Opdateret 21. september 2022 af Alberte Knudsen

Intern linkbuilding: Hvad er det, og hvordan arbejder du effektivt med interne links?

Intern linkbuilding: Hvad er det, og hvordan arbejder du effektivt med interne links?

Vil du til tops på Googles organiske søgeresultater, er processen med at skaffe stærke relevante eksterne links til din side vigtigt at arbejde målrettet med. Men hvad der er nok lige så vigtigt som den type af linkbuilding, er den interne linkbuilding. Hvorfor, og hvordan arbejder du bedst med intern linkbuilding kommer vi ind på her.

Indholdsfortegnelse []

Hvad er intern linkbuilding?

Eksempel på intern linkstruktur

Intern linkbuilding handler om at indsætte interne links mellem din hjemmesides enkelte sider. Med andre ord går det ud på at lede dine hjemmesidebesøgende nemt og fornuftigt fra den ene til den anden side og dermed også vise Google, at din side er nem at finde rundt i.

Foretrækker du at blive klogere på intern linkbuilding gennem video? Så tag et kig på vores dybdegående webinar om netop intern linkbuilding:

Intern linkbuilding webinar →

Hvorfor er intern linkbuilding vigtigt?

Der er flere grunde til, at du ikke bør vende det blinde øje til intern linkbuilding. 

Især webshops opnår SEO-fordele

Webshops med en vis mængde produkter og produktkategorier kan hurtigt blive rigtig, rigtig store og kan derfor nemt komme op på tusindvis af URL’er. Her spiller intern linkbuilding en særlig gavnlig rolle. Det bruges nemlig til at øge mulighederne for gode organiske placeringer på Google, fordi du med intern linkbuilding kan udpege sider, som du synes er særlig vigtige, og som derfor skal tillægges ekstra værdi.

Derudover kan du med intern linkbuilding på din webshop udvide det, man med et måske lidt teknisk term kan kalde søgeordsdækning: altså hvor mange søgeord og emner, Google egentlig anser din side for at være relevant indenfor.

Øger konverteringer

Intern linkbuilding kan også forbedre konverteringer – uanset om du arbejder med en webshop, en hjemmeside for en SaaS virksomhed eller noget helt tredje. Intern linkbuilding handler nemlig også om brugerrejser: at dine besøgende starter ét sted for efterfølgende fx at lande på en kategoriside eller et blogindlæg for derefter at ende med at købe noget eller konvertere på anden vis. 

Forbedrer indekseringen af din side på søgemaskinerne

Interne links vil ikke kun gøre brugeroplevelsen på din side bedre, de vil også skabe struktur på din hjemmeside. Arbejder du rigtigt med interne links, vil Google bedre kunne undersøge og indeksere din side og belønne den med organiske placeringer på Googles søgeresultatsider.

Webshop eksempel på god intern linkstruktur

For at gøre hele den her intern linkbuilding snak lidt mere håndgribelig, har vi taget et eksempel med på en god intern linkstruktur. Udgangspunktet er en webshop, og det er et eksempel, der både tager højde for Google, dine besøgende og dine konverteringer:

Den gode interne linkstruktur for webshops

Eksemplet viser, at vi starter fra webshopppens forside (shop) for derefter at rykke videre ned til en række over- kategorier. Fra dem og videre ned er produkt- og brandkategorier. For hver af de produkt-og brandkategorier er der så flere underkategorier, som fx kan være “alle korte cykeltrøjer“, “røde cykeltrøjer“, “langærmede cykeltrøjer” osv. Alle de underkategorier har så en fælleskategori, som ligger ude i siden i form af brandet.

Vigtigheden af den her struktur og pointen bag er, at hjemmesidebesøgende tager forskellige brugerrejser rundt på en side og starter forskellige steder for at nå frem til det, de faktisk leder efter. Der kan fx være nogle cykeltøj-søgende brugere, der søger “cykeltrøje“, og så er der andre, der starter med at søge på den specifikke cykeltrøjemodel, de leder efter.

3 huskeregler, når du skal skabe en sund intern linkstruktur

Der findes en håndfuld SEO-huskeregler at gå efter, når du arbejder med interne links. Vi har taget de tre vigtigste med her:

1: Din sidemenu skal indeholde links til dine vigtigste sider

Stortset alle hjemmesider indeholder en sidemenu, der går igen uanset hvilken side, en besøgende tilgår. Fra sidemenuen kan hjemmesidebesøgende klikke videre til andre sider, og fordi der er begrænset plads i en sidemenu, bør du udvælge de sider, du her linker til, med omhu. Du bør nemlig sørge for at linke til de forretningsvigtigste sider i menuen.

Følger du tre-klik-fra-forsiden-reglen på dine vigtige sider, er du godt på vej mod en sund linkstruktur.

Mange arbejder med en drop-down funktion, hvor man får muligheden for at kunne folde et menufelt ud og derfra linke til flere af de vigtigste sider. Sådan har vi også gjort her på bonzer.dk:

Eksempel på internt link i sidemenu

Vores servicesider beskriver, hvilke services vi tilbyder, og det er bla. de sider, der er vigtige at have lettilgængelige for vores besøgende. Samtidig linker vi forskellige steder i menuen til vores mest konverterende og dermed vigtige SEO-analyse side, hvorfra interesserede besøgende kan anmode om en gratis SEO-analyse.

Husk også at skabe interne links mellem dine vigtige sider eller de sider, du vil sætte særligt fokus på i bestemte perioder. Sidstenævnte kan fx være at linke fra din forside til en side med en ny kampagne, du vil lede besøgende til. Et eksempel på link fra en vigtig side til en anden kan være på den her side om Bonzers content-ydelse. Her linker vi internt til flere vigtige sider, blandt andet den før omtalte SEO-analyse side men også vores informerende indlæg om SEO:

Eksempel på interne link på serviceside

2: Vigtigheden af interne links i blogindlæg

En blogsektion med informerende blogindlæg er en oplagt måde at arbejde med intern linkbuilding. De fleste læsere af dine blogindlæg er havnet på indlæggene, fordi de vil blive klogere (forhåbentlig), og de vil derfor gerne ledes videre til mere relevant indhold.

Formår du at skabe et naturligt flow med interne links fra dine informerende indlæg, forlænger du tiden, dine besøgende er på din side. Og dét skaber øget incitament for enten at huske din virksomhed eller at konvertere på et tidspunkt.

Et eksempel er i et af vores indlæg om indeksering:

Eksempel på interne links i et blogindlæg

3: Byg naturlige interne links

Et tip og en vigtig rettesnor, når du arbejder med interne links, er ikke at forcere dine links. Hvis du tilføjer interne links i paragraffer eller andet på din side, hvor det hverken er relevant eller giver mening at tilføje, vil du både irritere dine besøgende og Google.

Et måske lidt søgt eksempel på et ikke-velovervejet eller relevant internt link kunne være, hvis du på en produktside for et par bukser indsætter et link til en madopskrift. Det er de færreste, der er på udkig efter en opskrift til deres aftenmåltid, når de går online for at shoppe bukser…

Vil du vide mere om arbejdet med interne links?

Fordi netop intern linkbuilding er et af de emner, vi får rigtig mange spørgsmål til, har vi kørt et webinar om netop intern linkbuilding, og hvordan du arbejder med det på din hjemmeside.

Tilgå webinaret lige her:

Intern linkbuilding webinar →

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden