit indhold forbliver friskt og synligt.
Den store overskrift fra maj måned er Googles I/O event, hvor "AI" var overskriften.
AI Overviews (AIO) er nu aktivt i +200 lande, herunder Danmark, og AI Mode er kommet til USA. Dette fortæller samlet, hvilken vej search går.
De første erfaringer fra AIO er en blanding mellem flere impressions og færre kliks - men for mange med særligt mere relevante kliks. Derudover er vi også blevet klogere på rapporteringen hos Google, samt hvordan virksomheder generelt skal forholde sig til optimering for disse svar.
Én ting er i hvert fald sikkert; og det er, at det bliver et nyere landskab, end vi tidligere har set.
Ønsker du hjælp til at forstå, hvad disse opdateringer betyder for din virksomhed? Så tag fat i Bonzer. Som specialiseret SEO bureau hjælper vi hver dag landets førende virksomheder med at nå til tops på søgemaskinerne.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi, som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.