Refleksioner over generativ AI i marketing, den menneskelige psykologi og virksomheders 'relation' til deres målgruppe

Generativ AI har taget verden med storm.

Nogle kalder det den største nyudvikling siden internettet, mens andre diskuterer de forskellige dystopiske 'skynet'-lignende scenarier, der potentielt kan udvikle sig.

Personligt er jeg gået fra at være fascineret, og praktisk talt ramme grænsen for GPT4 prompts inden morgenkaffen var drukket, til nu at have længere perioder hvor jeg slet ikke bruger det – og dét synes jeg er interessant.

Grundlæggende er jeg enig i at potentialet er enormt stort, og der er mange forskellige use-cases, hvor det er en no-brainer at vi som samfund arbejder med at implementere det. Om det er i sundhedssektoren, dataanalyse eller brede automatiseringsopgaver mv.

Der, hvor jeg måske går lidt imod strømmen, og ikke mener at vi bør kaste alle vores æg i AI-kurven er når det kommer til kreative opgaver, og især opgaver, der har med menneskelig psykologi at gøre – herunder marketing.

Mit perspektiv er, at vi generelt i marketing skal optimere imod den fremtid vi ser mest sandsynlig, og jeg ser det helt ærligt ikke sandsynligt at vi i fremtiden udelukkende interagerer med AI-skabt kundeservice, hjemmesideindhold, nyhedsbreve, reklamer mv.

Jeg tror at vi som mennesker altid vil have en præference for at interagere med andre mennesker, om det er direkte eller indirekte.

Jeg tror at den isolation, og de negative konsekvenser deraf, mange af os følte under coronapandemien var et tydeligt bevis på at vi som mennesker er afhængige af interaktion med andre mennesker.

Men er det interaktion at læse et nyhedsbrev, et blogindlæg eller se en youtube video? Det vil jeg mene at det er – jeg tror at vi som mennesker skaber en relation til mennesker og virksomheder vi “følger” på tværs af alle de forskellige fysiske og digitale mediums.

Hvis vi går lidt tilbage til den menneskelig psykologi, så tror jeg at det er her at mange brands måske vil gå galt i byen de kommende år, hvis de vælger at springe hovedkuls ned i en fuld implementering af generativ AI på tværs af alle deres marketingkanaler og områder.

Helt konkret, så tror jeg at man som et brand risikerer at miste sine relationer til sine følgere, hvis man fjerner den personlige afsender, den menneskelige fejl eller den unikke tone-of-voice, der gør brandet og virksomheden til det, den er.

Generativ AI er baseret på fortiden, hvor den ekstremt kompetent kan generere outputs derfra, men den tager af gode grunde ikke højde for fremtiden, eller det usagte.

Vi risikerer derfor, at ende i en spiral af ensformet klinisk marketing, der alt sammen ligner det der har virket godt før.

Problemet her er bare at grunden til, at noget, der har virket godt før, virkede, var at det var unikt, eller 'zigged when the world zagged' for at trække en reference til BHHs Levis kampagne.

Hvis vi alle 'zagger when the world zags', så tror jeg at vi mister evnen til at skille os ud.

Og det med at skille sig ud er ekstremt vigtigt når vi snakker marketing.

Jeg vil næsten gå så langt at sige at det er vigtigere at skille sig ud end at være 'effektiv' i sin marketing.

Én god idé kan være bedre end hundrede mellemgode idéer.

Så for at summere op, så ser jeg et par udfordringer og alarmklokker når det kommer til generel ukritisk implementering af generativ AI i vores marketing;

• Vi risikerer at miste 'relationen' til vores kunder og målgruppe.

• Vi risikerer at blende for meget ind og dermed miste evnen til at skille os ud.

• Vi risikerer at have for meget fokus på output frem for outcome.

Det betyder ikke at vi ikke skal arbejde med det - langt fra.

Det betyder blot at vi skal være meget opmærksomme på hvor og hvornår vi arbejder med det, og implementerer det, og hvor og hvornår vi ikke gør.

God marketing handler ikke om at tidsoptimere og være mere effektiv, men om at skrue på de rigtige håndtag på den rigtige måde.

Ikke-effektiv marketing har nemlig ingen reel værdi, hvis ingen interagerer med det, og så er det de facto spild af tid, også selvom en AI har skabt det.

Jeg tror ikke at vi skal springe over, hvor gærdet er lavest lige her. Jeg tror, at vi skal finde ud af, hvordan vi kan kravle over de gærder, som ingen har kravlet over endnu, i vores respektive brancher.

Den menneskelige psykologi ændrer sig ikke i samme hast som teknologien, og jeg tror altid at vi skal starte dér, og ikke med de teknologiske muligheder – vi køber af de samme årsager, vi altid har gjort, og vil nok også gøre det i fremtiden.