/
Strategi
/
0 min read
Vi gennemgår på ugentlig basis status hos søgemaskinerne, og dykker ned i, hvad der er kommet af nyheder og opdateringer. Denne uge dækker vi nogle af de første opdateringer, der er kommet i år. Velkommen til uge 3.
Vi er ved at runde tredje uge af året 2024 af, hvilket forhåbentlig har givet de fleste mulighed for at lande efter årsskiftet. Dette lader i hvert fald til, når man betragter nyhederne fra search.
Her er året generelt startet stille ud, hvor det først er nu, der begynder at ske lidt igen. Vi giver dig her et overblik.
Google har opdateret sine retningslinjer for, hvordan search snippets vælges. Dette kan påvirke, hvordan meta beskrivelser laves og indhold optimeres.
En hjemmeside vises nemlig i søgeresultater med en titel, en URL, breadcrumb og en til to sætninger af hvad, siden omhandler. Den sidste del hedder også en snippet, og kan defineres som en lille beskrivelse - en teaser om man vil - til hvad en landingsside handler om.
Traditionelt plejede denne snippet at trække på meta beskrivelsen. Dette er dog ikke en vane, vi ser på samme måde mere.
Derfor har Google opdateret sin Search Central dokumentation for at tydeliggøre, at indholdet på en side er hovedkilden bag, hvor en snippet kommer fra. Opdateringen gør det også mere tydeligt, at struktureret data og meta beskrivelser ikke er hovedkilden for en snippet.
Mange guides online giver misvisende råd til, hvordan du bedst muligt opdaterer dine meta beskrivelser. Flere henviser herunder til, at du skal bruge det som reklame-indhold og inkludere de vigtigste keywords med fed tekst.
Dette må betragtes som outdatede råd. At tilføje keywords til en meta beskrivelse er ikke det vigtigste (da meta beskrivelser ikke er en direkte ranking faktor), og for meget reklame eller keyword optimering i meta beskrivelser vil gøre, at Google ikke vil bruge denne beskrivelse som snippet.
Så fokuser på det primære indhold, når det kommer til snippets - for Google vil kun måske bruge meta beskrivelsen.
Google har lempet restriktionerne for tredjepartscookies i Chrome, der påvirker 1% af brugerne fra januar 2024 og vil nå 100% inden Q3 2024.
For at lette overgangen har Google indført afprøvningsfaser, der tillader midlertidig adgang til tredjepartscookies for visse tjenester under strenge kriterier.
Denne udvikling er væsentlig for virksomheder, der er afhængige af tredjepartstjenester eller -cookies, og understreger behovet for at gennemgå cookie-brugen på sitet og planlægning af alternative løsninger.
Google har opdateret på ‘SpecialAnnouncement’ struktureret data. Oprindeligt var dette skabt til Covid-19-relaterede meddelelser, hvilket Google nu har udvidet anvendelsen af.
Ændringerne omfatter fjernelse af adskillige Covid-19-referencer og en generalisering af sproget for at omfatte et bredere spektrum af særlige annonceringer. Selvom strukturen fortsat er i beta og primært fokuseret på lokale medicinske relaterede begivenheder, er det tydeligt, at Google udvider brugen ud over kun Covid-19-relateret indhold.
I dag er det udbredt kendskab i SEO, at det er vigtigt at have en god author profile (forfatter byline), som brugere kan se, hvem som står bag indholdet, hvilket i sidste ende understøtter E-E-A-T.
Dog har dette også ført til misforståelser om, at author profiles skulle være en ranking faktor for Googles søgeresultater - det er de ikke.
På trods af almindelige misforståelser har Google SearchLiaison udtalt, at author profiles er til fordel for læserne, ikke for at påvirke søgeresultater. Kvalitetsindhold kan rangere godt uanset tilstedeværelsen af author profiles.
Denne skelnen er særligt relevant for os i SEO, da den fremhæver fokus på at skabe indhold af høj kvalitet frem for at stole på bylines for forbedrede søgeresultater. Noget som naturligt også giver mening, hvis man tænker på formålet bag.
En author profile kan i sig selv ikke besvare en søgning på Google; det er selve indholdet der skal det, hvorfor ranking faktorer også skal findes her. Author profilen bidrager til gengæld med transparens og tillid mellem brugere og virksomheder.
Brave Search, der er en relativ ny søgemaskine med 1% af markedet, har introduceret en ny AI funktion kaldet CodeLLM.
Funktionen forbedrer søgeresultaterne for programmeringsrelaterede søgninger og kombinerer Braves søgekapacitet med store sprogmodeller (LLMs) og leverer heraf relevante udsnit af kode, detaljerede forklaringer og citater til programmørers søgninger.
Trods Brave Search er en lille spiller i search, er det blandt mange nyere søgemaskiner, som vil udfordre Googles position i markedet. Det bliver derfor spændende at følge udviklingen den kommende tid.
Søgemaskinerne er kommet i gang med året og er så småt begyndt på sine løbende forbedringer og opdateringer.
De vigtigste takeaways her er, at Google med sin størrelse naturligt er dem, som leder an i udviklingen. Her har vi over de seneste par dage set opdateringer på snippet-guidelines og struktureret data - samt det er blevet tydeliggjort, hvordan vi skal forstå author profiles.
Disse opdateringer understreger, at det er vigtigt, at vi følger med i udviklingen, så vi ikke bliver fortabt i gamle og til dels misvisende anbefalinger fra diverse artikler på nettet.
Til sidst er Brave Search kommet på banen med AI-opdateringer til sin søgemaskine, hvilket vi nok vil se mere af i år, når vi betragter søgemaskiner bredt. Google vil ikke være alene i udviklingen, selvom de selvfølgelig er de absolut største, når det kommer til markedsandel.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.