blog

/

Strategi

/

0 min read

Ugens recap på søgemaskinen - Uge 20 (2024)

Du får her din ugentlige oversigt over søgemaskinens vigtigste opdateringer, så din SEO strategi kan holde sig up to date. Velkommen til uge 20.

Velkommen til årets 20. uge, som stod på store opdateringer til søgemaskinen herunder udrulning af Googles Search Generative Experience, et nyt web ‘filter’ samt råd til at håndtere outdated content. Vi giver dig her et overblik.

Google ruller SGE ud på sit I/O 2024 event

Ugens største nyhed starter ved Googles årlige I/O event, hvor Google natten til onsdag annoncerede, at SGE - bedre kendt som Search Generative Experience - vil blive rullet bredt ud i USA og herefter andre lande. Hermed går Googles generative AI-svar i søgemaskinen fra test-fase til fuld integrering i Google search.

justerbar ai svar google

SGE skal forbedre søgeoplevelsen ved at integrere generativ AI og hermed hjælpe brugere med at finde information hurtigere og mere præcist gennem informative svar.

Funktionen implementeres bredt i Googles søgeresultater, og det forventes, at det vil ændre måden, hvorpå brugere interagerer med og opnår oplysninger.

Derudover præsenterede Google til sit I/O event nye AI-værktøjer og opdateringer til eksisterende produkter, der fremmer deres mission om at gøre information globalt tilgængelig og nyttig.

Samlet set bliver det derfor spændende at følge udviklingen, og hvordan det kommer til at påvirke virksomheder verden over.

I Bonzer har vi allerede lavet tests, der viser at klassiske resultater vil miste meget synlighed, når et generativt resultat aktiveres. Med det sagt ikke, at man nødvendigvis mister sin trafik.

For dem som har fulgt med i Googles retningslinjer og forstår at optimere mod de nye typer af resultater, kan opnå mere trafik end nogensinde og lægge større distance til sine konkurrenter. Dette har vi også skrevet en artikel om, som kan findes på vores blog, og ellers er man velkommen til at række ud til os.

Google introducerer nyt "web" filter

Google har introduceret et nyt "Web" filter til søgeresultater, som giver brugere mulighed for kun at se tekstbaserede links til websider, der minder om tidlige søgeresultatformater.

google web filter billede

Denne funktion henvender sig til brugere, der foretrækker forenklede, tekstbaserede resultater - og især nyttigt for dem, der søger efter større dokumenter på nettet eller har begrænset internetadgang.

Filteret er tilgængeligt globalt på både mobilen og desktop, sammen med andre søgefiltre som "Images" og "News." På dansk hedder denne filtrering "Net".

Samlet set er opdateringen et direkte svar på brugerfeedback og søger efter at forbedre søgeoplevelsen ved at tilbyde mere ligetil muligheder.

Hvad dette kan betyde for CTR er interessant, da det må forventes at afspejle de ‘klassiske’ klik-distributioner, som da det tidligere kun var 'blue' listings i Googles søgeresultater. Hvor mange der så vælger denne funktion, må tiden vise.

Google med vejledning på outdated content

Google har udsendt en advarsel mod at bruge "sneaky redirects" når indhold opdateres på hjemmesider.

Specifikt advares der mod misbrug af rel=canonical tagget til at omdirigere forældet indhold til nye sider, da dette kan opfattes som et forsøg på at manipulere søgeresultater. I stedet anbefaler Google at bruge korrekte 301 redirects eller bevare både gamle og nye sider, hvis de ikke er identiske.

Ved at følge disse retningslinjer sikres overholdelse af Googles politikker og undgås potentielle straffe.

Takeaways og anbefalinger

De største takeaways for denne uge tager primært sit udgangspunkt i Googles I/O event, som er en kulminering af seneste års tests og endnu længere tids forberedelse.

For det kommer næppe som en overraskelse for SEO-verdenen, at Google efter sin succes med AI og mange tests, nu vælger endeligt at rulle SGE ud. Noget virksomheder har haft et år til at forberede sig på - og der er stadig lidt ekstra tid her i de skandinaviske lande.

Derfor er den klare anbefaling, at få omstillet sin SEO strategi nu, hvis man endnu ikke har gjort den klar til SGE og den virkelighed, der rammer virksomhederne her.

Generelt er rådet at følge Googles løbende opdateringer og retningslinjer - som vi gennemgår her - da disse klæder os alle på til de løbende opdateringer der kommer.

Men er du eller din virksomhed alligevel i tvivl, hvorvidt jeres strategi er forberedt, eller har i brug for hjælp til at komme derhen? Så er I velkomne til at anmode om en analyse hos Bonzer. Som specialiseret SEO bureau, er dette vores speciale - at få virksomheder til tops, uanset hvilke opdatering der kommer fra søgemaskinen.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.