Case

Et år senere: Sådan har Ditur.dk vækstet med SEO

Konsulenter

Mikkel Rathsach

Alexander Brandstrup

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Key results

  • 255.37% stigning i keywords på side 1

  • 300.48% stigning i det totale antal keywords

  • 80.53% vækst i organisk trafik

  • 100.15% stigning i konverteringer fra organisk trafik

Tilbage i januar 2021, kun fire måneder efter opstartet samarbejde,  kunne vi sammen med Ditur.dk fejre nogle vilde SEO-resultater. Dét kom der en Ditur.dk case ud af, men nu, et år senere, har vi sammen opnåede endnu mere imponerende SEO-resultater.

Ny skræddersyet strategi

I september 2021 besluttede vi sammen med Ditur.dk at skyde gang i en større, ny skræddersyet SEO-strategi. Vi gik fra udelukkende at arbejde med SEO på det danske marked til også at arbejde på det svenske og norske marked og opskalere strategien i Danmark. Denne større, internationale SEO-strategi har i den grad medvirket til de resultater, vi ser i dag, hvor vi på Ditur.dk ser flotte stigninger i SEO-metrics på det knap halvandet år, vi har samarbejdet indtil videre.

Lad os nu komme omkring de resultater.

Casen kommer omkring:

  • Hvem er Ditur.dk?

  • Stigning i organiske keywords på side 1

  • Stigning i antal totale organiske keywords

  • Stigning i brandede søgninger

  • Stigning i organisk trafik

  • Stigning i konverteringer fra organisk trafik

  • Hvordan opnåede vi resultaterne?

Hvem er Ditur.dk?

Hvis du læste med i vores første Ditur.dk case, ved du, at Ditur.dk er en webshop, der forhandler et kæmpe sortiment af ure, smykker og accessories fra et hav af forskellige brands.

Ditur.dk blev skabt i 2014 på baggrund af mantraet: “Alle har ret til et ur, der ligner en million uden at koste en.” De jyske tvillingedrenge Mikkel og Kasper Dissing står bag Ditur.dk og vækstede i 2020 forretningen til at have en omsætning på 100 + mio. kr.

Derudover er Ditur.dk et brand, som mange kender fra DR-programmet “Løvens Hule”, da Dissing-tvillingerne i efteråret 2019 fik en investering fra løverne Jesper Buch og Jacob Risgaard.

Lad os nu se nærmere på SEO-resultaterne for den succesfulde webshop.

Stigning i organiske keywords på side 1

For at skabe øget synlighed på Google, skal du være til stede på Googles side 1 på relevante keywords. Øget tilstedeværelse på side 1 kan for en webshop betyde en enorm stigning i salg, da hjemmesiden hermed vil opleve, at flere Google-brugere vil klikke ind.  Dét gør sig også gældende for Ditur.dk, hvor vi for at opnå den øgede synlighed har målrettet content mod de forretningskritiske keywords for Ditur.dk.
Siden opstart af samarbejdet i september 2020 har det medført en markant stigning i keywords på side 1 for Ditur.dk:

Baseret på en content-strategi med fokus på købsorienterede keywords, er Ditur.dk gået fra at rangere på 1.257 keywords på side 1 i september 2020 til nu, i januar 2022, at rangere på hele 4.467. Vi ser altså en stigning på 255.37% i keywords på side 1.

Stigning i antal totale organiske keywords

Det er ikke kun keywords på side 1, vi ser en vild stigning i. Det totale antal organiske keywords, Ditur.dk i dag rangerer på, er også gået gevaldigt opad:

I september 2020 var det totale antal organiske keywords for Ditur.dk på 4.404, og nu er det antal altså nået 17.637. Stigningen her er 300.48%.

Stigning i brandede søgninger

I takt med at Ditur.dk er blevet mere synlige på ur-relaterede søgninger, ser vi også en markant stigning i brandede søgninger. Fx på keywordet ‘ditur’, der på kun to år har opnået tre gange så mange søgninger. Der er på nuværende tidspunkt 26.000 søgninger på ‘ditur’, og hertil skal lægges, at folk også søger på keywordet i to ord (‘dit ur’), hvormed det samlede antal søgninger er en del mere.

Stigning i organisk trafik

Mere synlighed på Google er grundlaget for mere trafik til en side. Derfor er det ikke  helt overraskende, at trafikken til Ditur.dk er fortsat med at skyde i vejret:

For at undgå et mudret billede på grund af sæsonudsving ser vi her på udviklingen fra måneden for opstart af samarbejdet, september 2020, frem til og med september 2021. Vi ser, at Ditur.dk havde en månedlig organisk trafik på 25.846 i september 2020, og at tallet for september 2021 var 46.661. Dét er en stigning på 80.53%.

Konverteringerne fra organisk trafik har i den grad også fulgt med stigningen i organisk trafik. Konverteringerne fra organisk trafik i september 2020 til september 2021 er nemlig steget med hele 100.15%.

Hos Ditur vil vi klart anbefale alle, der har brug for hjælp til SEO, at samarbejde med Bonzer. De er både gode til at rådgive på og udføre SEO-opgaver, uanset om det er teknisk SEO, content eller linkbuilding. Vi har også et rigtig stærkt samarbejde med Bonzer på det norske og svenske marked, og med SEO-arbejdet på alle vores markeder samlet hos ét bureau, bliver det arbejde både nemmere, mere overskueligt og effektivt - de flotte SEO-resultaterne viser netop dét__.__

- Christian Nørgaard, Marketing Project Coordinator i Ditur

Hvordan har vi opnået resultaterne?

Content er fortsat i højsædet

Content er, ligesom ved tidligere Ditur.dk strategier, det helt store fokus for den nuværende SEO-strategi. Vi har og skal fortsat opruste content på kategorisider og brand-sider, da det for det første er her, vi ser en stor konkurrence, og da det for det andet er disse sider med den største kommercielle værdi for Ditur.dk. Strategien er bygget op omkring en agil arbejdsform, hvor vi har mulighed for at lægge fokus-sprints ind, hvis der opstår et nyt behov eller et ønske fra Ditur.dk, der kan skabe værdi

SEO ud over Danmarks grænser

Derudover er en del af den nuværende strategi også at sørge for og rådgive på, hvordan Ditur.dk bindes sammen med Ditur.no og Ditur.se - de to sider, der blev oprettet i forbindelse med udvidelsen til Norge og Sverige. Vi har gjort os en masse gode erfaringer på, hvad der fungerer på Ditur.dk, og en del af de erfaringer kan og skal vi i den grad videreføre og udnytte til SEO-arbejdet på .no og .se siderne. De to nye sider skal bygges op omkring best practice og erfaringer fra den danske side, og derfor er  kommunikation og erfaringsudveksling mellem vores svenske, norske og danske SEO-teams helt essentielt.

Samarbejde med Ditur.dk

Ditur.dk har en klar forretningsstrategi og klare forestillinger om, hvad de vil opnå med SEO. Og dét er bestemt med til at gøre vores samarbejde succesfuldt. At Ditur.dk samtidig er rigtig gode til at inddrage os i deres planer og marketingaktiviteter gør, at vores SEO-arbejde altid spiller sammen med deres overordnede marketing-strategi. Det gode samarbejde har uden tvivl noget at sige i forhold til de gode resultater, vi har opnået for Ditur.dk, og er sikre på, at vi også fremadrettet vil kunne fremvise resultater, der imponerer.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.