blog

/

Strategi

/

0 min read

Læg en SEO-strategi som gavner din forretning [2024 guide]

En SEO-strategi er broen mellem hvor du er nu, og hvor din virksomhed står om et år.

Hvad definerer en god SEO-strategi, og hvordan vurderer man hvad den rigtige retning er? Der er ofte mange spørgsmål i processen med at skulle lægge sig fast på en SEO-strategi - og med god grund. Der er nemlig et væld af muligheder, når det kommer til at vælge retninger for SEO-strategien.

I bund og grund handler det om at finde frem til, hvad din sides behov er - i Googles øjne - sammenholdt med kundens forretning.

I dette indlæg tager jeg jer gennem de overvejelser og indsigter, vi arbejder med hos Bonzer for at kunne fastlægge den rigtige strategi:

  • Det skal du have på plads inden

  • De tre søjler i SEO

  • Konkurrentanalyse

  • Forretningsforståelse

  • Overvejelser ved fastlæggelse af SEO-strategi

Det tager tid at lave god SEO

Først er det vigtigt at slå fast, at hvis du håber på store resultater inden for de næste par uger, så er SEO ikke det du skal beskæftige dig med. Ja, selv hvis du håber på resultater inden for et par måneder, så skal du overveje at kigge på noget andet end SEO.

SEO er et spil, der kun vindes af de allermest tålmodige. Ifølge et større studie foretaget af SEO-værktøjet Ahrefs, så skal du lede langt for at finde helt purunge sider der spiller med om topplaceringerne:

Her ser vi, at langt størstedelen af sider der ligger i top 10 er mindst 3 år gamle. Kigger vi på samme tal på niveauet for enkelte placeringer, så ser det endnu værre ud:

Altså, drømmer du om en 1. plads på et udvalgt søgeord, så skal du bare vide at det kun er lidt over 1% af alle 1. pladser der optages af en side, der er under et år gammel.

Men inden du bliver alt for bekymret, så skal du huske at med i dette studie er selvfølgelig også sider der ikke laver søgemaskineoptimering. Det vil altså sige, at det er langt fra umuligt at komme til tops med en ny hjemmeside.

Men det kræver en solid strategi.

Sigt efter 6-12 måneder

Derfor lægger vi altid min. 6 måneders strategier - dels fordi der sker mange løbende ændringer i Googles algoritme, og dels fordi det bare tager sin tid at se effekten af SEO-tiltag.

I vores erfaring, så opnås de største og lækreste resultater når vi nærmer os 12 måneder. Hvorfor skal du se om lidt. SEO har nemlig tre store søjler der hver kræver en del arbejde.

SEO er en langsigtet strategi, som skal danne grundlag for en sund og bæredygtig (online) forretning. Det er med det udgangspunkt, at din SEO-strategi skal lægges.

Få dig et godt team

Søgemaskineoptimering er nok det, vi på godt gammeldags akademisk dansk ville kalde en multidisciplinær funktion. Det vil altså sige, at der kommer flere fagligheder i spil. Her får du en liste over roller, som et hvert godt SEO team har. I de fleste tilfælde vil én medarbejder udfylde flere af rollerne, men man kan sagtens lave et helt hold med hver sin specialisering.

  1. Projektlederen / Strategen: Det er nok dig, der læser dette blogindlæg. Den person, der koordinerer indsatsen og fordeler arbejdsopgaven. Det er også den person, der endeligt fastlægger strategien.

  2. Webudvikleren: Teknisk SEO fylder meget i en god SEO strategi, så du skal helst have en i nærheden der taler flydende HTML og Javascript.

  3. Tekstforfatteren: Den der skal skrive SEO-optimerede tekster til hjemmesiden

  4. Designeren: God SEO er også meget visuel! Infografikker, lækre billeder og andre produktioner.

  5. Linkbuilderen: En PR-specialist, der formår at vinkle historier og indhold så andre har lyst til at dele det.

Hvis du står og tænker at du kan det hele, men mangler den dygtige webudvikler, så er det nu du skal overveje freelancere, bureauer eller nye medarbejdere. Eller en tur på skolebænken, hvis du er virkelig dedikeret.

De tre søjler i din SEO-strategi

Vi lever og ånder efter de tre søjler i Bonzer, og når vi lægger strategier, er det med henblik på at ramme alle tre med de midler, der er til rådighed. Det betyder altså, at vi meget nøje kigger på sidens behov for godt content, autoritet (linkbuilding) og sidens tekniske sundhed.

Lad os tage dem én ad gangen.

Sidens content

Hvad ligger der af nuværende relevant indhold, og hvordan performer det? Dette er noget, du skal kigge meget nøje ind i, når du skal planlægge et forløb. Det er især her, du får indsigter som eksempelvis sider der kannibaliserer hinanden, duplicate content, irrelevante sider, indhold der ikke møder søgehensigten m.m.

Her er opgaven at vurdere, hvor meget nyt content, der skal produceres samt hvor meget, der skal ryddes op på siden.

Nogle punkter du skal kigge ind i:

  • Content audit - hvad er der på nuværende tidspunkt på siden og hvordan performer det?

  • Hvilke keywords vil I gerne rangere på?

  • Møder indholdet søgehensigten?

Sidens autoritet

Den første søjle, vi kigger ind i, er sidens autoritet. Det betyder grundlæggende, at vi kigger ind i, hvor mange og værdifulde links, der peger ind på den pågældende side.

Vi ved, at en ranking factor er, hvor stor autoritet en side har. Dette opbygges ved at skabe troværdige, autoritære og relevante links. Af samme årsag bør du aldrig købe links - de skal kun skabes organisk via outreach og digital PR.

For at opbygge autoritet skal du som sagt skaffe links, og det gør du gennem bæredygtig linkbuilding. Via linkbuilding er det muligt at fortælle Google, at en side er værdifuld og relevant.

Stærke links kan altså være med til at skubbe rankings fremad.

Nogle punkter du skal kigge ind i for din strategi:

  • Hvor høj er sidens Domain Rating?

  • Hvilke kvalitetslinks er der i dag?

  • Hvilke links har dine konkurrenter?

  • Er der nogle oplagte muligheder for at skaffe flere links?

Som værktøj bør du bruge en tjeneste som Ahrefs eller Semrush.

Sidens tekniske sundhed

Sidens sundhed er også en ranking faktor i Googles øjne. Altså for at keywords kan bevæge sig mod side 1 på gode placeringer, er det nødvendigt at have en teknisk sund side.

Her kigges der særligt ind i sidens Health Score samt Core Web Vitals, som er en række metrics der betegner din hjemmesides brugervenlighed. Health Score er Ahrefs tekniske crawlers betegnelse, og Core Web Vitals finder du i Google Search Console.

Udover sundheden på siden, så skal du også se ind i taksonomien. Det er meget vigtigt i både et brugervenlighedsperspektiv og i en SEO-mæssig kontekst, at der er en naturlig vej rundt på siden. Også dette er noget, du skal indregne, når du lægger strategien fast.

Nogle punkter du skal kigge ind i er:

  • URL-struktur (Bør dine produkter ligge på eksempel.dk/produkter eller eksempel.dk/kategori/produkter?)

  • Taksonomi (Hvor dyb er din hjemmeside? Er der en naturlig vej fra start til slut?)

  • Health Score

  • Core Web Vitals / Page Speed

Undersøgelse af markedet

En konkurrentanalyse er altid en vigtig del af at lægge en strategi. Det er her du kan opnå indsigt i det marked, du ønsker at overtage (ja, overtage). Her skal du især kigge på hvilke organiske keywords sidens konkurrenter har. Og så skal du danne dig et overblik over, hvordan du slår dem.

Her er det altså vigtigt at være selvkritisk og ærlig.

Det skal du overveje:

  • Hvad rangerer konkurrenterne på af keywords?

  • Hvad er kvaliteten af deres hjemmeside og indhold?

  • Hvor stor autoritet har konkurrenterne på Google ?

  • Hvilke kvalitetslinks har konkurrenterne ?

Forretningsforståelse

Vi ved godt, at der er ingen, der laver SEO bare fordi det er SEO. Det skal kunne skabe en bedre forretning, og det er med det mindset, vi lægger strategier for vores kunder. Og det mindset, som du bør tage med.

For lad mig slå en ting fast: Trafik skal aldrig skaffes for trafikkens skyld. Ja, det er fedt at se grafer der peger i vejret som en raket på vej ud i rummet. Men hvis ikke den trafik i sidste ende giver sorte tal på bundlinjen, så er det ligegyldigt.

Der er stor forskel på industrier og hjemmesider. Derfor er der aldrig to SEO-strategier, der er ens. Udover at kigge på de SEO-mæssige aspekter af en side, så skal man tage udgangspunkt i forretningen og industrien.

Et af de absolut vigtigste elementer af planlægningen ved strategien er at finde ud af, hvor mange ressourcer der er til rådighed, og hvor de er bedst givet ud.

Nogle punkter du bør overveje:

  • Hvilke keywords giver forretningsmæssig værdi at rangere på?

  • Hvordan kan SEO skabe kommerciel værdi?

  • Hvilke mål vil vi tracke på for at kunne se den forretningsmæssige værdi?

Overvejelser ved fastlæggelse af en SEO-strategi

Påtænker du selv at lægge en SEO-strategi for din virksomhed, er her nogle tips til at komme godt fra start.

Stil dig selv disse spørgsmål, inden du lægger dig fast på en retning:

  • Hvad er målet og formålet med SEO-strategien (skal den skabe mere trafik til siden, øge omsætningen, skabe awareness på Google eller skaffe leads)?

  • Hvor meget tid er du villig til at investere i det (SEO er en strategi, som som regel kræver meget tid)?

  • Kan du klare det hele selv (overvej om du skal outsource til nogle specialister *hint*)?

Når du har overvejet ovenstående, er det ‘bare’ at dykke ned i data fra eksempelvis Ahrefs, SemRush, Google Analytics, Google Search Console eller øvrige analyse-tools for at få et indblik i SEO-situationen for din side.

Har du spørgsmål til ovenstående eller lyst til at få en analyse af egen hjemmeside? Så tag fat I os her. Som et 100% specialiseret SEO bureau er vi mere end klar på at skabe den bedste SEO-strategi for dig og din virksomhed. Vi ser frem til at høre fra dig!

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.