blog

/

Andet marketing

/

0 min read

CTA: En effektiv Call-To-Action er vejen til flere leads

CTA står for 'Call-To-Action'. Det refererer til interagerende indhold i form af alt fra knapper, links og bannere til tekst, der henviser potentielle kunder til en bestemt handling.

Effektive calls-to-action er en sikker vej til leadgenerering og heraf potentielle kunder, og enhver virksomhed bør derfor arbejde med disse. Det gælder både på sociale medier og betalt annoncering - men især også som en del af SEO-strategier mod Googles side 1.

I indlægget her dykker vi ned i CTA'er og kommer med konkrete eksempler, du kan få inspiration fra til din egen virksomheds optimering.

Hvad vil det sige at arbejde med CTA?

Arbejdet med calls-to-action kan finde sted på alt fra egen hjemmeside og på Google til sociale medier. CTA dækker simpelthen alle former for opfordring til handling.

Alle virksomheder bør arbejde med opfordring til virksomhedsgavnlige handlinger, men det er vigtigt, at I gør jer nøje overvejelser omkring, hvilke handlingsopfordringer - altså hvilke calls-to-action - I vil fokusere på for at få kommerciel værdi ud af det. Der bør nemlig være en vis form for kommerciel værdi bag en CTA, og det kan gøres på forskellige mere eller mindre direkte måder.

Lad os komme omkring et par eksempler.

Den direkte kommercielle CTA på hjemmesiden

Hos Bonzer arbejder vi udelukkende med SEO, og forud for ethvert samarbejde ligger en gratis SEO-analyse. For os er opfordring til at anmode om en gratis analyse derfor den klart vigtigste og mest kommercielle CTA. Derfor har vi i vores blogindlæg, case-artikler, forside og landingssider implementeret forskellige CTA'er med opfordring til at anmode om en gratis SEO-analyse.

Pop-up CTA

Et eksempel er ovenstående pop-up CTA, der efter 10 sekunder på Bonzers forside popper op og opfordrer til, at den besøgende anmoder om en SEO-analyse.

Når man arbejder med pop-up CTA'er, er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvor stor pop-uppen skal være, hvor hurtigt den skal vises, og om den både skal kommer frem for desktop- og mobilbesøgende.

I bør undgå at irritere besøgende med for agressive og for store CTA pop-ups, og aktiverer I sådanne CTA'er for mobilbesøgende, vil de ofte kun se CTA'en og blive helt afbrudt i det, de var i gang med på siden. Det kan have en negativ effekt på den besøgendes lyst til - i Bonzers- tilfælde at anmode om analysen, og derfor har vi f.eks. valgt at slå den fra for mobilbesøgende.

Du kan læse mere om emnet hos Google her.

Statisk knap CTA

Din virksomhed kan og bør også arbejde med statiske CTA'er. De statiske CTA'er fanger de besøgende, der har givet sig tid til at være på hjemmesiden og browse rundt, og de appellerer til dem, der ikke bryder sig om pop-ups. Her kan I, ligesom vi har gjort ovenfor, lave en knap med kort og tydelig opfordring til handling.

Den direkte kommercielle CTA brugt på sociale medier

Calls-to-action kan som nævnt også bruges andre steder end på jeres hjemmeside. Det kan f.eks. være i annoncer på Facebook og Instagram, som I ovenfor ser et Bonzer eksempel på. Annoncerne indeholder en kort tekst, et annoncecover, der appellerer til virksomheder, der vil være en SEO-succes, og en klikbar CTA med fokus på en gratis SEO-analyse.

Den mindre direkte kommercielle CTA på hjemmeside

Selvom Bonzers vigtige og mest kommercielle CTA er en gratis SEO-analyse, så arbejder vi også med andre former for calls-to-action, der er mindre direkte kommercielle.

Knap CTA i blogindlæg

Her er et eksempel på en CTA implementeret som en knap i et blogindlæg. Knappen leder ind til en download-side for en søgeordsanalyse template, vores læsere frit kan bruge og redigere i, når de har indtastet fornavn og e-mail. Tanken bag den CTA er, at vi tilbyder vores læsere noget af værdi, og at vi samtidig indsamler deres kontaktoplysninger til eventuel senere brug i forbindelse med et SEO-samarbejde.

Samme CTA brugt anderledes på sociale medier

Vi har også brugt CTA'en med opfordring til download af søgeordsanalyse templatet på sociale medier. Her leder 'læs mere' ind på selve blogindlægget, hvorfra læserne så kan vælge at downloade templatet eller lade være.

Samspillet mellem calls-to-action og SEO

Selvom I kan og bør arbejde med CTA'er på mange forskellige kanaler, er det især vigtigt, hvis I arbejder med SEO. Her bruger I tid og ressourcer på at lede flere besøgende ind på jeres hjemmeside fra Googles organiske resultater. Er der ikke klare forretningsrelevante CTA'er på det content (indhold), I får flere besøgende til, er chancen for konverteringer - og hermed nye kunder - ikke ret stor. Netop det at gøre content til kommercielt værdifuldt bør være et fokus i jeres SEO-arbejde - andet vil være spild af tid og kræfter.

Ved du og din virksomhed ikke helt, hvordan I skal komme i gang eller videre med CTA'er i SEO samt den kommercielle vinkling af jeres content? Så er vi klar på en uforpligtende snak. Du anmoder bare om en gratis SEO-analyse herunder, og så hører du fra os inden længe.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover har han også undervist i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.