blog

/

Strategi

/

0 min read

Ugens recap på søgemaskinen - Uge 17 (2024)

Du får her din ugentlige oversigt over de seneste opdateringer på SEO, så du kan holde din strategi foran konkurrencen. Velkommen til uge 17.

Velkommen til uge 17, hvor vi bl.a. skal tale om Googles pres på AI-indhold, værdien af links samt andre opdateringer fra søgemaskinen. Vi giver dig her et overblik.

Google med vigtigt budskab: Faktatjek al AI-indhold

Google har understreget vigtigheden i at faktatjekke AI-genereret indhold og understreget sine bekymringer i troværdigheden bag indhold, som er skabt med kun AI.

Google opfordrer derfor brugere og virksomheder til altid at verificere AI-produceret indhold grundet risiko for fejl og misinformation.

Noget der nemlig er blevet set meget af på det sidste, hvilket core opdateringen og spam opdateringen i marts har været ekstra opmærksomme på.

search off the record ai indhold

Udmeldingen fra Google kommer i takt med, at flere og flere AI-værktøjer kommer frem, som trods sine effektive egenskaber også kan blive en trussel for virksomheder, når du benyttes uden kritisk tilgang.

Derfor bør virksomheder - der benytter AI-værktøjer til indhold løbende - gennemgå, hvordan disse benyttes.

Google med opdatering af favicon-dokumentation

Google har opdateret sin Search Central favicon-dokumentation for at præcisere og definere termer mere klart og adressere brugerhenvendelser om favicons.

Den reviderede dokumentation skelner mellem legacy- og moderne favicon-versioner, som er små ikoner knyttet til hjemmesider, der kan øge synligheden i søgeresultater.

tekst resultat favicon

Opdateringen forenkler beskrivelsen af "rel"-attributværdier brugt til at linke favicons, såsom "icon" og "apple-touch-icon," i overensstemmelse med HTML-standarder og Apples dokumentation. Den understøtter i øvrigt også fortsat den forældede "shortcut icon"-metode.

Google forsinker igen fjernelsen af tredjepartscookies

Google har igen forsinket fjernelsen af tredjepartscookies i Chrome til 2025 og lægger vægt på behovet for mere branchemæssig engagement.

Denne seneste udsættelse, annonceret i samarbejde med UK's Competition and Markets Authority, er en del af igangværende bestræbelser på at afstemme feedback fra forskellige interessenter og sikre grundig testning.

cookies chrome opdatering

Den forlængede tidsplan giver virksomheder mere tid til at tilpasse sig Googles Privacy Sandbox API'er, der sigter mod at forbedre privatliv.

Forlængelsen inkluderer midlertidige udvidelser for visse ikke-annoncerende cookie-brug, der letter en mere glidende overgang væk fra traditionel cookie-baseret sporing og adresserer de udfordringer, som publishers og annoncører står over for.

Vi slutter af med en snak om værdien af links. For Googles Gary Illyes udtalte nemlig for nyligt, at Google i dag kræver langt færre links for at rangere sider, hvilket signalerer et skift i SEO, hvor links bliver mindre værd og indhold får mere styrke.

gary illyes om links

Gennem tiden har links været afgørende for at etablere autoritet, men dette er blevet mindre afgørende på grund af Googles algoritmiske udvikling, herunder ændringer i måden, Google bekæmper link-manipulation og spam.

Med Googles Core Update i marts, blev links rolle yderligere reduceret gennem de nye spam-politikker.

Her er relevans i langt højere fokus end andre metrics, hvorfor digital PR er den anbefalede måde at skaffe autoritet fremfor købte links, der kun har en høj domain rating og intet andet værdi.

Takeaways og anbefalinger

Endnu en uge gik i søgemaskinens tegn. En uge som bød på opdateringer til favicon-dokumentation samt endnu en udsættelse af Googles fjernelse af tredjepartcookies i Chrome.

Alligevel er de vigtigste takeaways nok Googles udtalelser, som omhandler områder som AI og links.

Men en SEO verden, der både benytter AI til mere indhold end nogensinde samt et stadig stort fokus på links, tror jeg, at det er ekstra vigtigt, man lytter til Googles råd.

Hvis man vil have mest ud af sine ressourcer, skal man forstå, hvordan man skal arbejde med AI-indhold og ikke stole blindt på output.

Hvis man vil arbejde med links, skal man forstå, hvordan det skaber værdi i dag, og ligeledes hvordan det ikke længere har samme styrke.

Forstår man dette i sin SEO strategi og bygger videre herfra, så har man det rigtige fundament for rankings i 2024 og årene frem.

Ønsker du hjælp til din SEO strategi? Så er du velkommen til at række ud til Bonzer. Som specialiseret SEO bureau, arbejder vi hver dag, for at virksomheder ligger øverst på søgemaskinen.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.